Mit 2013

2013 har været det vildeste,
det største og det bedste år i mit liv!
Jeg blev mor!
Ane kom ind i min verden
og lærte mig om kærlighed, som jeg aldrig har oplevet den før.
Det lille menneske er helt uden tvivl
det bedste, der er hændt mig.
Men det var ingen let beslutning,
at det var sådan, vi skulle blive forældre.
Det var ikke bare ‘jamen, så gør vi det’.
Det var en lang proces, en svær en af slagsen.
Vi har talt, tænkt og grædt.
Besluttet os for det ene,
så for det andet,
og så talt, tænkt og grædt lidt mere.
For vi gør os ingen naive forestillinger om,
at livet bliver nemt og rosenrødt for hverken os eller Ane.
Vi har valgt at bringe hende til verden på nogle vilkår,
som vil få betydning for resten af vores liv.
Vi har truffet et uhyre egoistisk valg, det er vi meget bevidste om.
For uanset hvor meget jeg siger, 
at jeg er hendes mor, for det ER jeg,
så har jeg ikke født hende.
Det vil naturligvis få en betydning.
Og det skal jeg arbejde med hver eneste dag resten af mit liv
– overfor hende og overfor mig selv.
På trods af at jeg på nogle måder har allermest lyst til at pakke det ned 
i en kasse, som jeg kan gemme bagerst i skabet.
For hun er min lille pige.
Og nogle dage gør det mig helt ulykkelig, at jeg ikke er den,
der har sat hende i verden.
Det ville jeg ønske for hende, for det ville gøre hendes liv så meget lettere.
Men ligeså stort ønsket om at få hende var,
og ligeså stor kærligheden til hende er
– ligeså stort er håbet om og troen på,
at jeg som hendes mor kan hjælpe hende til at forstå.
At jeg er i stand til at forklare og støtte.
At vi som familie nok skal klare den,
fordi kærligheden er så uendeligt stor. 
Ane er det bedste valg, vi nogensinde har truffet!

0 kommentarer til “Mit 2013”

  1. Undskyld hvis jeg støder dig, men jeg tror mest det fylder meget i dit eget hoved. Det vil jo være naturligt for Ane at sådan er jeres familie, hvis i når hun bliver større snakker åbent og ærligt om det.
    Mvh
    Mette

  2. Det støder mig slet ikke:) Jeg håber også, at åbenhed og ærlighed kan gøre meget. Og jeg taler faktisk allerede med hende om det nu:) Men jeg tror at det, lige gyldigt hvad, vil komme til at få en betydning. I hvilket omfang vides ikke. Men ja, du har helt sikkert ret i, at det gøres større i mit hoved:) Godt nytår til dig:):)

  3. Kære Elisabeth 🙂

    Jeg er adopteret, og forstår udemærket de tanker der rumsterer inde i dig – mine forældre har altid været åbne omkring at jeg var adopteret, og vi har talt meget om det, og ligegyldigt hvor megen åbenhed der er, så kommer der et tidspunkt i et barns liv, hvor man jo oplever nogle dybe identitets"kriser" og det er dér, tænker jeg, at I får de største "kampe", for det er der Ane virkelig forstår at hun er lidt anderledes, og det er bare det sidste man vil være, når man er præ-teenager… Det er ikke for at skræmme, for lige meget hvad – adopteret eller født af sin moster eller sin mor, så er teenagere bare aldrig helt sjove 😉
    Jeg er ikke i tvivl om at I sagtens kan støtte Ane, jeg har aldrig oplevet en kvinde med SÅ megen kærlighed og rummelighed som dig Elisabeth! Og en dag, kan Ane få lov at læse din og hendes rejse gennem bloggen, og virkelig se, hvor heldig hun er, at have en SÅ fantastisk mor!

    – Maj 😀

  4. Du skræmmer mig slet ikke, Maj:) Du sætter andre ord på dét, jeg tænker – tusind tak for det! Det betyder rigtig meget for mig, fordi du om nogen ved, hvad du taler om i den henseende.
    Og jeg forestiller mig ligesom dig, at det bliver i puberteten, at det bliver 'svært'. Jeg tror, det er ganske uundgåeligt og ganske naturligt. Så jeg frygter det ikke som sådan, det er nok bare vigtigt for mig at få sat ord på de tanker, jeg har i den sammenhæng.
    Tusind, tusind tak for de fine ord – jeg håber, at jeg kan leve op til dem:)

  5. Uha, det er svært at komme med en god kommentar efter Majs fantastiske ovenstående, men jeg vil alligevel sende en hilsen og fortælle, at jeg er glad for at have "mødt" dig her i 2013! Det skete på IG kort efter Anes fødsel, hvor jeg tilfældigt fandt dig, så et #discountdulle billede og kommenterede, hvor knaldgodt du så ud så kort efter fødslen – og blev SÅ flov, da du forklarede mig sagens rette sammenhæng! Og derefter blev jeg glad og lettet, da jeg fandt ud af, hvor hjertevarm og rummelig, du er, og at du slet ikke var stødt over, at jeg som nytilkommer havde taget fejl.

    Uanset hvilke forhindringer, I vil møde på jeres vej med Ane, er jeg sikker på, I kommer vellykket igennem dem – I rummer nemlig så meget kærlighed og varme, at I KAN.

    Jeg vil ønske jer alt det bedste for år 2014, og jeg glæder mig til at følge med, også i det nye år! Også TAK, fordi du tager dig tid til altid at svare på kommentarer både her og på IG – det må være krævende til tider med så mange læsere/følgere, men det betyder også noget at vide, at ens kommentarer bliver læst og værdsat, så STORT thumbs up til dig for det!

  6. Søde Nadja altså:):) Jeg kan godt huske vores første møde – det var i en arvet nederdel og en prikket skjorte fra H&M;) Og hvordan skulle du dog kunne vide, at tingene hang lidt anderledes sammen!
    Tusind, tusind tak for de fine ord!!!! Jeg er så glad for, at du vil følge med både her og på IG – du er så sød til at kaste rare kommentarer efter mig:)
    Jeg håber, at I får et dejligt nytår, og at dit 2014 bliver skønt!
    Kys på dig:)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.