Nærvær og mangel på ottetaller

Jeg vidste ikke, at jeg havde manglet det,
før jeg fik det tilbage 
– nærværet.
Tænk at ens sindstilstand kan ændre sig så drastisk fra den ene dag til den anden?!
Jeg har hele tiden været bevidst om,
at vores situation påvirkede vores måde at være på.
Overfor hinanden og overfor andre.
Jeg ser bare forskellen så tydeligt nu!
Som skrevet tidligere er jeg stadig infertil.
Det vil jeg altid være.
Og det vil stadig ramme et ømt punkt, når andre ‘bare’ bliver gravide.
Det vil stadig have en fast plads i mig, at jeg er anderledes.
Men lige nu og her oplever jeg mig selv leve på en måde, jeg ikke har gjort længe
– jeg lever i nuet!
Der er stadig rigeligt at se frem mod og planlægge,
en masse frygt og bekymringer for at få den praktiske kabale til at gå op.
Men uvisheden er væk!
Jeg planlægger ikke længere mit liv ud fra min cyklus!
Faktisk har jeg overhovedet ikke styr på min cyklus – for første gang i 4 år.
Jeg har jo levet i etaper
– hver 28. dag startede livet forfra, men som en gentagelse af sig selv.
Jeg har levet i ottetaller!!!
Ikke længere!
Jeg er bare her. Lige nu. Med mit Palæ, med min Fyrste
– med mig!
Med tanker der ofte vandrer frem i tiden, men som finder ro der,
og derfor ubekymret og roligt kan finde tilbage til nuet.
Nærvær, min ven – velkommen tilbage:)

Baby-tæppe status

Efter at have modtaget stof fra Henriette og Karen Elisabeth,
er tæppet ved at tage form.
Jeg har lavet kæmpe oprydning her i ferien, og i den forbindelse faldt jeg over
lidt stof, jeg havde gemt væk.
Jeg havde simpelthen glemt alt om det.
Jeg fik det kort tid efter, vi overtog Palæet – før vi vidste,
at vi ikke kunne få børn.
Da jeg så begyndte, at sy baby-tæpper til andre, gemte jeg bunken væk, 
fordi den jo var tiltænkt vores barn. 
Status er nu, at jeg er 7 lapper fra, at kunne lave et tæppe
uden gengangere – og det ku’ jeg altså virkelig godt tænke mig!
Så skulle du ligge inde med en lap på 16×16 cm
i et motiv eller en farve, jeg ikke har, modtages den med kyshånd!!!

Ps: Eddie er nu afleveret… Han var ikke helt med på situationen til at starte med,
men overgav sig snart til de nussende hænder:)
Jeg er trist, men lettet over at vide, at han nok skal få det godt:)

Kært barn har mange navne

Eddiarré, Eddie-spaghetti, Skatkat….
Søde, fede Eddie – Fyrstens og mit første fælles dyrebarn – skal flytte hjemmefra i dag.
Vi ÆLSGER Eddie! Han er kælekatten no 1!
Men – han er opmærksomhedskrævende ud over alle grænser.
Han vil være sammen med os hele tiden, helst oven på os.
Man kan ikke sætte sig noget sted, uden at Eddie skal ligge på én.
Har man en bog i skødet, ja så lægger han sig på den.
Og han er møghamrende jaloux!
Kæler man med Cash eller Charlie, så får man en med poten.
Vi tør simpelthen ikke ha’ Eddie sammen med et spædbarn.
Jeg vil helt sikkert komme til at løbe forvirret rundt for hele tiden at holde styr på,
om han nu er i nærheden af barnet.
Det går bare ikke. 
Og vi kommer ganske enkelt ikke til at kunne give ham den opmærksomhed og omsorg,
han kræver, hvilket er synd for ham.
Så i går havde vi besøg af en sød familie med to børn,
som rigtig gerne vil ha’ en kælekat som Eddie.
Jeg havde et eller andet sted håbet, at de ville være nogle forfærdelige mennesker.
Eller at de ikke kunne li’ Eddie.
Så ku’ det da udskydes lidt.
Men de var så søde! Og børnene var rigtig gode til ham.
Ikke noget med at hive i halen eller bære rundt på ham.
Og selvfølgelig blev de alle sammen hovedkulds forelskede i Eddie.
Hvem ville ikke gøre det??
Så i dag skal vi aflevere Eddie i hans nye hjem…
– Det skærer altså i mit hjerte! Jeg er virkelig ked af det!
Også selvom jeg godt ved, at det er det bedste for os, og ikke mindst for Eddie.
Og jeg ved godt, at det ‘bare’ er en kat,
men for mig er dyr aldrig ‘bare’ – de er en del i familien.
Jeg kommer til at savne ham. Og jeg er rigtig nervøs for, hvordan Cash og Charlie 
vil reagere på det….
Øv, at man ikke bare kan få det hele! Lige nu ville jeg så gerne 
kunne blæse med mel, kanel og savsmuld i munden!!!
Sødeste Skatkat – det har været en fornøjelse!!!!

Vattæpper:)

Hvad gør man, når ens søster og svoger
har det smukkeste vattæppe, som de ikke vil af med?
Man venter i evigheder på, at samme motiv dukker op i form
af et dynebetræk på et loppemarked til ingen penge 
– og så syr man sit eget!
Dette, som Fyrsten og Eddie putter med, syede jeg, inden jeg drog på ski.

                                          Det der retro klæder da egentlig Fyrsten meget godt:)

Og sidst, men ikke mindst: 
Se lige hvor foster Fausing trives i mosters mave:):):)

Ahnananana give away yay yay

Ahnananana give away yay yay
i samarbejd’ med Nik og Jay yay yay….
Ej, det passer ikk’! Men det rimer da!
Hvad ville du gøre, hvis du fik at vide, at du kun havde en dag tilbage at leve i?
Jeg ville med garanti ikke købe nogen bil på min firmakonto
– det er helt sikkert!
Tænk lige en gang, så møder man Dr. House, som opdager, at hvis man 
bare lige får lidt ekstra d-vitamin, så er man klar igen.
Så står man der – pisse glad for at være i live, men uden job.
Så kan man ikke betale terminen og må sælge huset.
Så finder man en eller anden middelmådig ejendomsmægler, 
som tilfældigvis er pisse lækker og stikker af med ens mand.
Så er man nødt til at flytte hjem til sin mor.
Ikk’ fedt vel??!
Jeg ville helt sikkert drikke noget rødvin og ryge nogle blå Kings
– men det ku’ jeg altså også godt finde på,
hvis jeg fik at vide, at det var fredag, så det tæller ligesom ikke…
Tage på stranden?? Har du set det danske forår?? No way, José!!!
Næ! Jeg ville rydde op og sortere ud,
så ikke Fyrsten, Teenageren og resten af familien skulle stå med det lort.
Tænk en gang – de kunne jo få tanken, at jeg havde alle disse ting,
fordi de havde en helt særlig betydning for mig.
Så kunne der ligge noget blonde-værk i Maribo, fordi lige præcis dét blondeværk
var Elisabeth bare så glad for.
For ikke at tale om alle knapperne, som mine aner vil bære med sig gennem
generationer, ‘for de betød så uendeligt meget for jeres oldemor’.
Så:
 Ahnananana Nik og Jay yay yay
Nu laver jeg en give away yay yay
Så læg en kommentar okay yay yay
hvis sagerne skal kom’ din way yay yay

Pakken indeholder: et dynebetræk, en masse knapper, en masse gummiting,
et pudebetræk med broderi, silkebånd, nåle med glashoveder og meget andet!
Krav for deltagelse: Skriv hvad du ville gøre på din allersidste day yay yay!
Bliv fast læser, hvis du gerne vil læse med her hos me yay yay 
(‘Me’ udtales Britney Spearsk, altså som ‘mæj’!)
Og del for dælen – hvis du har lyst! God karma er altid god
at have med, når man banker på hos Skt Peter!
Jeg trækker er vinder om præcis en måned – d. 27. april.

Operation udestue

Udestuen er færdig!
Eller næsten…  der skal lige males en loftliste, så er vi der. 
Fru Fausing er glad og tilfreds:)

Fru Fausing fakta:
Pladesamling stammer hovedsageligt fra svigerfaren.
Han var dj på Grønland i slutningen af 70’erne.
Reolen er to rumdelere fra Ikea sat ovenpå hinanden
– jeg er vild med, at de nu er kommet op i behagelig
‘hvad-har-jeg-lyst-til-at-høre-i-dag’ højde.
Bordet er fra mine oldeforældre, stolene fra min mormor.
Det runde skab er kinesisk, og har tilhørt Fyrstens oldeforældre,
som i mange år boede i Kina.
Lænestolen med det hvide tæppe købte jeg for 5 kr 
på et loppemarked til mig og Rikkes lejlighed i Nykøbing.
Den er ikke særlig køn, men man sidder fantastisk i den.
Den grønne er en fødselsdagsgave fra Fyrsten.
Den hvide, muselmalede skammel har stået under køkkenbordet
hos min mormor så længe jeg kan huske.
Amagerhylden er fra min oldemor.
Købmandsdisken fandt vi på dba for 100 kr og gav den en klat maling.
Den store Pink Floyd-plakat er en gave fra Fyrstens lillebror.
Fyrsten er dedikeret fan, men det var nu alligevel en stor beslutning
for Fyrsten, om plakaten skulle op 
– for det ville betyde at dartskiven måtte ud….
Roger & co vandt kampen!
(Og hvor ville jeg ønske, at jeg havde et lækkert kamera,
for rummet kommer slet ikke til sin ret på disse billeder!)

Fyrstens farmor

Fyrstens farmor døde i sidste måned – 2 dage efter sin 97 års fødselsdag.
Jeg vil ikke skrive en masse om Jane, for sandt at sige så kendte jeg hende kun 
 en brøkdel af hendes liv.
Hvad jeg dog ved om Jane er, at hun var en stor håndværker og kunstner.
Og jeg ved, at hun nød min oprigtige interesse i hendes håndværk.
Jane lavede det smukkeste patchwork!
Hun brugte kun de bedste materialer og bestilte dem gerne fra den anden side af jorden.
Da vi besøgte Jane i julen tog jeg et par enkelte billeder 
af nogle af hendes ‘værker’:
Dette tæppe er lavet efter en symfoni – ved desværre ikke lige hvilken.
Men det er simpelthen lavet udfra tonerne i stykket.
Det lå over kisten i kapellet.
Før Jane døde, havde hun givet min svigerfar besked om, 
at jeg en dag skulle overtage ‘kommoden’.
‘Kommoden’ skulle jeg altid snuse i, når vi besøgte Jane 
– jeg var og er så imponeret over hendes orden.
Nu bor kommoden her, og jeg værner om den med kærlighed og respekt.

Hjemme:)

Jeg er hjemme!
Helt uden brækkede lemmer – dog med ømme, røde ankler.
Det har været en skøn tur med dejlige unger og fantastiske kolleger.
Men det der med at stå på ski, det bliver jeg bare aldrig rigtig god til.
Jeg er en forsigtig-Per. 
Nok en ret god idé, når man er så klodset, at det at gå oprejst uden at
falde over sine egne ben eller gå ind i ting er en udfordring i sig selv.
Men jeg overlevede!
Og nu er jeg hjemme hos dyrebørn og Fyrsten, som jeg har savnet så meget.
Og hos et Palæ, som stadig roder og savner opmærksomhed
– så selvom klokken kun er 7, og jeg er træt i hoved og krop,
vil jeg gå ind og svinge penslen, så jeg forhåbentlig snart kan fremvise
et eller andet resultat….
Dejlig fredag til jer derude – jeg har savnet jer:)

Give away

I morgen sker det!
Jeg drager på skitur, og lader jer være alene hjemme på bloggen.
For at I ikke skal kede jer, sætter jeg gang i en give away.
Stærkt inspireret af Rikke (læs: Rikke lavede et, jeg sagde ‘wauv’ 
og lavede et magen til til mig selv!) har jeg lavet mig selv
et lækkert tubetørklæde.
Jeg vil også godt lave et til dig:)
Regler for deltagelse:
Du SKAL krydse fingre og sende varme tanker
helt frem til d. 15. april, hvor vi skal se foster Fausing igen.

VINDEREN ER FUNDET!

Du må meget gerne blive fast læser.
Og det ville også være ret så dejligt, hvis du gad bruge 5 min.
og lidt plads på din blog på at dele min give away.
Men det er altså ikke noget krav – bare god karma:)
Se! Jeg smiler stadig med tandkød:)

Hundelorte og vatpikke….

En mand i midten af 60’erne er ude for at lufte sin hund.
Den får lyst til at skide – det kan jo ske.
Den får lyst til at skide foran Palæet – det kan jo også ske.
Hvad jeg dog ikke var forberedt på var, 
at den nydelige, ældre herre ville se sig omkring og derefter gå videre
– UDEN at medbringe lorten! 
Fru Fausing så ham.
Hun så, at han så lorten.
Hun så, at han, velvidende om sin ugerning, 
lige så stille tullede videre i sine pressefoldede bukser.
Og hvad gjorde Fru Fausing så?
Hun smilede og sagde ‘God weekend’.
Fru Fausing, din vatpik!!!