Happy go lucky go home!

Det måtte jo næsten ske!
Man kan jo ikke sådan blære sig med sit smukke vidunderbarn,
med hendes milde sind og gode sovehjerte,
uden at nemesis opsnapper det.
10 dage har vi klaret nu med en meget utilfreds ung dame.
Ja, og Ane er heller ikke glad!
Hun falder til ro sidst på natten/først på morgenen,
men frem til da er søvn noget, 
man ville drømme om, 
hvis man da fik muligheden for at lukke øjnene.
Hun er bare rastløs og ked af det.
Og intet hjælper – ikke en gang babserne.
JEG ER SÅ TRÆT!
Og vi har været forbi lægen og fået tjekket ørerne.
Hun er ikke sulten, hun er ikke ved at få tænder, hun har ikke ondt i maven
– hun er bare ked af det….
 
I dagtimerne er hun heldigvis lige så glad, som hun altid har været,
så her nyder jeg hende fuldt ud.
Efter klokken 21 er der knap så meget nydelse….
 
Så til jer, der var ved at blive lidt trætte af mine lyserøde indlæg:
Værs’go! 
Nyd det, mens det varer, for der går forhåbentlig ikke lang tid,
før tingene er tilbage til normalen!

0 kommentarer til “Happy go lucky go home!”

  1. Øv! Det lyder ikke sjovt! Nu gik det jo lige så godt, kan jeg forstå! Min dreng sov igennem for første gang nogensinde forleden og det måtte jeg selvfølgelig lige fortælle alle, der gad høre. Men det var vist en enkeltstående ting. Hej igen natteamning!

  2. Kære Elisabeth. Jeg har brugt hele min eftermiddag inde på din blog, som jeg tilfældigt kom ind på efter en søgning på ordet "fertilitet"….Aldrig har jeg læst noget der beskriver mine tanker og følelser så præcist som du gør….Jeg har smilet og grædt i et væk de sidste 3-4 timer…."Der findes en som mig"! Jeg er så rørt over at læse din rejse på vejen til at blive mor, og tak fordi du har delt den på nettet. Min mand og jeg har kæmpet i 7 år nu for at få et barn. Jeg har endometriose og været igennem 4 operationer (en med midlertidig stomi), og 4 IVF forsøg. På fredag får vi svar på mit 5 forsøg. At jeg så tilsyneladende kan forstå at I bor i Hvidovre og at du også er lærer, er et sjovt sammenfald. Jeg vil glæde mig til at følge med på bloggen…Kærlige hilsner en ny læser.

  3. Åh, hvor jeg dog føler med dig – jeg vil krydse fingre til på fredag!!!! Der har også været mistanke om endometriose hos mig, men jeg takkede nej til en kikkertundersøgelse – lige gyldigt hvad ville det så betyde icsi, som vi jo allerede var i gang med. Og jeg havde ikke lyst til, at der sku' rodes mere i mit underliv. I dag tænker jeg dog, om det kunne ha' gjort en forskel….
    Din kommentar gør mig så glad:):) I starten bloggede jeg om infertilitet for min egen skyld. Det blev en ventil, et sted jeg kunne læsse af – og det virkede. Med tiden gik det op for mig, at der sad kvinder ude bag skærmene, som rent faktisk kunne bruge min fortælling til noget, hvilket kun har gjort lysten til at blogge større. I bor måske også i Hvidovre??
    Mange varme tanker til dig og meget krydsede fingre for at fredag bliver en glædens dag:):)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.