Den der stedbarnsadoption….

Som fortalt tidligere er jeg gået i gang med at ansøge om stedbarnsadoption.
Første ansøgning er afsendt, og første afslag er modtaget.
Første klage er indsendt, og andet afslag er modtaget.
Sagen ligger nu hos Ankestyrelsen,
som med garanti også kvitterer med at afslag.
Begrundelsen er at vores situation ikke lever op til Børnelovens §2,
som siger, at en adoption kun må finde sted,
når den er til gavn for barnet.
Og da Ane ikke har boet sammen med mig i 2 1/2 år,
har vores familie ikke opnået den fornødne stabilitet.
…… Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal tænke, tro og mene.
Jeg VED, at jeg ikke lader dette overskygge min glæde
ved at være blevet mor.
At jeg ikke stresser mig selv med det, 
og bliver deprimeret over afslagene,
omend jeg synes, at det er lidt dumt.
For det er hovedsageligt af praktiske årsager, 
at jeg ønsker at have de juridiske rettigheder, der følger med moderskabet.
Følelsesmæssigt bliver jeg hverken mere eller mindre mor
af at have det på papir.
Eller jo, følelsesmæssigt ville det nok også ha’ en lille betydning.
Men rent praktisk er der nogle tydelige fordele,
såsom barsel. Hip hurra, det ku’ være fedt at have en indtægt.
Eller at kunne tage sygedage og omsorgsdage når jeg starter job igen.
Ikke at skulle sende papirer frem og tilbage til min søster,
hver gang begge forældres underskrift skal sættes på et dokument.
Eller endnu vigtigere – skulle der ske Fyrsten noget,
ja så er jeg virkelig på herrens mark!!!
Reglerne er bare virkelig indviklede og skøre efter min mening!
Man må godt bruge altruistiske rugemødre i Danmark,
men sundhedsfagligt personale må ikke deltage ved befrugtningen.
Man kan i Danmark (med de nye ændringer i børneloven)
selv vælge hvilke to af tre forældre 
(fx to lesbiske og en kendt donor),
der skal have forældre-rettighederne,
men KUN hvis sundhedsfagligt personale har deltaget  ved befrugtningen.

Fyrsten og Fruen – velkommen til ingenmandsland!
Jeg venter gerne de år, jeg skal, for at få papir på mit moderskab.
Jeg har ventet dobbelt så længe på overhovedet at få hende,
så det skal jeg nok klare.
Men jeg synes virkelig, det er bøvlet ,
og jeg synes, at man, i situationer som vores,
med fordel kunne gå ind og se på den konkrete sag
i stedet for at følge almene regler
– for dette er jo ikke en almen sag!
Og nej, jeg er ikke interesseret i at gå til medierne eller lignende,
for jeg ved jo udmærket godt, at Statsforvaltningen følger reglerne.
Jeg brokker mig bare, fordi jeg synes,
at det er nogle lorte-regler!!!!
Det var lige et surt opstød her fra babyboblen
– dejlig tirsdag til jer alle:)
Og lige et billede af Ane, så I har noget smukt at kigge på 🙂

0 kommentarer til “Den der stedbarnsadoption….”

  1. Men hvis du nu alligevel gik til journalister med historien, så kunne der komme et reelt fokus på et tydeligt problem. Ingen kan da være tjent med at stå i ingenmandsland. Kan nu godt forstå, du ikke har lyst til det, og jeg er glad for, du godt ved og husker, at du ER Anes mor. Ingen andre. Uanset hvad den dumme lovgivning siger.

  2. Hejsa. Først og fremmest: utrolig dejlig og ærlig og SMUK blog du har! Elsker at følge med i jeres liv, og se billeder at lille smukke Ane!

    Skal lbare lige ha noget på det rene, eftersom jeg ikke 100% har ku tyde det af dine blogindlæg… Altså; din mand, fyrsten, er biologisk far til Ane, ikke? Og din søster er biologisk mor til Ane? Eller var hun bare rugemor?
    Ved du hvad grunden er til, at du ikke er i stand til selv at få børn? Håber ikke jeg er for nysgerrig, jeg er bare så fascineret af jeres smukke historie<3
    Kærlig hilsen Line

  3. Tusind tak, Line:) Ja, min mand er den biologiske far og min søster den biologiske mor. Til at starte med fik vi at vide, at det skyldtes min mands sædkvalitet. Men da den 'steg i graderne' og vi gennemgik mere og mere avancerede behandlinger uden held, nåede de frem til en konklusion, der hedder, at vi enten ikke kan få børn sammen, eller at jeg fejler noget, som de ikke har opdaget. Så vi ved faktisk ikke, hvad problemet er.

  4. Tusind tak for dit svar!
    Og hvor er det FANTASTISK at i er blevet velsignet med lille Ane. Hun er da i sandhed et ønskebarn udover alle grænser! Hun er heldig at ha dig som mor. Og virkelig storsindet af din søster! I som familie fortjener det bedste! AL mulig held og lykke med alting fremover!

    Knus

  5. Kære Elisabeth, hvor er det dejligt at du tager det som du gør – det synes jeg er virkelig flot 🙂 Enig med dig i, at det jo er grotesk – endnu mere, at man må formode at reglerne er lavet for at tingene på en eller anden måde skal "gå retfærdigt til" og udfra barnets tarv (formoder jeg…..måske jeg er naiv…). Ikke at det skal sammenlignes med Jeres situation, men det må genetlig heller ikke være super fedt at administrere alle de regler. Prøv at tænk hvis kompetente mennesker lyttede til Jer og havde råderet til at beslutte – wauuuuu. Tror det ville være godt for samfundet og sundt for menneskene på begge sider af bordet :-).
    Krydser fingre for Jer – og hold da op hvor er det en skøn pige I har 😀
    Mange hilsner,
    Mette

  6. Tusind tak, Mette:) Jeg må også sige, at de, jeg har talt med både hos Statsforvaltningen og Ankestyrelsen, har været meget forstående og kan faktisk godt se det tossede i det. Men reglerne er selvfølgelig som de er af en grund. Og selvom det rammer os på en dum måde, er det jo også betryggende at vide, at vi lever i et samfund som ikke skalter og valtet mht børns tarv.
    Ja, hun altså bare det dejligste lille menneskebarn:):)

  7. Det lyder jo helt tosset! Altså jeg forstår godt, hvorfor der er regler til, men jeg synes bare, at man burde vurdere hver enkelt situation, i stedet for bare at sige, at sådan er det.

  8. Jeg er meget rørt af jeres historie, og er betaget af jeres guldklump Ane. Alt det bedste for jer fremover, og må de 2,5 år gå hurtigt, så du kan lovformentlig blive hendes mor. Nu er jeg en papand til det juridiske, betyder det så at mosteren har fraskrevet sig at hun er mor til hende, og at din mand står som den eneste med forældremyndighed indtil videre?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.