Kære nytårsmand

I 2013 ønsker jeg mig kun én ting.
Det var det samme, jeg ønskede mig i 2010, ’11 og ’12. 
Og det er bare en lille ting – bare et lille bitte menneske, tak!
Det behøver ikke nødvendigvis vokse inde i mig, du kan bare sætte det i en kurv ved hoveddøren.
Gerne under halvtaget, så det ikke regner på det – og ring lige på døren, ikk’, 
for der står en masse havemøbler og krukker derinde, og sådan et
lille menneske har det med at forputte sig.
Du må meget gerne vedlægge et par bleer og noget modermælkserstatning, men det er ikke et krav!
I 2013 vil jeg gerne være mor. Det burde ikke være for meget forlangt.
Alle andre får det tilsyneladende uden at løfte en finger. 
Og jeg har løftet ben mange gange! Og været i en overgangsalderen tre gange. 
Og stukket mig og ømmet mig og grædt.
Det er altså min tur nu, vil jeg bare lige sige.
Jeg er fyldt 26, 27 og 28 år. Jeg når også at blive 29. Men så stopper festen også der, makker!!
Jeg ved godt, at du sikkert har rigtig travlt, og folk kræver en del af dig.
De vil ha’ vægttab, nye biler og større bryster.
Du må altså godt få mine bryster, hvis du giver et menneske! 
Kære nytårsmand, jeg håber, du skriver ned, for det er vigtigt det her!
Bare for at være sikker, smider jeg det på nettet – så kan du finde det der.
Tak!

30 kommentarer til “Kære nytårsmand”

  1. Kære, kære Elisabeth, hvor er det et sigende indlæg. Ved ikke, hvad jeg skal sige andet end, hvor forstår jeg dig og det du skriver hér er jo direkte som at åbne en lille lem ind til din hjerne. Største knus Heidi

  2. Been there – done that….det ønske var mit for præcis to år siden:-) Også efter et hav af nåle og jeg ved slet ikke hvor mange gange jeg nåede at ligge med stængerne i vejret på Nørrebro. Jeg ønsker mig ikke nogen ny bil, heller ikke større bryster…okay jeg ønsker mig et vægttab, men det må jeg vist selv gøre noget ved så ingen nytårsønsker fra mig, så det burde give nytårsmanden større ressourcer til at opfylde dit helt rimelige ønske. Jeg håber sådan for dig at 2013 er jeres år.
    K.h.
    Christina

  3. Jeg håber nytårsmanden er online, så han finder netop dit indlæg.
    Tilslutter mig de tidligere kommentarer – 2013 må være dit/jeres år! Med alt det du, ikke mindst I, har været igennem, må de simpelthen være jeres tur!

    Jeg dropper også nytårsønsket – så burde der snart være ressourcer nok til jeres 😉

  4. Det er absolut ikke for meget forlangt, men derimod rigtig meget fortjent! – 2013 skal være jeres år.. og heldig er det lille menneske der får lov til at kalde sig jeres barn – mon nogen anden nogensinde vil ha været så højt ønsket og elsket?
    Jeg mangler ikke noget her i livet, så mit nytårsønske må blive at du får dit opfyldt:-)

  5. Aldrig sige aldrig, tænk på lille Moses-barnet der kom flydende i Nilen. Ved godt Nilen ikke ligger i Danmark,men men. Mange hilsner fra Hanne B

  6. For mange år siden, over 15 tror jeg, var der en artikel i Ude & Hjemme, som gjorde så stort indtryk, at jeg stadig husker den. To kvinder gav deres børn til en kvinde, der ikke selv ku' få børn. En lille tosset del af mig beder ind imellem til, at det ku' ske for os….
    Mon man sku' anlægge en lille å i baghaven??;)
    Knus til dig:)

  7. Kære Elisabeth
    Jeg X`er alt hvad jeg har, for at dit ønske vil blive opfyldt i det nye år! 🙂
    At du også er åben for andet end et barn af dit eget kød og blod, øger jo chancerne betragteligt! 🙂 Det ved jeg alt om, min mor har selv været der du er, og har så adopteret 2 skønne børn (min bror og mig selv 😉

    Ønsker dig held og lykke i det nye år!

    Mange kærlige hilsner fra Norge 🙂

  8. Det var slet ikke det jeg ville høre. Det er ALT for tidligt med dårlig fornemmelse, hvilket betyder at det må være god fornemmelse… Forstår du hvad jeg mener? Hvis du mærker, er det godt…
    For tidligt endnu, herfra…
    Tro, håb og kærlighed!!!!

  9. Kære Elisabeth
    Det rørte mig dybt, da din sorte pakke ankom i dag. Din fint svungne skrift var genkendelig på adresselabelen…til mig?…min datter småhoppende/småheppende omkring mig på juleferiens sidste dag. Og sike smuksakker….åh farver og mønstre, der i min verden giver langt større glæde for øjet end fyrværkeriet jeg havde købt til forleden aften hos Harald Nyborg. Og sikke et kort…det er dejligt med så smukke ord. Tak:) Tak af hjertet…og forhåbentlig på genskriv i 2013, hvor du lige skal passe på ikke at love nytårsmanden flere modydelser for en lille ny skabning, end rimeligt er. Uanset om Jeres kommende barn er født af dig eller givetJer fra en fjern egn af verden, så er det rimelig smart med en barm at læne sit hoved op ad….lad Nytårsmanden få en Soveand, en pose valnødder eller en fiks opfindelse….men afstå fra at bortlodde legemsdele..:)
    Glæder mig til også fremover at følge din blog…hold fast i dig og lad os få del i dit liv og levned. Endnu engng tusinde tak for den overvældende nytårsgave. Alt det bedste i 2013 til Jer. HIlsen Marlene.

  10. Det var bestemt så lidt! Egentlig skulle det have været en julegave, men der kom en influenza i vejen. Ja, jeg burde nok holde fast i mine mælkekirtler, men hvis nu valget var der, så valgte jeg altså menneskebarnet. Tror desværre heller ikke det hænger sådan sammen, i så fald havde jeg været ret spøjs at se på uden bryster, arme og ører:)
    Knus til dig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.