Nærvær og mangel på ottetaller

Jeg vidste ikke, at jeg havde manglet det,
før jeg fik det tilbage 
– nærværet.
Tænk at ens sindstilstand kan ændre sig så drastisk fra den ene dag til den anden?!
Jeg har hele tiden været bevidst om,
at vores situation påvirkede vores måde at være på.
Overfor hinanden og overfor andre.
Jeg ser bare forskellen så tydeligt nu!
Som skrevet tidligere er jeg stadig infertil.
Det vil jeg altid være.
Og det vil stadig ramme et ømt punkt, når andre ‘bare’ bliver gravide.
Det vil stadig have en fast plads i mig, at jeg er anderledes.
Men lige nu og her oplever jeg mig selv leve på en måde, jeg ikke har gjort længe
– jeg lever i nuet!
Der er stadig rigeligt at se frem mod og planlægge,
en masse frygt og bekymringer for at få den praktiske kabale til at gå op.
Men uvisheden er væk!
Jeg planlægger ikke længere mit liv ud fra min cyklus!
Faktisk har jeg overhovedet ikke styr på min cyklus – for første gang i 4 år.
Jeg har jo levet i etaper
– hver 28. dag startede livet forfra, men som en gentagelse af sig selv.
Jeg har levet i ottetaller!!!
Ikke længere!
Jeg er bare her. Lige nu. Med mit Palæ, med min Fyrste
– med mig!
Med tanker der ofte vandrer frem i tiden, men som finder ro der,
og derfor ubekymret og roligt kan finde tilbage til nuet.
Nærvær, min ven – velkommen tilbage:)

0 kommentarer til “Nærvær og mangel på ottetaller”

  1. <3. Kender jo bare den tur i 8 taller. Og super dejligt at du nu kan lade cyklus være cyklus. Hvor ser jeg frem til den dag. Kan du ikke smide en god cyklus efter mig?. Kan.ender med en cl på over 60 dage.!!!!!!!

    Åh ca 2 uger til noget spændende. GLÆDER MIG

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.