Kære nytårsmand

I 2013 ønsker jeg mig kun én ting.
Det var det samme, jeg ønskede mig i 2010, ’11 og ’12. 
Og det er bare en lille ting – bare et lille bitte menneske, tak!
Det behøver ikke nødvendigvis vokse inde i mig, du kan bare sætte det i en kurv ved hoveddøren.
Gerne under halvtaget, så det ikke regner på det – og ring lige på døren, ikk’, 
for der står en masse havemøbler og krukker derinde, og sådan et
lille menneske har det med at forputte sig.
Du må meget gerne vedlægge et par bleer og noget modermælkserstatning, men det er ikke et krav!
I 2013 vil jeg gerne være mor. Det burde ikke være for meget forlangt.
Alle andre får det tilsyneladende uden at løfte en finger. 
Og jeg har løftet ben mange gange! Og været i en overgangsalderen tre gange. 
Og stukket mig og ømmet mig og grædt.
Det er altså min tur nu, vil jeg bare lige sige.
Jeg er fyldt 26, 27 og 28 år. Jeg når også at blive 29. Men så stopper festen også der, makker!!
Jeg ved godt, at du sikkert har rigtig travlt, og folk kræver en del af dig.
De vil ha’ vægttab, nye biler og større bryster.
Du må altså godt få mine bryster, hvis du giver et menneske! 
Kære nytårsmand, jeg håber, du skriver ned, for det er vigtigt det her!
Bare for at være sikker, smider jeg det på nettet – så kan du finde det der.
Tak!

Så gik der tid med det….

Mens jeg har ligget syg, har bloggen haft fødselsdag.
Tænk engang at der allerede er gået et helt år!!
Jeg elsker min blog! Den er blevet mit frirum, min ventil. 
Og jeg sætter stor pris på jer, mine læsere, for at kigge med og lægge kommentarer – Tak:)
Min oprindelig tanke var, at bloggen skulle handle om Palæet og mine fiflerier. 
Men det er blevet til meget mere end det. 
 
Hvorfor kigger du med i mit univers, og hvilke indlæg kan du bedst li’?

Jeg er her stadig….

…. jeg har bare været syg. Som i virkelig syg! Mande-influenza!!
4 dage i sidste uge blev tilbragt under dynen og jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde
har været så syg før. Jeg er faktisk stadig ikke ovenpå, selvom det er
8 dage siden det startede. Feberen er væk, men jeg er konstant svimmel og utilpas.
Det er bare godt gammeldags belastende!!! 
Men man aflyser jo ikke julen, vel?! Så det blev til to dage på Lolland. 
I skal da lige ha’ et billede af juletræet og lidt gaver:

//Juletræet med sin pynt//Skønt retro vattæppe//Lækker taske//Krea-bog//Køkkenting til Fru Fausing og Fyrsten fra teenageren//Masser af retro sengetøj//Portræt af min smukkeste lillesøster//
Jeg håber, I nyder juledagene:)

Find fem fejl

Fyrsten og jeg har besluttet os for at give sæddonation en chance,
før vi hopper videre til adoption. 
Vi har haft mange, lange snakke om emnet det sidste års tid. For vi vidste jo,
at der var chance for, at vi ville ende der, hvor vi er nu.
Fyrsten har hele tiden været afklaret med det. For ham er det vigtigste, at jeg bliver gravid.
For mig har det været knap så enkelt. Jeg synes, det har været rigtig svært at skulle acceptere
ikke at få hans barn.
Og jeg ved godt, at når først vi står med vores barn i armene, er genetik pisse ligegyldig. 
Men alligevel…. 
Da vi havde truffet beslutningen, syntes jeg, at Fyrsten skulle have det sidste ord i fht,
hvorvidt vi skulle være åbne omkring det, både overfor andre,
men vigtigst af alt overfor vores barn. Og der var vi heldigvis enige.
Det er nok rimelig tydeligt, at vi har tænkt os, at være fuldstændig lige så åbne
om dét, som vi har været med alt andet i forbindelse med vores behandling.
Både fordi det er den slags mennesker vi er, men også fordi vi begge mener,
at vores barn bør vide, hvordan tingene hænger sammen.
Og ikke som ‘Nu du er fyldt 15, er der noget vi må fortælle dig….’,
men åbenhed hele vejen igennem, så det ikke bliver noget stort og dramatisk,
men en naturlig del af livet, i det omfang, det kan.
Så i dag har vi brugt eftermiddagen på at ose sæd! Bare Fyrsten og jeg over en 
kop kaffe, der sammenligner donorer. Helt almindelig dag i Palæ Pompøs.
Men ved I hvad? Der er simpelthen ingen danske håndværkere, der donerer sæd.
Næ, de er alle sammen studerende indenfor kommunikations-etellerandet
eller  ledelses-etellerandet. Så er de helt tossede med sport, og de rører stort set aldrig alkohol.
Men hør nu her, så høje er mine krav vel heller ikke?
Jeg vil ha’ en mand med brunt hår og grønne øjne. Han skal kunne bruge sine
hænder, gerne indenfor et håndværksfag. Han skal være musikalsk og glad for dyr.
Han er helt ligeglad med sport, til gengæld er han vild med science-fiction film.
Han læser ikke bøger, men elsker at lave mad. 
Han opfinder ting til højre og venstre, og nyder at bygge modelhuse.
Han har flere veninder end venner, er perfektionistisk og selvkritisk 
og ser altid det bedste i andre. 
Han lader sin kone male køkkenet lilla!!!
– Hvor mange donorer tror I lige, der poppede op på skærmen, 
da jeg havde udfyldt søgekriterierne?? 
Jeg blev sgu lidt lang i fjæset, men Fyrsten trak bare på skulderne og spurgte om jeg,
folkeskolelæreren med de røde strømper, virkelig troede at arv, spiller
en større rolle end miljø? Ja se, klog og skarpsindig er han fandme også!!!
Der findes ingen andre som min Fyrste – gudskelov! Og vores barn bliver helt automatisk
lige så fantastisk som sin far:)
Så nu har vi ringet til klinikken og bestilt en klat mørkhåret sæd med grønne øjne – bum!
Glædelig fredag alle sammen:)

Juleshopping

Man må sikkert ikke sige det, men jeg er en rebel, so here goes:
JEG HADER JULESHOPPING!!!
Så er katten ude af sækken. Døm mig bare, jeg står ved det!
Men hvorfor bliver jeg ikke klogere, for jeg hadede det jo også sidste år.
Og for alles skyld, ikke mindst min egen, burde jeg købe julegaverne i august. 

Folk på juleshopping er skubbende, ubehøvlede og så lugter de!
Ja, du hørte rigtigt – de lugter! Svedige og klamme kaster de sig ind over borde 
for at få fat i parfumer, trøjer og cd’er, som de også ville få fat i,
hvis de bare stod helt stille og usvedige og ventede på, at det blev deres tur. 
Men det gør de ikke. De skubber! De skubber til Fru Fausing, som står helt stille med bankende
hjerte og får ubehagelige flashbacks til Skunk Anansie på Roskilde festival i 1999. 
Her er der bare ingen store, rare mænd til at samle én op. 
Og når de skubber, rammer de lige der, hvor det gør allermest ondt. 
Jeg har nemlig fået en helt særlig gave af nissen – helvedesild!
Men selvfølgelig, nu har jeg jo hormon-fri måned, man skulle nødig gå hen og blive magelig.
Jeg hader juleshopping og helvedesild!!
MEN det der med at finde lyset i mørket, ikk…. Lyset er i mit tilfælde Søstrene Grene.
For når nu man er i helvede i form af Frederiksberg centret med sit ubehagelige humør
og sit helvedesild, ja så skinner søstrene bare lidt klarere end ellers.
Så nu er krea-depotet fyldt op med godter:)

Se, det er shopping, som jeg forstår mig på!!

Trip, trap, træsko

Jeg er blevet bidt af en gal soveand. Synes simpelthen bare de er så skønne!!
Men jeg er sådan lidt rastløs af natur, og det der med at lave de samme ting
igen og igen, det finder jeg sjældent særlig fordrende for kreativiteten.
Så er det sørme heldigt, at der findes sådan nogle nymodens kopimaskiner,
der kan gøre ting større eller mindre.
Og med ‘ting’ mener jeg selvfølgelig ænder! For en lille and er ikke det samme som en stor!
Og så tænker nogle måske “Trip og trap, ja…. men….”
Værsågod, Fyrstens træsko!

Jeg fejler …..

….. absolut ingenting!!
Som følge af vores nuværende situation (altså den der, hvor man har været gennem 9 (!!!)
fertilitetsbehandlinger uden held) tog vi en snak med lægen på den privatklinik, 
hvor vi har været i behandling i de seneste 5 forsøg. 
Han havde kørt os gennem sin lommeregner. Sådan en der siger ‘hvad fejler de, hvor gamle
er de, hvor længe har de prøvet, og hvor stor er chancen så for,
at de nogensinde opnår en graviditet’.
Jeg var ved at dø. Jeg tænkte “nu siger han 2,7%!” 
Og ved I, hvad manden så sagde??? 80% fandme!! 
Og skal man så grine eller græde? 9 forsøg og så har vi stadig 80% chance.
Og hvorfor er det så ikke lykkedes. Lægen mente, at der var tre muligheder:
1) enten fejler jeg noget, som ikke blev opdaget i de første prøver tilbage i 2010
2) at vi rent genetisk er et skidt match, ham den skønne Fyrste og jeg. At vi godt kan få børn
bare ikke med hinanden
3) at vi er pisse uheldig (nå, det mener du??)
Mulighed nr. 1 kan elimineres ved hjælp af lidt blod (læs: 9 glas), så jeg blev tappet.
Svaret kom i går – Fru Fausing fejler absolut ingenting! Nada, nichts, not a f…… shit! 
Og så er vi tilbage til det der med, om man skal grine eller græde???
For havde jeg nu fejlet noget, så havde vi da haft en forklaring, noget at forholde os til. 
På den anden side, så sætter det en tyk, fed streg under, at vi godt KAN få børn. 
Lige i dag synes jeg altså, at det hele er lidt tosset og uoverskueligt….

En dejlig juletradition

Min dejlige farmor sender mig hver jul et stykke pynt
fra Rosendahls serie ‘Karen Blixens jul’.
Jeg glæder mig hver december til at pakken kommer. Jeg synes, at pynten
er så fin, men mest af alt elsker jeg tanken fra min farmor:)
Denne gang kom dette lille lucia-optog. 
Jeg synes, det er så sødt, og jeg er vild med, at det er et stykke ‘stå-pynt’
fremfor ‘hænge-pynt’. Det er flyttet ind i den lille vindueskarm i køkkenet.
Her er stykkerne fra 2009, ’10 og ’11.

Søndag – sne, pakkeleg og klunker på bånd!

Fyrsten og jeg blev vækket af to legesyge hunde kl. 7 i morges. 
Fyrsten rullede om på den anden side og sov videre, jeg stak telefonen ud af vinduet
og fangede dette:
 Tænk sig, der havde ikke været en plet sne 7 timer tidligere!!
Nu er Palæet godt pakket ind!

Og hvad gør man så, når klokken er 7 og verden sover? Man fifler….

Et stk improviseret adventsgøgl! Jeg havde ikke handlet eller tænkt store tanker
i forhold til en adventskrans. Heldigvis kan man komme rigtig langt
med tomatpure, papir og klunker på bånd:) 
Dagen står på kreative udskejelser. Der skal laves et par ænder på bestilling, nogle puder 
og derudover skal jeg i gang med lidt fiflerier til Anne-Sofie
Jeg nemlig hoppet med på hendes gaveleg, hvilket jeg glæder mig over. 
For jeg har sgu været ret deprimeret og barnlig over hverken at have
pakkekalender eller adventsgaver. Så er det altså ikke rigtig jul!!
Iføle reglerne skal jeg så finde endnu én, der vil lege med.
Jeg sender en gave til dig, du sender én til mig og finder endnu en person at lege videre med.
Hvem vil lege med mig??

Bogorm

Jeg har på det seneste kunne læse om bøger hos andre bloggere, bl.a. hende her og hende her.
Og det fik mig til at tænke over, at det egentlig er mærkeligt, 
at jeg endnu ikke rigtig har delt min store passion for litteratur med jer.
I ved jo, at jeg elsker lopper, stoffer, Fyrsten mm, men bøgerne
hører I ikke så meget om. Tosset, for de fylder faktisk en del.

Eksempelvis disse:
Kabalemysteriet har jeg vel læst en 20 gange eller deromkring (hvilket omslaget vidner om!). 
Første gang i 8. klasse, hvor vi skulle læse den i dansk. For mine klassekammerater
var det en sur pligt, lorte-lektier. For mig var det fantastisk. 
Det er egentlig en børnebog, men en vidunderlig én af slagsen.
Vi følger Hans Thomas, der sammen med sin far (som har en forkærlighed
for alkohol og filosofiske tanker) tager ud for at finde sin mor. 
Undervejs får Thomas en lille bitte bog, der fortæller en fantastisk historie om forliste
sømænd og spillekort gone wild.
Potensgiverne er letlæselig og god for lattermusklerne. To søster i 70’erne må være 
   kreative, når der skal skaffes penge til et indendørs toilet. Samme forfatter
har skrevet Glimmerbøsserne og Sirile gentlemen søges. 
Øst for paradis er barsk, smuk og fantastisk godt skrevet.
Jeg ELSKER Steinbeck! Han maler billeder med sine ord som ingen anden. 
Vil man have korte og præcise beskrivelser, er han ikke en forfatter, man skal kaste sig over.
Han kan nemt bruge tre sider på at beskrive en bille, der kravler over vejen.
Anne Rice kender de fleste som kvinden bag En vampyrs bekendelser.
Jeg stødte på hende, da jeg tilmeldte mig en bogklub for ca 10 år siden og
fik tilsendt Heksetimen, som er 8 km lang og blev slugt på 3 sekunder. 
I den serie er også Lasher og Taltos.
Alle Helgeners Fest er en af de få bøger, hun har skrevet, som ikke er del af en serie.
Den foregår i New Orleans i 1840’erne og omhandler en ung mands liv
som søn af en sort mor og en hvid far. 
Vindens Skygge fik jeg i fødselsdagsgave for et par år siden. 
Den foregår i Barcelona i tiden efter den spanske borgerkrig. 
Den handler om Daniel, som finder en bog, der kommer til at ændre hans liv.
Jeg synes, at Vindens Skygge er fantastisk. I samme serie findes
Englens spil, som desværre ikke har formået at ramme mig på samme måde.
Spottede dog lige i går, at han netop har udgivet Himlens fange – den må
jeg have fat i hurtigst muligt!!!
Ud over de få bøger jeg har omtalt her er jeg vild med:
Jussi Adler Olsen, som netop har udgivet 5. bind i serien om Afdeling Q.
  Middlesex, Harry Potter, Hundehoved, Den hundredårige der kravlede
       ud ad vinduet og forsvandt, Tora-trilogien, Dina-trilogien 
og mange flere. 
Pt skal jeg i gang med disse (og 2’eren som jeg mangler),
som Anne anbefalede. Glæder mig:)
Kom gerne med anbefalinger på andre bøger, jeg ikke kan leve uden.
Det er jo juleferie lige om lidt:)