Anes bog – DIY

Dagen før vandet gik,
gik jeg i gang med en lille bog til Ane og dertilhørende DIY.
Jeg blev ikke færdig!
Det er jeg til gengæld blevet nu,
så her kommer den:)
Jeg laver sjældent DIYs og synes faktisk,
at det er pisse svært dét der med at sætte ord på,
hvad man præcist gør i en kreativ proces.
Men jeg vil gøre mit bedste, 
og så må I endelig skrive, hvis I er i tvivl om noget.
Jeg har tidligere indbundet almindelige kinabøger i A5-format.
Til denne har jeg dog valgt en kvadratisk,
da den havde blanke sider.
Du skal bruge:
-kinabog eller anden notesbog
-stof
-vliseline
-kantebånd
-elastiksnor
-knap
-evt. broderigarn
Jeg starter med at måle min bog.
Herefter måler jeg ind på omslaget,
hvor langt jeg vil ha’ stoffet skal gå.
Det er en god idé, at lade det gå langt ind
(ikke for langt, da du så ikke kan få stoffet på bogen. 
I dette tilfælde måler min bog 42 cm. i længden,
så jeg lægger 15 cm. til i hver side.
Højden måler 21 og øges med 3 cm (1 1/5 cm sømrum).
Jeg stryger et stykke vliseline fast på mit stof, aftegner målene, klipper ud og zigzagger.
Jeg lægger bogen på stoffet og markerer med blyant, hvor forsiden er.
Så kalkerer jeg den ønskede tekst over med mønsterpapir.
Brodér, brodér:)
Jeg bruger en broderiramme, men det kan sagtens gøres uden.
Jeg har valgt at brodere med stikkesting.

Herefter sys kantebånd på i hver ende.

Nu skal omslaget sys sammen.
Jeg finder ud af præcis hvor bogen skal ligge
ved at ‘hænge’ den i omslaget.
Jeg sætter en streg i toppen og bunden, hvor omslaget skal foldes,
hvortil jeg lægger et par mm.

Så er det bare at folde ved stregen og sy.
Jeg måler dernæst på omslagets ryg, hvor min elastik skal sidde og syr denne fast.
Jeg sætter den gerne på med tape, så den er nemmere at arbejde med.
Jeg syr et mærkat over syningen.

På med en knap på forsiden, og viola
– så er bogen færdig!
Det er et forholdsvis hurtigt projekt, især hvis man udelader broderiet.
Jeg synes dog, at broderiet gør bogen
ekstra fin og personlig:)
God fornøjelse med syningen:)
Link gerne til mig, hvis du bruger min DIY:)

Fyrsteeee??? Fyrste???! FYRSTE!!!

  Fyrsten er ikke så skrap til det der facebook. Instagram bruger han slet ikke. 
Han påstår til gengæld, at han jævnligt besøger bloggen…. Lad os se!;)
Hvis det sku’ være gået jeres næse forbi, så er jeg jo blevet mor.
Og jeg mener meget bestemt, at det er sådan noget, der burde udløse en gave fra ens mand.
Ikke fordi jeg er sådan én, der går op i gaver…
Liar liar, pants on fire
– jeg ELSKER gaver!
Og jeg bruger alle tricks for at få dem! Eksempelvis har jeg forgæves forsøgt at tilsnuske mig
mors dags gaver de sidste fire år med den argumentation,
at jeg jo var mor i hjertet, ynk ynk… Det virkede ikke!!

Men NU er jeg altså blevet mor. Og ikke bare sådan lige, vel?!
Jeg har været i overgangsalderen tre gange indenfor 6 måneder, jeg har stukket nåle i mit maveskind,
jeg har proppet min krop med alverdens hormoner og fået taget 92 æg ud!!
Det bør give et afkast på 90 gave – har brugt ‘av av, jeg har fået taget æg ud’-undskyldningen
til en omgang snask fra Mac D. og en ny vinterjakke, så jeg trækker to fra
– jeg er jo ikke urimelig!
Og fordi jeg så er så god en kone (no smart comments!), så skærer jeg de 90 ned til tre.
Bare to fine ringe fra Stinne Holm og en halskæde fra OhDeer, så er det fint.
Jeg nupper den ring med kuglerne som en symbol på alle de bump, vi er kommet over,
og den med pilen som et symbol på nu at kunne se fremad.
 Halskæden symboliserer ikke noget, den er bare for fed – synes du ikke?!

Og vi har overhovedet ikke råd til det, men man bliver jo kun mor én gang!!!!
Fru Fausing er STORSLEM – I know…..

Lidt om det hele og meget om ingenting….

Så blev man mor
– slam! 
Det er monster meget mega fantastisk og pisse møg hamrende hårdt!
Mest det første heldigvis, men det sidste er der også….
Alle har været imponerede over Ane
-mest af alt os selv.
 På trods af sin lidt for tidlige start på livet, 
har der ikke været de store komplikationer.
Det med maden har været lidt svært.
Både fordi jeg ikke producerer nok mælk til at dække hendes behov,
men også fordi hendes sutterefleks ikke var helt udviklet ved fødslen.
Dette har heldigvis kunne klares med sonde
og uden de store vanskeligheder.
Men hun har klaret det hele så fint
– først fire dage på en børneafdeling, hvor hun ikke måtte komme ud af stuen
af frygt for smittefare fra andre indlagte børn.
Så et skift til neonatal, hvor man lige pludselig godt måtte se mere af verden.
Og hvor mor og far fik langt større ansvar i fht de daglige rutiner med mad, bad osv.
For så til slut at komme hjem til et ‘nyt’ hus med nye lyde og lugte,
med dyr og med gæster, der kommer forbi for at se hej og dikkedikke.
Det hele har hun klaret så fint. Har været mild og blid 
og sovet ca. 21 i døgnet, som man skal, når man egentlig stadig
burde ligge i en mave.
Indtil nu…
De sidste to dage har hun været vågen min. hver tredje time og ofte op til 45 minutter af gangen.
Heldigvis er hun i dagtimerne en glad og nysgerrig, lille pige.
Men om natten kommer maveknebene og reaktionen på
ikke have sovet nok i løbet af dagen, og at være i gang med et skift fra sonde til flaske.
Og så er hun helt ulykkelig.
Og det er pisse hårdt!
Lidt fordi jeg er træt, men mest af alt fordi det er hårdt,
at hun er så ked af det.
Jeg kan kun massere maven, holde hende tæt, vugge hende og forsøge at berolige.
Ja, og så selvfølgelig melde ud til alle de babyhungrende, dikkedikkende venner og familie,
at der er lukket for det varme vand.
At hun har brug for ro, rutine og sin mor og far.
Og ja, jeg ved godt, at jeg så burde spise eller sove nu, ikke blogge.
Men jeg savnede jer lige….
Og her – lidt babyspam til jer med ønsket om en dejlig weekend:)

Derfor!!!

Jeg vidste ikke, at det ville ramme sådan.
Så lige pludseligt, så hårdt.
Så luften røg ud ad mig, og hjertet flød over.
Jeg vidste, at det ville ramme, 
men ikke hvordan og hvor meget.
Det der moderskab…..
Men da jeg sad med hende i armene første gang,
vidste jeg det bare.
Jeg vidste, at det var derfor.
Erkendelsen indfandt sig på et splitsekund.
Det var på grund af hende.
På grund af Ane.
Det hele.
Hormonerne, smerten, sorgen, afmagten, ventetiden.
Det var fordi, det skulle være hende.
Og ku’ tiden spoles tilbage, skulle intet ændres.
For i hende er meningen.
Den mening jeg har efterlyst, savnet, skreget på de sidste fire år.
Det er hende, vi har ventet på.
Ikke et barn, men hende
– vores datter.

Status pt

Efter fire dage på Nykøbing F. Børneafdeling blev vi rykket til neonatal afdelingen på Hvidovre Hospital. Personalet har uden tvivl styr på deres sager, og Lillepigen trives og vokser. Vi har selv lært at lægge sonde og skal på førstehjælpskursus i morgen, så det er vist kun er spørgsmål om dage, før vi er klar til tidligt hjemmeophold. Det håber jeg i hvert fald! Det var lige en lynhurtig status herfra:)

Ane

Her er hun – 5 uger før tid. Lille, fin og helt perfekt:):)
Vi er lige nu indlagt på børneafdelingen – hun fejler ingenting, men det er en forholdsregel fordi hun er født for tidligt. Jeg lover at skrive meget mere, når jeg får tid (og har en pc til rådighed….)