Hvordan får I tid til det??!

Dét spørgsmål får jeg ikke så sjældent. “Hvordan får I tid til det??!” Med “det” ment to fuldtidsjob, to små børn og to tusinde projekter. Projekter af den slags, hvor det ene ofte overlapper det andet. Jeg taler ikke om at hænge hylder eller lamper op. Det går ikke under betegnelsen ‘projekt’ herhjemme – det kalder vi bare mandag. Næ, det er malerprojekterne og renoveringsprojekterne og byggeprojekterne. Som vi helt sikkert havde haft rigeligt af,...
   

Hårbånd – diy

           Annonce – indeholder et reklamelink sidst i indlægget Da jeg efter min fødselsdag skulle bytte nogen gaver hos Dress The Bird, røg der er et hårbånd med i kurven. Det var for fint til at lade være! Jeg gik meget med hårbånd eller bare tørklæder om håret, da jeg var teenager, men har egentlig ikke gjort det siden. Nu er det åbenbart blevet en trend eller noget. Det vidste jeg...

Udbryderdronninger – Ditte

Min første Udbryderdronning er Ditte. Og jeg kender hendes historie til hudløshed, fordi jeg på sin vis har været med på første parket. Ditte og jeg har kendt hinanden i de 23 år, jeg er kommet på Vejlø, og vi mødte begge vores mænd i Vejlø-sammenhænge. Og faktisk har vores mænd kendt hinanden i endnu længere tid og endda boet sammen. Så altså – jeg kender historien. Alligevel fik jeg tårer i øjnene, da jeg...
   

Udbryderdronninger

Jeg er – som I ved – samler. Jeg samler på kopper og dåser og skåle og knapper. Jeg har kopper nok til at invitere hele vejen på kaffe og knapper nok til at ordne alle deres bukser. Og det er egentlig lidt tosset, for hele vejen kommer aldrig forbi. De særligt smukke knapper ligger i et skrin for sig selv. Det er de knapper, som har specielle farver eller former, blomsterformede og sekskantede. Dem,...

Jeg kigger på skyer

Nu er der efterhånden et par stykker, der har prikket til mig for lige at tjekke, om jeg er i live. Så jeg tænkte det måske var på tide at melde ind med oplysningen om, at jeg stadig har en puls;) Men det er jo forståeligt nok, at folk undrer sig, for der har været langt mellem indlæggene på det seneste. Sidst jeg var blogfri så længe, var jeg nygravid og så bange for at...

Når tingene vokser én over hovedet….

Tingene vokser mig lidt over hovedet for tiden, og mine korte, hjulbenede stænger løber ekstra stærkt for at kunne følge med. Men det er okay. Det er dens slags hurtigløb, som får pulsen op, så man mærker, at man lever – ikke den drænende slags. Det nye job er selvfølgelig en del af det.  Her foregår spurten hovedsageligt i mit hoved, hvor jeg suger alt det nye til mig og prøver at finde plads til...
   

Om sandaler og sofaer

I går efterlyste jeg et par sandaler på Instagram. En time senere bød søde Marie ind med et par, som hun ikke brugte og gerne ville sælge. Og nu – 36 timer senere – er sandalerne på mine fødder! Hold op, hvor er det fedt! Fedt for mig og mine fødder, men også fedt at se, hvad man kan bruge sit netværk til. For alle mulige andre bød også ind – med hjemmesider, jeg måske...

Seks nætter

I seks nætter har Jasper nu klaret sig uden natamning. Og med fare for at jinxe det, hvilket jeg jo ellers er mester i, så tør jeg godt sige, at det er gået over al forventning! De første to nætter var han alene med Fyrsten. Og han ledte lidt efter mig i sengen, klynkede en smule i 20-30 sekunder, hvorefter han lagde sig ned og sov videre. Så langt, så godt. Så kom jeg hjem...

At føle sig smuk

Annonce // indeholder omtale af ambassadørsamarbejde (Nilens Jord) Jeg følte mig smuk i dag. Sådan virkelig. Jeg havde min nye kjole og mine nye sko på, og jeg tog mig god tid til at gøre mig klar. Jeg linede alle mine nye produkter fra Nilens Jord op på vores lille, bitte håndvask og hyggede mig med at lægge make up, mens Ane løb ind og ud ad badeværelset for at stjæle de ting, som skinnede...
   

Kys og ukrudt

Jeg har været afsted med jobbet på tur i 2,5 døgn, og blev for et par timer siden budt velkommen hjem med en tungeslasker med ekko fra Jasper og en fin buket ukrudt fra Ane. Fyrsten mødte mig med et ‘undskyld, at køkkenet roder’, hvilket jeg ærlig talt ikke havde bemærket, hvis ikke han selv havde sagt det. Jeg var smurt ind i savl og mælkebøtter og havde ikke rigtig øje for andet. Og skide...

Næsten-voksen

Jeg blev konfirmeret i Maribo Domkirke i en lang, hvid kjole. Bomuld og lige ret op og ned. Det havde taget en evighed at finde en, som jeg var tilfreds med, for jeg ville ikke ha’ en ‘rigtig’ konfirmationskjole. Den måtte ikke skinne og blonder eller sløjfer var absolut no-go. Jeg havde sorte sandaler på. Sådan nogen stik-i nogen med to remme. Og sorte tånegle. Og et sugemærke på underlæben, som min kæreste, Lasse, havde...

Mig og Maude

Vi ser ‘Matador’ her til aften. Ungerne er puttet, colaen sat på bordet og ‘Matador’ smidt på skærmen. Og jeg får gåsehud, når kendingsmelodien går i gang. Jess og jeg havde ikke kendt hinanden særlig længe, da jeg fik afsløret overfor ham, at jeg aldrig havde set ‘Matador’. Jeg anede faktisk ikke, at det var en afsløring, før jeg så hans blik. Han var forbavset, undrende og måske endda lidt forarget. Det samme blik jeg...