Derfor!!!

Jeg vidste ikke, at det ville ramme sådan.
Så lige pludseligt, så hårdt.
Så luften røg ud ad mig, og hjertet flød over.
Jeg vidste, at det ville ramme, 
men ikke hvordan og hvor meget.
Det der moderskab…..
Men da jeg sad med hende i armene første gang,
vidste jeg det bare.
Jeg vidste, at det var derfor.
Erkendelsen indfandt sig på et splitsekund.
Det var på grund af hende.
På grund af Ane.
Det hele.
Hormonerne, smerten, sorgen, afmagten, ventetiden.
Det var fordi, det skulle være hende.
Og ku’ tiden spoles tilbage, skulle intet ændres.
For i hende er meningen.
Den mening jeg har efterlyst, savnet, skreget på de sidste fire år.
Det er hende, vi har ventet på.
Ikke et barn, men hende
– vores datter.

0 kommentarer til “Derfor!!!”

  1. Smukt forstår dine ord og følelser til fulde! Ventede 3 år på vores første og der må være en mening med at det lige var ham, vores søde kærlige og dejlige dreng, der kom til os.
    Tillykke med jeres smukke lille pige:)

  2. Hvor er det flot skrevet, Elisabeth. <3
    Jeg er sikker på, at jeg vil føle præcist det samme. Eller rettere sagt jeg ved det! For allerede nu, hvor jeg kan mærke drengene sparke i maven, så ved jeg, at det er dem, vi har ventet på.
    5 år og 14 behandlinger i ind- og udland. Sorg, nederlag, frustrationer, uvished mm. – det var hele kampen værd. Glæder mig så usigeligt til at holde dem i mine arme. <3 <3
    Hvor er hun dog skøn – jeres smukke datter. <3
    Knus Lone

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.