Fyrstens farmor

Fyrstens farmor døde i sidste måned – 2 dage efter sin 97 års fødselsdag.
Jeg vil ikke skrive en masse om Jane, for sandt at sige så kendte jeg hende kun 
 en brøkdel af hendes liv.
Hvad jeg dog ved om Jane er, at hun var en stor håndværker og kunstner.
Og jeg ved, at hun nød min oprigtige interesse i hendes håndværk.
Jane lavede det smukkeste patchwork!
Hun brugte kun de bedste materialer og bestilte dem gerne fra den anden side af jorden.
Da vi besøgte Jane i julen tog jeg et par enkelte billeder 
af nogle af hendes ‘værker’:
Dette tæppe er lavet efter en symfoni – ved desværre ikke lige hvilken.
Men det er simpelthen lavet udfra tonerne i stykket.
Det lå over kisten i kapellet.
Før Jane døde, havde hun givet min svigerfar besked om, 
at jeg en dag skulle overtage ‘kommoden’.
‘Kommoden’ skulle jeg altid snuse i, når vi besøgte Jane 
– jeg var og er så imponeret over hendes orden.
Nu bor kommoden her, og jeg værner om den med kærlighed og respekt.

5 kommentarer til “Fyrstens farmor”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.