Oldes pimpede pølle:)

Oldemors pølle er tilbage i Palæet – i pimpet form:)
Som I måske husker fra dette indlæg, havde Oldes pølle
et mindre sammenstød med helvedeshunden Spencer.
Heldigvis trådte Gitte Luna til og tilbød sin hjælp.
Pøllen har jeg hentet i dag – og den er blevet så fin!
Den er stadig Oldes pølle, men med et tvist af neongrøn og pink – som kameraet desværre
ikke fanger særlig godt.
Der er lavet helt nye striber, der hvor det var nødvendigt,
og de mindre huller er skjult af fine hæklede blomster.
Jeg synes, den er blevet så skøn!

Da jeg hentede pøllen, fik jeg hurtig knipset et par billeder af 
Gitte Lunas skønne butik, før min telefon gik død – kunne godt ha’ taget mange flere.
Jeg har nu besøgt butikken to gange – og det er slet ikke nok!!!
Der er så mange fantastisk smukke og farverige ting.
Og så er jeg blown away af det faktum, at Gitte Luna laver det hele selv!
Hun syr, hækler, strikker, filter, maler, laver keramik, træ og meget mere.
Det er uden tvivl en butik, der er besøg værd – så er du i Nordvest området, 
så slå lige et smut forbi Mågevej 16 torsdage mellem kl. 15-18.


Og nej – dette er ikke et sponsoreret indlæg.
Men det ville eddermame være tarveligt ikke at dele noget så skønt med jer:)

At lade sig forme af sine erfaringer…

Nyheden om at vi langt om længe skal være forældre
er blevet taget rigtig godt imod:)
Venner og familie er utroligt glade på vores vegne.
Der er dog også en helt bestemt reaktion, der ofte dukker op.
Og jeg bliver ikke stødt af den – jeg forstår den godt. Eller det vil sige,
at jeg forstår godt, at folk har den. Jeg ser nok bare lidt anderledes på den, end andre gør.
Reaktionen er, at så kan vi endelig komme videre.
Så kan vi endelig komme tilbage til at være de personer, vi var for år tilbage.
Så er al smerten og sorgen væk.
Jeg er glad. Ej, jeg er lykkelig! Ej okay så – jeg svæver på en lille lyserød
sky lavet af candyfloss og formet som et hjerte. 
Mit energiniveau og mit overskud når usete højder.
Verden er varm og lys.
Men jeg bliver aldrig den samme igen. Og det accepterer jeg.
Jeg har prøvet at gå fra kærester og tro, at livet aldrig bliver godt igen. Det blev det!!
Jeg har prøvet at miste folk, jeg elsker, og selvom sorgen stadig er der,
så kan jeg i dag tænke tilbage på dem med kærlighed og fuld af alle de minder, 
vi sammen har skabt.
Den sorg, der har fyldt mig de seneste år, blev aldrig bedre.
Jeg vil aldrig tænke tilbage og mindes sprøjter, gynækologiske undersøgelser
og ægudtagninger med et smil.
Jeg synes stadig, at det er dybt uretfærdigt, at i det ene liv vi får, skulle dét her være vores lod.
Samtidig ved jeg med sikkerhed, at vi gik alt dette igennem for at få lige præcis dette barn.
Jeg ved, at jeg ikke ville være, den jeg er i dag, hvis ikke det var for vores kamp.
Og jeg ved, at den har været med til at forme mig til den mor, jeg nu skal blive
– både på godt og ondt. 
Jeg er ikke længere barnløs, men jeg er stadig infertil.
Og det er okay.
Min verden bliver anderledes nu, den bliver helt og aldeles fantastisk, 
den bliver benhård,
og den kommer til at lugte lidt mere af gylp:)
Men den bliver aldrig den samme. Jeg bliver aldrig den samme.
Og det er okay!

Valuta!

Lidt mere af det jeg kan tilbyde i en byttehandel!

Det bliver igen et lynhurtigt indlæg over telefonen, for tingene går lidt stærkt.
Jeg har lidt for mange planer i dag, med tanke på at Palæet stadig er væltet, og det nye tapet skal pilles ned igen. Håber snart at kunne fremvise et eller andet resultat!! Og så kommer der snart et ‘rigtigt’ indlæg med tak til søde bloggere, som har forkælet mig på det seneste:)

Men valutaen:
– et glas fuld af smukke, vintage knapper
– 6 coasters fra Digsmed
– teaktræslampe og porcelænslampe
– dåse med blomster
– retro pung
– porcelænsænder (har to af de brune)
– hjemmegjort taske af cykelslanger
– fin turkis krukke/vase
– unik kop/skål fra Kähler (med signatur)

Det er jo hovedsageligt retro børnestof jeg er på jagt efter, men byd gerne ind, med andet, hvis du ikke har det. Vil bare gerne ha’ tingene afsted, nu hvor vi er i gang med oprydning og istandsættelse.

Bytte??

Jeg skal jo i gang med nogle babytæpper! Tænk at jeg endelig får lov at sy til eget brug:):)
MEN – jeg har slet ikke nok børnestoffer! Og penge har jeg heller ikke, der skal jo spares en del sammen til orlov.
Så jeg tænkte om nogen derude mon kunne ha’ lyst til at bytte??

Her er de stoffer, jeg allerede har, og lidt byttemuligheder – to lamper eller en retro skoletaske.

Sure folk og tryllestave

Jeg tager S-toget på job. I hvert fald indtil april hvor vejret forhåbentlig bliver 
mere cykel-venligt.
Men i S-toget kl. 7 om morgenen er folk oftest ret sure.
Og man står ret tæt – og det er langt fra alle, der har været i bad eller børstet tænder. 
Men jeg smiler bare.
S-toget er mit pusterum. Der, hvor jeg bare kan fordybe mig i Harry Potter (igen!), 
som ikke bliver mindre dårlig af, at jeg oftest er nødt til at stå oprejst det meste af turen.
Der er den her ene dame, som ofte kører med samme tog som mig.
Hun er ret så muggen ret så tit.
Sidst styrede hun sin cykel direkte ind i benene på en gravid kvinde,
som hun mente burde rejse sig, så hun kunne stå op ad klapsæderne med sin cykel.
Da den gravide pointerede, at hun have bækkenbundsløsning og smerter, og der ikke var
andre pladser i toget, grinede hun bare ad hende og så den anden vej.
Det er et par måneder siden, og jeg skammer mig stadig over, at jeg ikke sagde noget…
Faktisk har jeg lidt ventet på, at hun skulle være tarvelig igen, bare så jeg ku’ sige fra.
Men jeg tror folket har luret hende, så nu sidder de aldrig på klapsæderne mere.
I morges rettede jeg en cykel op, så hun kunne komme til med sin.
Hun smilede venligt og sagde tak… Der røg dén plan!
På vej hjem med toget i går aftes tyggede jeg tyggegummi.
Ikke hubba bubba eller sådan noget. Helt almindeligt stimorol.
Og jeg lavede ikke bobler.
Damen på sædet overfor spurgte, om ikke jeg ville spytte mit tyggegummi ud.
Hun havde allergi og fik nogle piller, som gav hende kvalme.
Og mit tyggen på mit lille stykke stimorol gav hende virkelig meget kvalme.
Det fortalte jeg Fyrsten, som spurgte, om jeg ikke svarede, 
at jeg selv havde meget sarte luftveje, som blev generet af hendes tynde hår,
hvorfor jeg ville foretrække, at hun tog en hue på?
 
Næ… jeg spyttede mit tyggegummi ud og gik videre ned ad Diagonalstræde
for at hente en tryllestav hos Olivander….

Samler? Hvem – mig??

Ja, okay så! Det er rigtigt nok! Jeg er samler…
Og når man bruger omkring 4 år på at blive gravid,
så er der masser af tid for både en selv og familien til at samle baby-ting.
Her er lidt af det, det er blevet til:
Lækkert sengetøj både i baby- og juniorstørrelse
Stort hæklet tæppe fra genbrugsen til 30 kr.
Tæppe min farmor strikkede til mig, da jeg var lille
Trøjer strikket af Jess’ farmor, da teenageren var lille
Tøj fra genbrugsen. Den lækre kørepose måtte jeg slippe 12 kr for…

Og så lidt historie: Sættet med de lilla hjerter er fra da min storesøster var lille

Min søster er født for tidligt, og hun manglede at stykke af sit spiserør, så hun havde ikke
optaget næring de sidste måneder i maven.
Hun blev døbt på Rigshospitalet, da de ikke regnede med, hun ville overleve.
Hun vejede 1200 gram ved fødslen og er 2 mdr gammel på billederne.
Jeg skal ha’ sorteret tøjet i pige-, drenge- og unisex-bunke. 
Og så glæder jeg mig til at eliminere den ene:)

Slemt – værre – virkelig godt?!

Først og fremmest tusind tak for alle jeres søde kommentarer til mit sidste indlæg:)
Det er så skønt at kunne dele vores enorme glæde med jer!
Når det så er sagt – jeg viste tidligere på ugen et kæmpe rod i Palæet som følge af vores redebyggeri.
En del af jer skrev, at det skal være slemt, før det bliver godt
– i så fald bliver det VIRKELIG godt! 
Status:

Da vi fik pillet tapet ned i udestuen, fandt vi ud af, at pladerne er sat skævt sammen 
og ‘udlignet’ med polyfilla. Da vi skrabede tapet ned, røg polyfillaen med.
Afsted til Silvan! Fru Fausing insisterer naturligvis på, at vi lige så godt
kan købe den billige…. Med det resultat at væggen stadig ikke er tør, og der ikke kan tapetseres i dag!
Til gengæld fik jeg malet døren (og afholdt en velfortjent pause med chokolade 
og mit første hækleprojekt, som er et tæppe til foster Fausing).
Sengen står stadig i spisestuen – jeg kan ikke bestemme mig for,
om den skal sælges, eller om den skal ud i hyggekrogen på terrassen til sommer….
Jeg har også fået tømt det lille værelse på førstesalen,
så vi kan få pillet tapet ned der. Her er problemet dog det samme som i udestuen, 
at pladerne er sat skævt sammen, så der er mange ujævnheder,
og det er stort set umuligt at rette op og få tapetseret pænt.
 
Lige nu er hele huset på den anden ende, og jeg ville ønske, døgnet havde mange flere timer. 
Vi har været i gang siden kl. 8 og intet er færdigt!
Jeg kommer med garanti til at sove godt i nat!

At smile med tandkød

Der er blevet lidt længere mellem indlæggene på det seneste.
Som jeg for nylig skrev, har jeg været tom for ord.
Årsagen er ganske enkel – jeg har haft travlt med at smile!

Begrebet ‘at smile med tandkød’ opstod for flere måneder siden, da Marlene/1i11e1u11e kom med det usædvanligt generøse tilbud, at jeg frit måtte vælge mig en gave blandt hendes mange annoncer på den blå avis. 
Fyrsten sad i sit værksted og nød en øl, da jeg stak hovedet ned og sagde “Se mig!!” Arme mand! Hvad har han mon ikke tænkt? ‘Har hun fået nyt tøj, farvet hår, lavet silikonebryster?’ Det var med nervøsitet i stemmen, at han fik fremstammet “Ha-ha-har du gjort noget ved dit hår?”
“Nej, se hvor glad jeg er! Jeg smiler med tandkød!!”
At smile med tandkød betyder, at man er rigtig glad. Ikke bare ‘jeg-er-færdig-med-at-pudse-vinduerne’-glad, eller ‘solen-skinner-selvom-de-har-lovet-regnvejr’-glad. Men sådan rigtig glad som i kattekillinger, kartoffelkager, nyvasket sengetøj og kys i nakken.
Så glad er jeg! Jeg er IKKE gravid. MEN jeg skal være mor!!!!!!
Og vores barn får verdens bedste moster, det er nemlig hende, der skal føde det.
Min storesøster – min fantastiske, skønne, smukke, gavmilde storesøster – bærer lige
nu på ‘vores’ (genetisk set hendes og Fyrstens) barn,
som kommer til verden i starten af september.

Jeg har altid haft en helt klar fornemmelse af, at jeg ikke ville kunne få børn.
Hvorfor ved jeg ikke, men begge mine forældre har med deres nye ægtefæller
haft svært ved det, så måske derfor.
Så da min søster og jeg var 13 og 17 år lovede vi hinanden, at skulle den ene ikke kunne få børn,
ville den anden føde det.
Det skulle jo siden hen vise sig, at min søster er fertil som bare fanden,
mens jeg er gold som en mark efter en hedebølge.

Det har naturligvis krævet mange lange overvejelser og snakke
at vælge denne måde at blive forældre på. Men det glæder os at kunne sige velkommen til dette
barn, der efter alt for mange omveje endelig har fundet vej til os.

VI SKAL VÆRE FORÆLDRE!!!!!

Vi ønsker at dele vores glæde med jer, som har fulgt og støttet os, givet
omsorg og talt med store bogstaver (for ja Marlene, det skal også til nogle gange:)
Men når I har fået chancen for at læse indlægget, bliver det højst sandsynligt slettet igen.
Vi (Fyrsten, min søster og jeg) ønsker ikke at blive kontaktet af
journalister eller andre, og selvom det vi gør er lovligt, er det stadig meget kontroversielt,
og vil kunne skabe en debat, som vi ikke pt er klar til at tage.
Der er desuden min søsters tre skønne drenge at tage hensyn til, som dog taler om,
at der ligger en lille fætter eller kusine i mors mave, som var det det mest naturlige verden:)
Fremover vil jeg skrive om det, som det er – nemlig at jeg skal være mor.

(Fakta for klarhedens skyld:
Det er i Danmark lovligt at være rugemor, såfremt der ikke er læger eller penge involveret.
Da Jess er den biologiske far, kan han få fuld forældremyndighed fra fødslen.
Jeg kan stedbarnsadoptere efter 2 1/2 år, indtil da har jeg ingen juridiske rettigheder.
Dette betyder i praksis, at jeg ikke kan få barsel, men selv må betale en orlov.
Min søster har tilbudt at gøre det MANGE gange og gør det udelukkende af kærlighed.
Hun har tre smukke sønner og ønsker at give os den samme glæde.
Vores barn vil vide, at det er født af moster – “moster bar dig 9 måneder
i maven, men mor bar dig 4 år i hjertet”.)