Kapitel 3 – spisestuen

Spisestuen har stået halvfærdig alt for længe, og der er blevet rykket lidt om, frem og tilbage mange gange i det seneste år. Nu skulle den gerne være der!! 
Rummet fungerer både som spisestue og som krea-rum. Det er her min symaskine og en del af mit krea-grej bor – og så selvfølgelig alle mulige andre skøre og skæve ting og sager.

Den nye lampe, skabt af mine fingre og gavmildhed fra Greenline, er kommet op at hænge – og jeg ÆLSGER den!!!
Det hvide vitrineskab til venstre har hængt i min stedfars københavner-hybel, og min mor hev det op fra storskrald (ja, det er der, jeg har det fra!), da han fik lavet nyt køkken for 25 år siden.
Spisebordet har Fyrsten bygget til mig, fordi jeg altid lå på gulvet, når der skulle klippes stof.

Vitrineskabet er fra Ikea og indeholder tallerkner, glas, fade mm. og så en hel masse tossede ting. Ovenpå skabet bor overdelen fra en gammel cigaret-automat.

Det blå skab har stået på Fyrstens farmors skole. Da skolen lukkede, købte hun det, og nu har vi overtaget det. Hun har fortalt, at det var i dette skab spanskrøret lå….
Tallerkenrækken hang tidligere i krea-rummet (altså det andet jeg har af slagsen) og er selvfølgelig en gave fra moster Dorte. 
Skamlerne kommer fra min mormor. Den ene af dem har altid stået under hendes spisebord i køkkenet, og det var min faste plads. Det er helt i hendes ånd, at de er blevet mussel-malet.
De skønne Lorry-plakater fik Palæ Pompøs i housewarming-gave af min veninde Laura.

16 kommentarer til “Kapitel 3 – spisestuen”

  1. Hvor er det bare fedt! I bor SÅ personligt og selvom jeg ikke kender dig "rigtigt" er det lige sådan et hjem jeg forestillede mig ville passe til dig. En masse lækre og sjove ting som har en historie – sådan noget elsker jeg og din lampe er fantastisk.
    K.h.
    Christina

  2. Tak, Line:)Jeg elsker også alle historierne, synes det giver vores hjem liv. Og en af grundene til vi købte Palæet var netop dets historier. Hvis bare de havde skrevet i salgsopstillingen, at Bamse (fra Bamse og Kylling)havde boet her og Daimi var dets gudmor, så havde de slet ikke behøvet vise det frem, før vi skrev under:)
    Også dejlig weekend til dig! Og glæder mig til snart at høre mere om dit og hende der den anden Fausings projekt – glemmer helt at høre hende ad, når vi taler, vi har en million andre ting at sladre om:)

  3. Tak, Christina:) Og dejligt at du kan 'se mig' i det! Som jeg også skrev til Line under køkken-indlægget fra i går, så bor vi jo slet ikke særlig stilrent, netop fordi vi oftest adopterer ting med historie. Eksempelvis det blå skab kunne jeg aldrig finde på at male, fordi jeg ved, at farmoren malede det, så det matchede de andre møbler i deres sommerhus – så det minder Fyrsten om barndommen, der blev brugt der.
    Og ja, lampen er altså blevet helt fantastisk:) Den er helt klart alle timerne værd!!
    Knus og god weekend til dig:) (Og så lige endnu et højt, stort og hjertevarmt "TAK" for den skønne pakke!)

  4. Jeg gad godt går på opdagelse i dit hjem. Det er meget mere spændende end mit, som nok må betegnes som lidt minimalistisk (pånær tøsens værelse). Sikke nogle skønne gamle møbler. Dem har jeg fået en kærlighed for indenfor de seneste par år.

  5. Spændende er en smagssag (nogle vil mene, at der er lidt for meget loppemarked over vores hjem) men der er i hvert fald meget at gå på opdagelse i:) Jeg har vist altid haft noget for gamle møbler – brugte min børneopsparing på et gammelt chatol og en sofa gruppe i velour! Må lige ind på din blog og se om der er billeder, så jeg kan lure på dit hjem;)
    Knus og dejlig weekend:)

  6. Nej, lampeskærmen er gammel og tilhører min bonusmors familie, jeg har den bare lidt 'i pleje':) Den er jo temmelig speciel i formen og det er nok ikke lige til at finde en i samme stil. Men jeg har en kæmpe bunke skærme fra standerlamper stående – Fyrsten kan nok trylle med toppen på én af dem. Og så må jeg sætte gang i en give away:)

  7. Jeg har ikke nogle billeder der viser mit hjem, men du kan måske lure lidt på baggrunden på nogle af billederne, men det er nok begrænset hvad du kan se. Men det kan da være jeg skal vise mit hjem frem. Det var da en idé. (By the way, så er vores soveværelse det kedeligste jeg nogensinde har oplevet. Det ligner mere et pulterrum end et soveværelse!)

  8. Jeg kan altid godt li' at se andre folks hjem! Ej, så må du da i gang med soveværelset – ved godt man sjældent har øjnene åbne i det, men alligevel:) Vores soveværelse er egentlig slet ikke et værelse, men et repos, og der er skråvægge helt ned til gulvet, så det er ret svært at tage ordentlige billeder af det.
    Knus:)

  9. Forresten…. Jeg kan se du har stof på låget af dine æsker. Hvad har du brugt af lim? Jeg har nogle æsker jeg skal ah betrukket med stof, men overvejer stadig hvilken lim, der er bedst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.