Lidt om det hele og meget om ingenting….

Så blev man mor
– slam! 
Det er monster meget mega fantastisk og pisse møg hamrende hårdt!
Mest det første heldigvis, men det sidste er der også….
Alle har været imponerede over Ane
-mest af alt os selv.
 På trods af sin lidt for tidlige start på livet, 
har der ikke været de store komplikationer.
Det med maden har været lidt svært.
Både fordi jeg ikke producerer nok mælk til at dække hendes behov,
men også fordi hendes sutterefleks ikke var helt udviklet ved fødslen.
Dette har heldigvis kunne klares med sonde
og uden de store vanskeligheder.
Men hun har klaret det hele så fint
– først fire dage på en børneafdeling, hvor hun ikke måtte komme ud af stuen
af frygt for smittefare fra andre indlagte børn.
Så et skift til neonatal, hvor man lige pludselig godt måtte se mere af verden.
Og hvor mor og far fik langt større ansvar i fht de daglige rutiner med mad, bad osv.
For så til slut at komme hjem til et ‘nyt’ hus med nye lyde og lugte,
med dyr og med gæster, der kommer forbi for at se hej og dikkedikke.
Det hele har hun klaret så fint. Har været mild og blid 
og sovet ca. 21 i døgnet, som man skal, når man egentlig stadig
burde ligge i en mave.
Indtil nu…
De sidste to dage har hun været vågen min. hver tredje time og ofte op til 45 minutter af gangen.
Heldigvis er hun i dagtimerne en glad og nysgerrig, lille pige.
Men om natten kommer maveknebene og reaktionen på
ikke have sovet nok i løbet af dagen, og at være i gang med et skift fra sonde til flaske.
Og så er hun helt ulykkelig.
Og det er pisse hårdt!
Lidt fordi jeg er træt, men mest af alt fordi det er hårdt,
at hun er så ked af det.
Jeg kan kun massere maven, holde hende tæt, vugge hende og forsøge at berolige.
Ja, og så selvfølgelig melde ud til alle de babyhungrende, dikkedikkende venner og familie,
at der er lukket for det varme vand.
At hun har brug for ro, rutine og sin mor og far.
Og ja, jeg ved godt, at jeg så burde spise eller sove nu, ikke blogge.
Men jeg savnede jer lige….
Og her – lidt babyspam til jer med ønsket om en dejlig weekend:)

0 kommentarer til “Lidt om det hele og meget om ingenting….”

  1. Hun er bare toplækker! Ja, og det er du jo også:-) Det er bare så altoverskyggende fantastisk OG møg hårdt at blive mor, så jeg kan sagtens følge dig! Det dér med at man ikke lige kan få det til at gå over, så ens lille vidunder får det godt igen – øv, hvor er det bare ikke rart. Jeg håber Anes mave snart har det bedre.
    K.h.
    Christina

  2. Emilia havde også problemer med maven, desværre i meget lang tid. Og på trods af at hun var 100 % ammebarn.
    Desværre har jen ingen kur, andet end laktulose når tiden er til det.

    Og hvis i på et tidspunkt skal skifte fra ACD-dråber til almindelige D-dråber, så lad være;) de almindelige D-dråber er hårde for maven!

  3. Hjertelig tillykke med jeres lille mirakel 🙂 Hvor er hun smuk og fin!
    Uanset om alt, som hos jer, går lige som det skal, så er det bare pisse, utænkeligt hårdt de første uger efter babys ankomst. Sejt at du alligevel har lavet et indlæg!

    Det bliver nemmere og nemmere for hver dag, både med maven og med at moren finder sin rolle. Her hos os var de første 3 måneder nærmest i undtagelses tilstand. Men altså en urimelig hård og samtidig intenst skøn undtagelsestilstand…
    Godt at du siger fra mht besøg. Det skal der nok blive rigeligt tid til når lille pussets mave er bedre og det med maden er på plads.
    Held og lykke med den kommende tid. Ih, hvor er jeg glad på jeres vegne (selvom jeg slet ikke kender dig/jer!) Igen hjertelig tillykke!
    kh Ditte

  4. Hvor er hun fin og lille og lækker og hvor ser du skøn og lykkelig ud.

    Vi var også benhårde og havde på forhånd meldt ud at der var ingen besøg den første uge og at vi nok skulle kontakte (især bedsteforældrene), det kunne vi så ikke holde, men det var dejligt at have fjernet presset. Så hiv stikket og vær stolt af at du passer på dig selv og dit allerkæreste.

  5. Skøn blog. Jeg er så glad på jeres vegne at i er blevet forældre. Følger dig flittigt på ig. Vil lige give et godt råd har en søn på nu snart 8 måneder han døjede også meget med maven det hjalp at ligge han hennover armen med maven ned af så kan man massere maven og gå rundt.. Rasmus var vild med det og slappede så meget af.

  6. Godt at høre mere om hvordan det hele går hjemme hos Jer. Hvor er hun bare fin! Det er godt at høre, at I siger fra overfor besøg, når I kan mærke at Ane og måske også I har brug for det. Man kan hurtigt blive lidt overvældet 🙂 Nyd den særlig tid med Jeres smukke lille pige <3

    Kh. Mirjam

  7. Jeg synes I klarer den SÅ godt, I virker som de mest omsorgsfulde, kærlige og opmærksomme forældre ♥
    Javist er det både fantastisk, overvældende og hårdt, at blive forældre! Man bliver kastet ud i noget, som man slet, slet ikke har mulighed for at forberede sig (nok) på, og bliver nødt til at tage det på strag arm (hvis det nu hedder dét på dansk 😉

    Lille Ane, smælter mit hjerte, og hun er så sej og sød som nogen. Det er fantastisk at følge hende fra dag til dag, sådan gennem dig. X´er fingre og alt jeg har, for at tilvænningen til flaske går godt, og at mavepinen er hurtigt overstået. Ellers er der ikke andet for, at sørge for den ro I har brug for lige nu, og blive ved med at sige til alle rundt jer, at sådan er det lige nu. (Det burde i grund alle, der selv har haft små børn, selv huske. Sådan! 😉

    Ønsker jer 3 en rigtig god weekend, med hygge og søvn og kærlighed.

    Kh Marthe

  8. Tusind, tusind tak, Ditte:):)Jeg kan også mærke, at det med at sige fra overfor besøgende har været det helt rigtige for os alle tre. Her har været en anden ro og et langt større overskud. Før hun kom havde vi meldt ud til venner og familie, at vi ikke ønskede besøg de første 14 dage. Men det var jo også da vi troede, at hun ville komme til verden noget nærmere termin, end hun så gjorde. Folk er heldigvis rigtig forstående:)
    Knus til dig:)

  9. Tusind tak, Marthe:) Vi har også sparet godt med kærlighed op:)
    Det gik så godt med flasken i går, og vi måtte på intet tidspunkt skifte til sonden. Så jeg håber, det betyder, at den snart kan blive fjernet. Og natten er gået helt fantastisk. Kun lidt klynk når hun savnede mors bryster, hvilket jo heldigvis er nemt at klare. Men ingen gråd – overhovedet! Så, så dejligt:)

    Også dejlig weekend til jer:):)

  10. Skøn og lækker lille datter du der har fået 🙂 du ser dejlig lykkelig ug <3
    Dejligt du har trukket stikket for jeres skyld – familie og venner kommer i anden række
    De lærer jo nok at leve med det
    Endnu en gang tillykke til jer alle 🙂
    Kg Lisbeth

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.