Skilsmissevoksen

Jeg er, som så mange andre, skilsmissebarn.
Det er ikke noget, jeg sådan tænker over,
for jeg var kun tre år, da mine forældre gik fra hinanden,
så jeg kan ikke rigtig huske, at det nogensinde har været anderledes.
Det har selvfølgelig været irriterende nogle gange,
men mest af alt har det for mig været en gevinst.
For det betyder jo, at jeg har en meget stor familie.
Der er flere folk at elske:)
Jeg har to sæt forældre, en masse bonus-bedsteforældre, tanter, onkler osv.
Og seks søskende havde jeg med garanti ikke haft,
hvis min forældre var blevet sammen.
Hvad der til gengæld stinker, særligt når julen nærmer sig, er
at være skilsmissevoksen!
For “hvor skal I holde jul i år” er pludselig et spørgsmål,
der får hårene til at rejse sig og maven til at snøre sig sammen.
For man kommer uden tvivl til at skuffe nogle,
ja sågar gøre dem kede af det.
Det der med planlægning af jul er bare et puslespil med alt for mange brikker,
og højst sandsynligt har man mistet et par stykker, mens andre
har tabt dutterne, så de slet ikke passer ind.
For som mulighederne ser ud
kan vi holde jul med min mor, min far eller Fyrstens familie.
Og det skal påtænkes, om det er et år, hvor teenageren skal holde jul
med os eller sin mor,
og om min søsters store dreng skal være ved sin far.
Om Fyrstens niece er ved sin mor eller far.
Ja, og om vi har lyst til at holde det her eller tage ud.
Og hvis vi holder det her – hvor mange kan vi være, 
og hvor mange vil automatisk melde fra, fordi det er for lang vej at tage med børn og gaver.
Åh ak og ve, så var det sgu på en eller anden måde
bare meget nemmere, da man var barn,
og det hed skiftevis hos mor og far.
Nu skal man pludselig selv tage stilling og dermed skuffe nogle, man holder af:/
Har I en særlig julekabale, I skal have til at gå op?

0 kommentarer til “Skilsmissevoksen”

  1. Vi har fundet en god løsning, synes vi selv, min mor gør ikke;-). Vi rejser væk og hygger med familien på andre tidspunkter af året. Så er vi også fri for alle de diskussioner om hvem der skal hvad, og jammen det plejer vi da og gør du ikke længer det og bla bla bla. Men faktisk er det nok fordi jeg ikke så meget er til alt det der…..VI PLEJER :-).
    Jeg håber I finder en god løsning til jeres jul i år.
    Jeg er forøvrigt også skilsmisse barn og Konen er og "Vores" børn er, så prøv lige at få det til at gå op ;-).

    Kh Camille.

  2. Næhh – vi holder jul ved os selv, og hverken min mand eller jeg er skilsmissebørn… Mine svigerforældre kommer ikke herovr juleaften (endnu) tror ikek de er klar til at opgive deres egen juleaften – men mor kommer ind imellem, men hun skal jo sprede sig ud mellem 7 børn… I år var mit "behov" dog størst fordi jeg står som eneste person der kan lave en julemiddag her i huset, og en lille baby der vil have mad i tide og utide, så min mor tænkte jeg nok havde brug for en håndsrækning juleaften ;0)

  3. Åh det lyder besværligt og hårdt. Vi er indtil videre nådigt sluppet og skiftes bare til at være hos vores forældre, for vi kan ikke være i lejligheden. Men vi er ved at købe et hus, så jeg forudser problemer næste år, når vi nok gerne vil holde hjemme og de forældre der stod for tur bliver "snydt" (også selvom de selvfølgelig bliver inviteret)

  4. Heldigvis ingen problemer her. Selvom min familie er 'stor' så holder vi alle sammen hos min mor og far. Det er jo kun min søster som har børn, og de holder altid med mormor og morfar. Jeg frygter den dag hvor jeg selv får børn og vi skal holde jul hos farmor og farfar, strengt sagt, men jul er bare hjemme hos min mor og far – men kompromi, det er vel noget man er nødt til …

  5. Slet ikke en julekabale af din kaliber. Men jeg mindes julen 2010. På det tidspunkt havde kæresten og jeg været sammen i 4,5 år. Og det skal tilføjes at jeg er indehaver af et gigantisk julehjerter, det banker, galoperer og slår kolbøtter til alt, hvad der har med december og jul at gøre.

    Indtil da havde vi holdt jul med hver vores familie, og det havde fungeret fint. Men jeg kunne bare mærke, at det ikke var rigtigt. Det føltes helt forkert at årets hyggeligste aften blev tilbragt med min dejlige familie, men uden ham, som jeg vågner op med hver dag og kysser godnat hver aften. Han manglede i den grad som et led i julepuslespillet!

    Og så kom indviklingerne! Han har en søster, som på det tidspunkt kun var 10-11 år, og det hun var slet ikke voksen nok til at skulle undvære sin elskede storebror juleaften. Pludseligt begyndte traditionerne omkring jul at betyde ALT for hans anden søster (som på det tidspunkt var 20 år), og det kunne slet ikke gå, hvis han ikke var hos dem. Men han ville jo også gerne fejre jul med mig, for han ved, hvor meget jeg sætter pris på den aften – og han ville gerne, i bogstavelige forstand, se julelysene i mine øjne.

    Endnu en forvikling er, at min jul skifter fra år til år. Det ene år var det hjemme hos mine forældre med min storebror, farmor og farfar (og farmors søster, indtil hun døde). Det andet år er det hos min faster, onkel og to fætre med mine forældre, storebror, farmor og farfar (og igen søsteren, mens hun levede). Min kærestes jul var den samme hvert år, selvom der var opstået lidt knas i julemaskineriet i 2008, hvor hans forældre blev skilt. De holder dog stadig jul sammen.

    Vi besluttede at holde jul sammen i 2010. Den kæmpe store beslutning var truffet, og jeg var oven ud lykkelig. Desværre medførte den jo en måske endnu større, i hvert fald meget sværere, beslutning: Hvilken familie skal undvære deres datter eller søn juleaften? Jeg fik en klump i halsen og min mave snørrede sig sammen om og om igen. Mest fordi, at beslutningen jo hurtigt blev smidt over på min banehalvdel, når nu juleaften er ens i hans familie.

    Det endte med, at vi holdt jul med hans familie. For jeg var ikke klar til at undvære juleaften med min faster, onkel og to fætre. Selvom det gjorde ondt at fortælle mine forældre det, da jeg jo logisk set mangler mere til deres juleaften, da de er færre mennesker. Heldigvis var der fuld opbakning fra mine forældres side. Det blev en rigtig hyggelig aften – omend det ikke var en juleaften (de gør så også tingene HELT anderledes i min kærestes familie, hvilket ikke gjorde det nemmere). Dog blev der lavet ris ala mande helt særligt til mig, og vi sang en julesang/-salme mere end de normalt gør.
    I år holder vi med min familie, og jeg kan allerede mærke juleglæden over, at jeg hverken skal undvære mine forældre eller ham den søde. Det bliver skønt!

    Det blev en laaaang fortælling, men jeg blev lige bragt nogle år tilbage i tiden af dit indlæg. Og jeg forstår virkelig godt dine kvaler omkring ikke at ville skuffe nogle og skulle have det store puslespil til at gå op.

  6. Så skal jeg slet ikke brokke mig, kan jeg høre;) Øv at I skulle få sådan en dårlig samvittighed banket i hovedet med, at din kæreste ikke ku' undværes. Jeg forstår, at det er ærgerligt, men de må da også kunne forstå, at I gerne vil fejre julen sammen!
    Vi har aldrig haft nogle særlige juletraditioner i min familie, som jeg har savnet hos min mands heldigvis. Men alligevel er det bare et pisse svært valg, netop fordi nogle ALTID vil blive skuffet, lige gyldigt hvor meget man prøver at stille alle tilfreds.

  7. Måske overanalyserede jeg også reaktionerne, fordi jeg var lidt sensitiv omkring beslutningen. Men nej, vi kunne ikke undgå at føle, at vi "valgte nogle fra". Nu kører det heldigvis fint med hvert andet år ved hver vores familie. Og hvert andet år er det helt igennem ægte jul og det andet år er det en drønhyggelige aften med svigerfamilien.

  8. Jeg kender godt til "skilsmissevoksen"-begrebet. Det kan være møghamrende irriterende – og det bliver ikke mindre frusterende når man selv har fået barn. Hvem skal være med til den første jul? Skal vi holde skiftevis det ene og det andet og det tredje sted? Hvorfor dit og hvorfor dat?
    Min familie bor i Jylland – hele min familie. Nu mands familie bor i Kbh – hele hans familie. Øst og vest, og ikke mindst mega bøvlet at komme frem og tilbage. Og vi har ikke bil, så det er det samme DSB-helvede hvert år vi skal til Jylland enten juleaften eller i juledagene.
    Der udover har vi også et dilemma med nær familie fra London der er hjemme hver andet år, samtidig med at min mor er i aftenvagt juleaften hver andet år. Åååh.
    I år har vi truffet et valg mellem at sidde 5 mennesker juleaften eller side ca 21 (var vi sidste år, HOLY SHIT!) – du kan måske gætte hvad vi har valgt 😉
    Lov mig det hele går op i en højere enhed i den sidste ende? 😉

  9. Jeg er også skilsmissebarn og jeg priser mig lykkelig (i denne sammenhæng) for, at kæresten ikke har noget familie, for så holder vi det skiftevis med min mors side og fars side.. og da vi har de mindste børn i familien så holder vi der herhjemme 🙂
    Men jeg synes godt nok også det er svært det det med, at den ene del af familien ikke skal have lov til, at se ungerne åbne deres gaver.. Det er jo netop det der er så hyggeligt med børnebørn og oldebørn :/

  10. min mand har 3 børn fra forrig ægteskab ,jeg har 3 børn fra før jeg mødt ham, vi har 2 sammen, så 8 børn ialt … jeg og manden holder julen her hos os med mine sær børn og de 2 fælles og sommetider kommer hans særbørn, så kommer min mor og min mands forældre og min mand bror, sådan har det været i 12 år så ingen kabale her … ps jeg har ingen far eller jo jeg ser ham bare ikke 🙂 + jeg er enebarn 🙂

  11. Netop. Og så tænker jeg, at det er rart, vi allerede er inde i en form for rytme, når der en dag kommer småfolk til. Så skal vi ikke vælge mellem mormor og morfar eller farmor og farfar. Så er stedet ligesom givet på forhånd, medmindre vi holder det selv 🙂

  12. Det lyder lige præcis som vores kabale! Min familie, Larsens mor og Larsens far skal julen deles imellem – og det skal gerne passe med at vi 'følges' med Larsens søskende, som jo skiftevis er ved deres mor og far. Jeg troede jeg havde regnet en god måde ud – og havde sat det hele i værk. MEN efterfølgende, så tænker jeg at jeg må have fået en hjerneblødning, for det går på ingen måde op.

    MEN jeg var ikke hjemme sidste år, så i år tager vi ned til min familie – næste år, er det så hos Larsens mor, for der er Larsens søskende, og året efter ved hans far. Så når vi igen til min familie – men efter den jul, så er det så også at det ikke går op mere – det bliver noget værre rod.

    Drømmer om at vi om 3 år er flyttet i kæmpe bolig eller nedlagt landbrug eller noget, hvor vi har plads til at VI holder julen og inviterer hele bundtet! *drømme* *drømme* *drømme*

  13. Vi har heller ikke kørt det her 'skema'-noget før. Indtil sidste år, havde vi aldrig holdt jul sammen, der tog vi jo bare hjem til hver vores familier. Men nu er der jo så lige hende den lille, som jo altså skal holde jul med begge sine forældre, synes vi i hvert fald 😉 – så nu må vi få det til at fungere med skiftende jul hos de 3 par bedsteforældre 🙂

  14. I 2007 havde min kæreste (nu mand) og jeg været sammen i 4 år, og han nævnte for sine forældre at han gerne ville holde jul med mig. Og så var han nærmest uvelkommen hos dem til jul. Så han holdt jul med mig hos mine bedsteforældre. Siden da har vi skiftedes mellem min og hans familie, og det er tilpasset så min tvillingebror og jeg er hos vores forældre samme år. Men hans forældres jul er altså ikke rigtig jul for mig, og da der er rigtig mange konflikter bliver det hele bare en smule akavet 🙁 Så jeg ser frem til en jul i MIN familie i år 🙂 kh Pia

  15. Åha når jeg læser det her indlæg bliver jeg helt dårlig! Vi holdt, sidste r, jul hos os selv med min mor. Dengang aftalte vi at det fremoverer nemmest at holde jul hos os selv, og invitere alle. Men nu har rune skiftet mening og vil gerne skifte mellem de forskellige. Problemet er bare at mine forældre er skilt, det er runes også + runes far bor i nordjylland. Det betyder jo så at det er hvert fjerde år jos hver forældre. Det orker jeg simpelthen ikke! Og rune er jo politimand, hvilket betyder arbejde juleaften, en gang imellem. Gid der varen lov der bestemte hvor man skulle holde jul. Så slapeg da for at tage den umulige beslutning!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.