Glædeligt genhør:)

Det der, når man kommer i tanke om en sang,
man ikke har hørt længe….
Det skete i dag.
Det er jeg glad for.
Også selvom musikvideoen ikke ligefrem hjælper på min frustration over,
at mit hår har besluttet sig for at falde af!
Med eller uden hår – sangen er god!!
http://youtube.googleapis.com/v/UrIiLvg58SY&source=uds
Enjoy:)

Veltilfreds:)

Krea-rummet er færdigt!!!
ALT er blevet malet af Fru Fausing herself
– loft, gulv, vægge, paneler, vindue, dørkarme….
OG – alle remedier er nu flyttet ud af spisestuen
og herind.
Til gengæld er biblioteket flyttet i spisestuen.
Der er blevet lyst og luftig og lige, som jeg vil ha’ det!
JEG ELSKER DET!!!
Hvad synes du?

Lidt Palæ og en vinder:)

Terrasserne er færdige! 
De blev de faktisk allerede i sidste weekend, og Fyrsten lagde alle fliserne selv. 
Selvom terrasserne ‘kun’ skulle udvides,
måtte han ha’ alle de gamle fliser op og lægge dem på ny.
Han har haft ret så ondt i kroppen, men vi er begge vilde med
det, han har udrettet.
Begge terrasser er blevet større og mere brugbare.
Fliserne har vi hentet hos en nabo, så den eneste udgift har været stabilgrus.
Bag huset ser terrassen nu sådan ud:

Den gamle terrasse stoppede ved læhegnet, hvorfor
den var for lille til at der kunne stå et bord.
Der er nu kommet to ekstra rækker på,
hvilket ikke lyder af meget, men forskellen er faktisk ret stor.
Foran Palæet ser der sådan ud:
Her er kommet et mindre bed end før, men med ‘hakker’
i enderne for at bevare hylden og den fine ranke, der vokser over hegnet
og ind i hyggekrogen.
Her er også kommet to ekstra rækker fliser,
så der er bedre plads til havemøbler og grill.
Og så er hyggekrogen næsten færdig:)
Der er hængt skab og hylde op,
sengen er på plads, og der er blomster i vinduet.
Vi mangler stadig at male lidt af træværket,
men det har vi skulle siden vi flyttede ind,
så mon ikke vi tager det i 2016?!

Indendørs er krea-rummet blevet færdigt,
men det fortjener et indlæg for sig selv:)
Og så har jeg trukket en vinder,
som skal beriges med alle mine oprydningsskatte
– stort tillykke til Fru Fischer!
Send mig en mail, så kommer der lidt godter din vej:)
Dejlig søndag til jer alle – de har lovet solskin!!!!

Du kan nå det endnu

….hvis du vil være med i min meget mærkelige give away yay yay
– du skal bare klikke her!
Marlene/1i11e1u11e spørger, om jeg overvejer at lave sådan en helt 
almindelig give away, hvor man bare skal smide sin mail?
Ej, ikke foreløbig!
Men stay tuned, for jeg har allerede en ny give away i ærmet
– denne gang med et ekstra ‘M’.
Meget Mærkelig og Musikalsk!

Genskær

Jeg mødtes med en gammel ven fra seminarietiden i går.
Vi havde ikke set hinanden i 7 år, og det var så hyggeligt:)
Der var naturligvis en masse at tale om og indhente.
Undervejs i snakken kom vi ind på konflikten mellem DLF og KL
og på det at være lærer generelt.
Mathias droppede lærerfaget, og har istedet læst videre på universitetet de sidste par år.
Han spurgte, om jeg ikke havde overvejet at lave noget andet.
Læse videre, forske, skrive litteratur inden for faget.
Og det gjorde han ikke, for at stille spørgsmålstegn ved mit valg.
Det var på ingen måde for at antyde, at det jeg laver nu, ikke er godt nok,
eller at jeg burde stræbe efter ‘mere’. Og sådan opfattede jeg det heller ikke.
Han spurgte naturligt som del i en dialog om, hvor hårdt det egentlig er at være lærer.
Men i det korte øjeblik så jeg et genskær i hans øjne.
Et genskær af mig som 22-årig. 
Et genskær af en pige, der ville mere. En pige, der passioneret læste og diskuterede
pædagogiske teorier.
En pige, der ville videre på DPU for at læse pædagogisk filosofi og tænke store tanker.
Men jeg kunne med den største ro og sikkerhed svare: “Næ….”
“Jeg nyder forudsigeligeheden (den er der altså ind imellem!) i mit job og mit liv.
Jeg nyder at bruge lørdag formiddag med næsen i retro stoffer eller urtehaven, ikke i bøger.
Jeg nyder at hænge vasketøj op og bage æblekage.” 
Og selvom jeg aldrig har været i tvivl om mine valg i livet,
var det en virkelig fed fornemmelse!
Det var skørt og dejligt  for en kort stund at genkalde, den man var,
 At mindes ens drømme og forestillinger om, hvordan livet skulle være
– og så stadig med den største ro og sikkerhed være lykkelig over det sted, man er havnet:)

Skal vi lege?

Jeg sætter hermed gang i en lille blogleg!
Jeg ved ikke, om den har kørt før,
i så fald prøver vi igen:)
Legen er: Vis mig din taske!
Min taske er købt i Top Shop i London.
Den er altid et stort rod, og der er hul i de fleste af lommerne,
men jeg elsker den!
 
I tasken har jeg:
– geografi og danskbøger til undervisning
– en usb-nøgle
– min ‘alt mulig bog’, hvori der noteres ting fra jobbet og alt muligt andet.
Ligesom tasken er den ikke så organiseret, som jeg kunne ønske.
– min kalender
– mit rejsekort, som jeg nyder, mens jeg har det! Jeg glemmer ofte at tjekke ud…
– hørebøffer med perler på, så ledningen ikke slår knuder i tasken
– en tom drikkeyoghurt 
– pung fra Anne-Sofie, som huser en håndcreme og en vaseline
– pengepung jeg selv har syet
– Harry Potter, Flammernes pokal (købte alle HP-bøgerne på et loppemarked for en 50’er)
– Eva Solo drikkedunk, fødselsdagsgave fra min farmor
– to kuglepenne, to pakker tyggegummi, fire hårnåle og en 1-krone
 
Som oftest findes her også en tommestok (til loppemarkeder), en masse krøllede
bonner og 5-8 udsmattede gajoler.
 
Hvad har du i din taske??

Hvem, hvad, hvor, MIG???

Ahmen, hvad sker der??
Det er jo for vildt!!!
Jeg, altså mig, er heldig?!!
Jeg er som regel ret uheldig.
Og det gælder pretty much all around!
I min familie er der noget, der hedder en ‘Elisabeth’
– det er når man har en brækket næse efter mødet med et skilt, brandsår på hagen fra en lampe,
et flækket øjenbryn fordi man åbner øl med en skruetrækker.
Det er, når man altid har huller i eller og pletter på tøjet.
Når man falder ned ad trappen eller vælter på cyklen med alle dagligvarerne. 
Det er mig!
Og jo, jeg har da rimelig meget held i fht nogle ting,
som ham der den smækre Fyrste, teenageren, venner og familie.
Men sådan i det store hele, er held vist ikke et ord, man forbinder med mig.
 
Indtil nu!!
Lige nu og her er jeg verdens mest heldige uheldige kvinde!
 
Jeg har på en uge vundet tre give aways
– hvad sker der lige for det??!
 
Og jeg er altså ikke sådan én, der bare deltager i alt, jeg kommer i nærheden af.
Jeg deltager konsekvent kun i give aways, jeg virkelig gerne vil vinde.
 
I lørdags kom en masse elefanter marcherende lige ind i min mailboks, og i dag kunne jeg hente
denne skønne pakke vundet hos Stine:
 
Elefanterne er sponsoreret af Parcellet, som har de lækreste sager.
Jeg kunne godt se lillepigen i denne kjole – den er så bedårende:)
Og moren er vild med den her!
Og så har jeg vundet dette smukke, hjemmegjorte pudebetræk hos Dottie🙂
Jeg tror, det bliver så fedt sammen med de nye puder, jeg syede i forrige weekend.
 
Foto
Og som om det ikke var nok, så tikkede der en mail ind i dag
– jeg har vundet et gavekort til Mammashop hos Trine.
Jeg er lidt lun på denne pusletaske
men valget er faldet på noget andet, som I må se, når pakken lander:)
Jeg er glad og overvældet!!!

Kedelige praktiske ting!

Jeg er nødt til at genindføre den der ordbekræftelse ved kommentarer
– jeg bliver spammet i stor stil.
Jeg synes personligt, det er møg irriterende 
at skulle bekræfte, når jeg skriver kommentarer hos andre,
men sådan må det desværre blive!
Eller kender du til andre lettere løsninger??
Og så forsøger jeg mig med det dersens Instagram.
I disse dage hvor vi er i gang med projekt ‘Pynt Palæet’
og tiden og overskuddet til lange indlæg er småt,
er det en hurtig og nem måde at sige ‘Hej derude!’
Hvis du har lyst, kan du følge mig her.
(Ku’ godt bruge et tip til, hvordan jeg lægger den som et ikon i sidebaren,
jeg er jo alt andet end teknisk indstillet).
Og så husk at hoppe fra Goggle Friend Connect til Bloglovin’,
hvis du vil følge mig
– det ku’ være så hyggeligt!
Det var alt!
Jeg kan høre en slagbænk, der kalder på en klat maling:)

Det’ den dejligste morgen i hundrede år:)

Det’ den dejligste morgen,
når man vågner klokken 6 og kommer i tanke om, at det er lørdag.
Når man alligevel er vågen og derfor ligeså godt kan stå op!
 
Når klokken er 7.40 og vasketøjet er sat over og bolledejen er slået op.
 
Når Cash ikke render én i hælene, fordi hans moster ligger på sofaen og sover, 
så han hellere vil ligge på gulvet i stuen.
 
Når man aftenen forinden for første gang mærkede sit barn sparke!!!!:)
 
Når Marlene smider en kommentar for at lykønske én med en vunden give away!
 
Når man opdager, at der lige præcis er maling nok til gulvet i krearummet.
Og når man samtidig finder en ekstra bøtte vægmaling,
man ikke anede, man havde:)
 
Når solen skinner, fordi ens dejlige lillebror har fødselsdag.
 
Når Fyrsten er ved at lægge de sidste fliser på terrassen.
Når man går morgentur i haven med sin kaffekop
og opdager, at der er hyacinter, påskeliljer, kejserkroner og tulipaner på vej.
Det’ den dejligste morgen i hundrede år, når man er mig:)
 
Hvad laver du på sådan en dejlig morgen?
PS: Hvis nogle af jer ligger inde med en mailadr. til Anne-Mannemor, eller hvis du læser med, Anne
– så ligger der en gevinst og venter på dig:)
Tænker jeg må trække en ny vinder mandag, hvis ikke jeg hører fra Anne:(

Pakkekalenderen og en update:)

Tusind, tusind tak for jeres kommentarer til mit
sidste indlæg:):)
Efter at have delt sorger og frustrationer med jer gennem så lang tid,
er det fantastisk nu at kunne dele ren lykke!
Og så skal I selvfølgelig ikke snydes for at se indholdet
af pakkekalenderen fra Marlene!

Skønne stoffer, rangle, bog, masking tape og det fineste tøj:) 
Ih, hvor skal der sys og hygges.
Der var også den fineste og blødeste stofklud, som jeg allerede nu
forudser vil blive yndlings puttekluden:)
Projekt ‘Pynt Palæet’ skrider stille og roligt frem….
Terrasserne står stille frem til weekenden, hvor vi kan leje
værktøjer i Silvan. Der er simpelthen ikke nok lyse timer i hverdagene!

Jeg har fået malet krearummet fire (!!!!) gange – den blå farve
blev ved at skinne igennem! Og loftet er også færdigt!
Så nu står den på paneler og døre inden turen kommer til gulvet,
som desværre skal hærde i fem dage. 
 Jeg siger desværre fordi, det betyder at møblerne skal stå rundt
omkring i hvert fald en uge endnu.
Jeg har modtaget en masse skønne pakker med stof fra søde blogdamer:)
Når der ikke kommer mails eller indlæg fra mig i den forbindelse,
er det ikke grundet utaknemmelighed! Jeg er så taknemmelig!!!
Det er mangel på tid og mangel på ryddede overflader at tage billeder på…
Jeg fik taget billeder af pakkekalenderen ved at rykke en stol ind i det tomme krearum
– alle andre rum er et stort rod lige nu!
Ha’ en dejlig dag derude!
I er altså søde:):)