Genskær

Jeg mødtes med en gammel ven fra seminarietiden i går.
Vi havde ikke set hinanden i 7 år, og det var så hyggeligt:)
Der var naturligvis en masse at tale om og indhente.
Undervejs i snakken kom vi ind på konflikten mellem DLF og KL
og på det at være lærer generelt.
Mathias droppede lærerfaget, og har istedet læst videre på universitetet de sidste par år.
Han spurgte, om jeg ikke havde overvejet at lave noget andet.
Læse videre, forske, skrive litteratur inden for faget.
Og det gjorde han ikke, for at stille spørgsmålstegn ved mit valg.
Det var på ingen måde for at antyde, at det jeg laver nu, ikke er godt nok,
eller at jeg burde stræbe efter ‘mere’. Og sådan opfattede jeg det heller ikke.
Han spurgte naturligt som del i en dialog om, hvor hårdt det egentlig er at være lærer.
Men i det korte øjeblik så jeg et genskær i hans øjne.
Et genskær af mig som 22-årig. 
Et genskær af en pige, der ville mere. En pige, der passioneret læste og diskuterede
pædagogiske teorier.
En pige, der ville videre på DPU for at læse pædagogisk filosofi og tænke store tanker.
Men jeg kunne med den største ro og sikkerhed svare: “Næ….”
“Jeg nyder forudsigeligeheden (den er der altså ind imellem!) i mit job og mit liv.
Jeg nyder at bruge lørdag formiddag med næsen i retro stoffer eller urtehaven, ikke i bøger.
Jeg nyder at hænge vasketøj op og bage æblekage.” 
Og selvom jeg aldrig har været i tvivl om mine valg i livet,
var det en virkelig fed fornemmelse!
Det var skørt og dejligt  for en kort stund at genkalde, den man var,
 At mindes ens drømme og forestillinger om, hvordan livet skulle være
– og så stadig med den største ro og sikkerhed være lykkelig over det sted, man er havnet:)

4 kommentarer til “Genskær”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.