En lille give away:)

En lille give away til jer
– fordi I er så skide søde:) 
I kan vinde:
To æsker med stofbeklædt låg
En lille sky
En gul papirkugle fra Ikea
To ruller silkebånd fra Søstrene Grene
En lille bøtte med farverige perler
For at deltage skal du være fast læser,
da det naturligvis er mine læsere, der skal forkæles.
Om du følger på Bloglovin, via Google Friend Connect eller bare kigger ind i ny og næ,
om du er ny eller ‘gammel’ læser er lige gyldigt.
Smid en kommentar om hvorfor du følger med herinde,
hvis du vil vinde de farverige sager:)
Hep hep og herlig dag til alle!

Hvis jeg var konge #5

– Skulle man have en dummebøde,
når man vælger at sætte storskrald ud samme dag,
som der er stormvarsel!!!
– Skulle der i alle supermarkeder være ansat en dværg
til at stå oppe ved kassen for at bide de folk i knæhaserne, som tror
at “Der åbner en ny kasse!” betyder,
at de er så heldige at komme forrest i køen.
– Skulle man til prøve for at få lov at blogge,
hvor man skulle kvalificere sig i disciplinen ‘at svare på kommentarer’.
– Ville jeg have modtaget et svar fra Emmaljunga på mit 
‘barnevognskassen hoppede af,
så mit dyrebareste landede på asfalten. Har I oplevet det før?’-spørgsmål.
For man svarer en konge, når han spørger om noget!
– Ville der ikke blive set skævt til,
at jeg startede min juleoppyntning i dag,
for ingen ser skævt til en konge.
Det ville jeg desuden benytte til at gå i Netto i nattøj!

Tanker om give aways

Jeg overvejer at lave en lille give away.
Ikke med nogen vild præmie og ingen tossede Fru Fausing-regler,
bare sådan en helt almindelig, tror jeg.
Men jeg er altid sådan i tvivl om,
hvordan jeg skal lave mine give aways.
For jeg vil jo allerhelst ‘belønne’ mine trofaste læsere,
for det fortjener I sgu!
Samtidig er jeg bare ikke vild med det der lod-helvede,
hvor man skal følge, linke, dele og bortlove sin førstefødte for at deltage.
Det er nok også derfor, jeg har lavet de der gakkede give aways.
Fordi jeg har tænkt, at de var tilpas skøre til,
at de kun var de trofaste, der ville kunne se det sjove i det
og gide yde det ekstra for at deltage.
Sådan har det bare ikke været.
Min seneste (tror jeg….) give away blev vundet af én,
som ikke var fast læser,
og som aldrig har smidt en kommentar herinde.
Som ikke en gang selv opdagede, at hun havde vundet,
og som ikke en gang skrev ‘Hej’ eller ‘tak’
– hun sendte bare sin adresse.
Og det var altså en præmie, som jeg havde brugt lang tid på at lave.
Bare slet ikke fedt!!!!
Så nu hvor jeg skal lave en til,
tænker jeg, om jeg bare skal gøre det
– altså have som krav, at man er fast læser.
Og måske også det med den førstefødte;)
Hvad er jeres tanker om give aways?
Hvordan gør I selv og hvorfor?

Dagens grin:)

Var lige inde og tjekke statistikken på min blog tidligere i dag.
Der faldt jeg over dette:
Jeg tror vist nok, der er én, der er blevet fælt skuffet
over at havne på min blog:):):):)

Ja, den er god nok….

…. der står et rønnetræ i min stue!
Det kommer sig egentlig af, at jeg fandt noget fint, gammelt julepunt
på et loppemarked i går. 
Og det fik mig til at indse, at det lille, spraymalede træ
ikke længere er stort nok
til at dække mit enorme pyntebehov.
Så jeg gik på jagt i haven efter en stor kæp,
som jeg kunne bore huller i og stikke mindre grene igennem.
Så kunne det være mit nye pynte-træ.
Men jeg kunne ikke finde en kæp,
der var lige.
Derfor udpegede Fyrsten et rønnetræ,
som alligevel skulle lade livet for at gøre plads til vores nye das.
Det havde den helt perfekte lige stamme.
Så frem med fuksvansen og ned med træet.
Da træet så lå midt på plænen,
kiggede Fyrsten og jeg på din smukke trætop med de røde bær
og så på hinanden.
1-2-3…. trætop i stuen!
Lige nu er det bare fint og efterårsagtigt.
Til jul bliver det verden bedste pyntetræ.
Gid det snart må blive oppyntningstid:)

Lidt om tandtråd og topmodeller….

Ti tegn på at jeg er blevet voksen:
1. Jeg bruger tandtråd.
Tandlægen sagde, at jeg skulle, og jeg adlyder.
Vildt nok!
2. Fyrsten kom hjem med et par træsko til mig tidligere på ugen
– og jeg blev glad for dem!
3. Jeg tjekker tilbudsaviser.
Sætter små æselører og cykler i tre forskellige butikker
for at få flåede tomater med en besparelse på 1,56 kr.
4. Jeg lægger viskestykkerne sammen på en helt bestemt måde.
Den rigtige og pladsbesparende måde!
5. Jeg er begyndt at bruge mælk i kaffen
– meget voksent og følsomt:)
6. Jeg støvsuger som oftest en gang om dagen.
7. Jeg har altid en flaske håndsprit i min taske.
8. Jeg er blevet mor.
Jeg har ansvaret for et lille menneskebarn!
9. Jeg sorterer mit vasketøj i tre forskellige kurve.
10. Jeg vander mine blomster
i stedet for at købe nye.
10 tegn på at jeg stadig ikke er blevet voksen:
1. Jeg sætter aldrig regningerne i mappen, når de er betalt.
Jeg lægger dem i en bunke,
som jeg bliver pisse irriteret over at skulle sortere to måneder senere.
2. Nogle aftener går jeg i seng uden at have børstet tænder.
Det er simpelthen for hårdt at bruge tre minutter på det.
Når det kommer til tandlægens ordrer, har jeg åbenbart selektiv hørelse.
3. Jeg smider konsekvent mit tøj i en bunke på gulvet,
når jeg går i seng.
4. Jeg ser Danmarks næste topmodel hver torsdag.
Glemmer helt og aldeles at pigerne kun er en 15-17 år 
og hidser mig vildt op over, at de til tider er barnlige.
5. Jeg konkluderer at creme fraichen i køleskabet er for gammel
til at blive puttet på min kage.
……og lader den så stå i køleskabet en uges tid ekstra.
6. Jeg har altid overtræk på min konto!
7. Jeg beslutter, hvad vi skal ha’ til aftensmad i sidste øjeblik,
selvom jeg er hjemme hele dagen.
8. Jeg har altid huller i mit tøj. 
Hvis man trækker nederdelen lidt ned, ser man ikke dem i strømpebukserne,
og dem der er i nakken på trøjen, kan jeg ikke selv se 
– og så er de der jo ikke rigtig, vel?!
9. Jeg har altid min telefon lige ved hånden,
man skulle jo nødig gå glip af noget.
10. Fjernsynet kører det meste af dagen,
selvom jeg ikke ser på det.
Der er bare ingen grund til at slukke det.

Tomme æggestokke buldrer mest!

Igennem vores tid i fertilitetsbehandling
nåede vi at forsøge os med mange behandlingsformer.
Dog nåede vi aldrig til ægdonation,
da jeg har rigtig gode æg.
Og det er jeg så taknemmelig for!
For hvis jeg syntes, at det var hårdt at være i behandling,
tør jeg slet ikke tænke på,
hvordan det må være for de par,
der benytter sig af ægdonation!
Der doneres meget få æg i Danmark – desværre:/
Det betyder, at mange skal til udlandet for at modtage et æg,
hvilket naturligvis gør behandlingen langt mere omfattende.
I oktober 2012 trådte en ny lov i kraft.
Det er nu muligt at donere æg til en, man kender,
og det er muligt med krydsdonation.
Det vil sige, at hvis A har brug for en ægdonor, kan B træde til
og donere direkte til A.
Hun kan dog også vælge at smide sit æg i pulje.
Dermed kan A få et andet æg fra denne pulje
og dermed undgå en kilometerlang venteliste. 
Jeg tror, der er flere grunde til, at så få kvinder i Danmark vælger at donere æg.
Det er en noget anderledes proces,
end den mænd går igennem som sæddonorer.
Man skal i hormonbehandling på samme måde, 
som var man i fertilitetsbehandling.
Og ægudtagningen er ikke en fest,
men for nogle en smertefuld oplevelse.
Man ‘aflønnes’ på lige fod med sæddonerer – 500 kr.
 Derudover synes nogle, at det er en mærkelig tanke,
at ‘deres’ barn skal vokse op et andet sted.
Men tænk en gang en glæde at give et andet menneske.
Tænk at kunne ændre et andet menneskes liv
ved selv at hive 14 dage ud af kalenderen!
Det er da kæmpestort og så smukt:)
Og for mig at se, giver man ikke sit barn væk
– det er byggemateriale.
Læs her om Mia, der har valgt at være ægdonor:)
Jeg har aldrig selv doneret æg, hvilket måske kan forekomme hyklerisk.
MEN – jeg har været gennem 7 ægudtagninger.
Jeg har fået taget 92 æg ud.
Og for mig handler det ikke om den fysiske smerte,
den kan lindres og er hurtigt overstået.
Men for mig er der en kæmpe psykisk smerte forbundet med det
at få taget æg ud.
En smerte, der ligger så dybt i min krops hukommelse,
at jeg endnu ikke er klar.
Jeg håber, at jeg bliver det en dag,
for hold op hvor ville det glæde mig,
at hjælpe en anden mor til at få det, jeg selv er så heldig at have:)
-Stay tuned hvis I vil høre mere,
for en eller anden dag når Lone kan løsrive blikket
fra sine smukke tvillingedrenge, har hun lovet at dele lidt på bloggen om,
hvordan det er at modtage æg:)

Babs og Nutte – ikke så nuttede som de lyder…

Jeg er uvenner med Babs og Nutte!
Jeg synes, at de er pisse tarvelige, for at sige det, som det er.
Vi har jo ellers haft et ret godt forhold til hinanden på det seneste.
For de har jo været ret så samarbejdsvillige i forhold til den der mælkeproduktion.
De er også blevet lidt større, hvilket I ikke skal høre mig klage over.
Men jeg er nu, for anden gang, ramt af mælkeknuder.
Det gør pisse motherfucker virkelig ondt:/
Og så er der intet andet at gøre
end at tage varme bade, amme nonstop
og rotere pigebarnet som en lille propel,
så hun får suttet fra alle tænkelige vinkler.
Og pumpe! Pumpe, pumpe, pumpe så jeg er sikker på,
at brysterne er helt tømt.
Jeg har lejet en dobbelt brystpumpe fra Medela gennem Minifrost i Hvidovre. 
Og selvom det ikke er den mest underholdende aktivitet
at malke ud, så virker det altså bare.
Og der går lidt sport i det
– jeg har lover Fyrsten, at jeg giver en øl, 
når vi rammer 100 ml. 😉
Sidste gang var Babs og Nutte tilbage i deres vanlige tilstand efter et døgns tid.
Forhåbentlig går det lige så “nemt” denne gang….

Skilsmissevoksen

Jeg er, som så mange andre, skilsmissebarn.
Det er ikke noget, jeg sådan tænker over,
for jeg var kun tre år, da mine forældre gik fra hinanden,
så jeg kan ikke rigtig huske, at det nogensinde har været anderledes.
Det har selvfølgelig været irriterende nogle gange,
men mest af alt har det for mig været en gevinst.
For det betyder jo, at jeg har en meget stor familie.
Der er flere folk at elske:)
Jeg har to sæt forældre, en masse bonus-bedsteforældre, tanter, onkler osv.
Og seks søskende havde jeg med garanti ikke haft,
hvis min forældre var blevet sammen.
Hvad der til gengæld stinker, særligt når julen nærmer sig, er
at være skilsmissevoksen!
For “hvor skal I holde jul i år” er pludselig et spørgsmål,
der får hårene til at rejse sig og maven til at snøre sig sammen.
For man kommer uden tvivl til at skuffe nogle,
ja sågar gøre dem kede af det.
Det der med planlægning af jul er bare et puslespil med alt for mange brikker,
og højst sandsynligt har man mistet et par stykker, mens andre
har tabt dutterne, så de slet ikke passer ind.
For som mulighederne ser ud
kan vi holde jul med min mor, min far eller Fyrstens familie.
Og det skal påtænkes, om det er et år, hvor teenageren skal holde jul
med os eller sin mor,
og om min søsters store dreng skal være ved sin far.
Om Fyrstens niece er ved sin mor eller far.
Ja, og om vi har lyst til at holde det her eller tage ud.
Og hvis vi holder det her – hvor mange kan vi være, 
og hvor mange vil automatisk melde fra, fordi det er for lang vej at tage med børn og gaver.
Åh ak og ve, så var det sgu på en eller anden måde
bare meget nemmere, da man var barn,
og det hed skiftevis hos mor og far.
Nu skal man pludselig selv tage stilling og dermed skuffe nogle, man holder af:/
Har I en særlig julekabale, I skal have til at gå op?