Ude godt, men hjemme bedst??

Jeg var sammen med min veninde, Ditte, forleden.
Hun har den lækreste, lille dreng, som er en måned ældre end Ane.
Ditte har valgt at benytte sig af det tilbud i Københavns kommune,
som gør, at hun kan gå hjemme med sin søn, indtil han fylder to.
Det tilskud kommunen ellers skulle ha’ betalt til en institution,
får Ditte i stedet.
Det svarer naturligvis langt fra til en almindelig lønning, 
men som Ditte selv siger, er det jo et spørgsmål om prioritering.
 
Jeg spurgte Ditte, hvorfor de havde valgt, som de har.
Og bagefter tog jeg mig selv i at overveje, 
hvorfor jeg spurgte om det.
For jeg har ikke spurgt mine andre veninder,
hvorfor de valgte at sætte deres børn i institution. 
Det er ligesom bare en selvfølge, at det er dét man gør.
Men hvorfor egentlig??
 
Jeg er fuld af misundelse over, at jeg ikke har samme mulighed som Ditte.
I så fald havde jeg højst sandsynligt gjort det samme.
 
Og jeg siger ikke, at det er skidt
at sende sine børn i institution.
Men jeg siger, at jeg synes, man bør overveje,
at der også er andre muligheder.
At det heller ikke nødvendigvis er skidt at gå hjemme med sit barn.
Jeg forsøger at afholde mig fra at google, hvad der er bedst for børn
– at blive passet ude eller hjemme.
Både fordi jeg med garanti vil støde på argumenter for og imod begge løsninger,
og fordi jeg tror, at det til syvende og sidst er et spørgsmål om mavefornemmelse.
Men også fordi jeg ikke har brug for at læse,
at det ikke er godt for mit barn at være adskilt fra sin mor så mange timer om dagen.
At det stressende miljø i en daginstitution kan være skadeligt for hende.
Den oplysning vil kun bekymre mig,
for som vores situation er, har vi ikke valget.
Jo, vi kunne naturligvis sælge Palæet
og sige farvel til græs under tæerne, kæledyr og værelse til teenageren,
men det er ting, som jeg også tror har en værdi for Anes opvækst.
Og fakta er bare, at så længe vi vælger at bo i hus,
kan vi ikke leve uden to fulde indtægter.
Så i den forstand har vi jo truffet et valg 

– men dermed ikke sagt, at det er et valg, som jeg i dag har det godt med.

 
 
Om 3 måneder skal Ane starte i vuggestue.
Hun skal afleveres hver morgen kl. 7 og hentes kl. 16.
Og hun skal nok klare det – ingen tvivl om det.
Men jeg bilder ikke mig selv ind, at det er dét,
der er det bedste for hende.
 
Men hvorfor er det mon, 
at de fleste af os sender vores børn i institution?
Fordi vi tænker, at det er bedst for dem?
Fordi vi synes, det er bedst for os?
Fordi det bare er det ‘man’ gør?
 
Hvilke tanker har du mon gjort dig i forhold til dine børn?

0 kommentarer til “Ude godt, men hjemme bedst??”

  1. Som mor kan jeg helt sikkert godt følge dig. Jeg er dog en af dem der mener at både mor og barn har godt af, ikke at hænge op og ned af hinanden evig og altid – MEN! Jeg mener også at nogle få timer fra hinanden er nok. Altså 4-5 timer i institution bør være nok, men også ret urealistisk for mange (deriblandt mig selv). Har i overvejet dagpleje? Vores børn har haft de dejligste dagplejemødre og hver morgen jeg afleverede dem, føltes det som at aflevere dem til en ekstra bedstemor! Vi prøvede vuggestue til den yngste, men det var bare slet slet ikke os! Så dagpleje, har i tænkt på det? 🙂 Kh.

  2. Jeg mener det kommer helt an på barnet. Jeg har set børn der stortrives i vuggestue og andre som bestemt ikke gør og hjemme hos os har børnene også været helt forskellige og haft helt forskellige behov for andre børn.

    For mange år siden hørte jeg om en undersøgelse på P1. Det var en stor undersøgelse i mange lande og den konkluderede at det allerbedste for børn er nogle få timer pasning og så resten af tiden hjemme. Undersøgelsen gik bare videre end det ret indlysende, den havde også set på de forskellige måder som lande havde indrette sig på. Os i norden hvor børn stort set altid passes fuld tid og så en masse andre lande hvor de blev passet hjemme. Desunden havde man spurgt forældrene hvad de helst ville og det helt generelle svar var halvtidsjob til den ene af forældrene med mulighed for at vende tilbage på fuld tid når børnene blev større. Den mulighed findes stort set ikke i nogen lande (men jow inden for nogle brancher) og det var så det udsendelsen handlede om.

    Jeg synes stadigt at det er tankevækkende.

    Det skal nok gå godt for jer. Vær forberedt på en masse sygdom i starten (kommer man stort set aldrig udenom) og et træt barn, men også et barn det hurtigt bliver glad for sin nye hverdag og får masser af venner. Så længe man ikke har en flok unger, der bliver syge på skift går det hele.

  3. Jeg synes at det er nogle væsentlige og meget relevante tanker du har, for det er diskussion som kan blive lidt penibel – har jeg bemærket!
    Jeg er fx af den overbevisning at børn ikke har godt af at være i instution hver dag i maaaaange timer, da der jo ikke er mulighed for at koble fra og selv voksne ville blive sindssyge af at være på i 10 timer om dagen – jeg ville!
    Og det er en farlig udtalelse – I know! Det er jo derfor ikke ensbetydende med, at jeg ikke forstår dem som er nødsaget til at benytte sig af det, ikke alle har råd til at den ene går hjemme… Jeg er selv ledig, desværre, men T eri vuggestue hver dag (næsten…), men som oftest fra kl.9-14.30, hvor han så har sovet lur i 2-3 timer… Og helt ærligt, så har jeg fået et langt gladere barn efter vuggestue start, han er mere selvstændig, glad og tilfreds, at gå hjemme med mor, var ikke stimulerende nok! Jeg har et barn, som elsker vuggestue livet, han er i den grad tryg ved dem, græder ikke når jeg tager afsted, og når jeg henter ham, er han fuldt optaget af at lege eller spise!
    Jeg spørger tit ind til hans trivsel, og får altid det samme svar: han er glad hver dag og meget tryg/tillidsfuld – det gør, at jeg ved, at det valg jeg har taget, er god for både T og jeg!

    Når jeg en dag får arbejde, er jeg så heldig, at jeg både har en mand med fleksible arbejdstider OG en svigermor på pension, så mit mål er, at selvom T er i vuggestue hver dag, så skal han, så vidt muligt, komme tidligt hjem – fordi vi har muligheden!

    Jeg ved det er lidt rodet, og meget langt, men som dig, er jeg meget ambivalent over for det, så kan sagtens sætte mig i dit sted… Håber ikke at der er noget der kan misforståes, for egentlig vil jeg bare sige, at jeg ikke synes, der er noget decideret "rigtigt" eller "forkert", men at der er tale om en mavefornemmelse… Giver det mening?

    – Maj 😀

  4. I min situation har vi valgt at begge børn skulle i daginstitutioner fordi de skulle have et stimulerende talesprogmiljø, da vi bruger dansk tegnsprog hjemme, som er et helt andet sprog og ikke det majoriteten taler i DK. Min ældste stortrives i børnehaven, men den yngste vil heller end gerne fede det af hjemme hele tiden. Og jeg ville gerne gå hjemme med ham, men jeg kan ikke garantere for at han får dansk talesprog på samme niveau som hans jævnaldrende og slet ikke på samme niveau som dansk tegnsprog. Jeg kan ikke rette ham 100% hvis han udtaler noget forkert.

  5. Jeg tror mange bare ikke vil "undvære" noget…

    Havde vi ikke sat os så hårdt i det med huset at vi er nødt til at have to indtægter, så var jeg SÅ meget blevet hjemmegående for en stund – bare indtil de små begyndte i skole igen…

    Men nu prøver jeg bare at finde løsninger så de ikke skal være fuld tid i institution – Og så er jeg jo så heldig at jeg selv kan passe dem som mit dagplejebarn indtil de bliver tre…

  6. Min dreng skal starte i dagpleje på mandag og jeg glæder mig faktisk til han skal starte, men allermest fordi han kommer ud og lege med andre børn. Nye udfordringer som han helt sikkert er klar til at klare. Han kommer til at være der ca fra 8 til 15 hver dag og jeg synes ikke det lyder så slemt, 2x 1,5 time sover han alligevel og om han sover hos dp i barnevognen eller hjemme er jo det samme. Mine arbejdstider bliver lange men kun få dage så det giver os en del mere frihed, så han ikke skal være der fra åben til luk hver dag. Der er fordele og ulemper ved det hele men jeg glæder mig til han skal starte og håber at han bliver glad for det, så jeg hver dag kan aflevere og hente en glad dreng.

  7. Spændende debat! Jeg går netop og tænker nogle af de samme tanker, dog med omvendt fortegn, da vi bor i USA og så vidt vi kan regne ud, kan det bedre betale sig for os at jeg går hjemme end at få vores dreng passet. Så jeg bekymrer mig om hvorvidt det i virkeligheden er bedst for børn at komme i institution! Spændende! Jeg følger med i kommentarfeltet her!

  8. Emilia startede i dagpleje da hun var 7 måneder. Hun har lige fra starten haft er kæmpe udbytte af at være sammen med andre børn og dagplejemor.
    Jeg ville ikke være for uden! Og jeg beder en lille bøn om at vincent får plads samme sted.

  9. Det ville helt sikkert også være drømmescenariet for mig bare at kunne aflevere hende nogle timer om dagen. Men som du selv siger, er det ret urealistisk. Vi har hende skrevet op til en vuggestue, som jeg er ret vild med, men hun når ikke at få plads, inden jeg skal starte arbejde. I stedet prøver jeg ihærdigt at få en liste over de private dagplejere i Hvidovre, hvilket ikke så let. Fordi de ligger udenfor kommunens regi, skal de selv gøre opmærksomme på sig – kommunen udleverer ikke en liste:/

  10. Hvor er det dejligt, at han er så glad for vuggestuen:) Og dejligt for jer alle, at I har muligheden for at hente tidligt! Fyrsten har også flextid, men han arbejder på Nordsjælland, så det hjælper ikke meget. Og vi har desværre ingen familie i nærheden. Jeg skal bare vænne mig til tanken om, at det er sådan det bliver – at hun må afsted mange timer dagligt. Evt finde en ung pige, der måske kan hjælpe med hentning en gang imellem.
    Og ja, det giver rigtig god mening. Jeg tror heller ikke, at det ene nødvendigvis er bedre end det andet. Alle børn (og forældre) er jo forskellige:)

  11. Jeg forstår dig godt! Og ville ønske, jeg kunne trylle, så du på magisk vis fik samme mulighed for dig og Ane <3

    Jeg havde det også forfærdeligt med at sende min førstefødte af sted i dagpleje. Da var han knap 13 måneder, og alt imod mig stred imod at undvære ham i døgnets bedste timer. Men af sted kom han, både fordi jeg er den eneste herhjemme med en fast indtægt, man kan regne med (min mand er selvstændig, og det går heldigvis rigtig godt, men man ved jo aldrig, vel?), og desuden mente jeg også, at det ville være godt for ham at komme ud og socialisere sig blandt andre børn, da han var – og stadig er – meget morsyg. Jeg var glad for valget af dagpleje, og vi fik den allerbedste af slagsen, der holdt af børnene som sine egne, og gav dem et trygt sted at være uden for deres eget hjem, mens deres forældre var på arbejde.

    Min barsel nummer to var temmelig stressende, og mellembarnet kom af sted 10 måneder gammel – denne gang i vuggestue; dog kun en med 10 børn, da vidunderdagplejemoderen nu var på barsel, og storebror gik i børnehave samme sted. 10 måneder er selvfølgelig ikke meget, men jeg er lærer, og det passede med et skoleårs start, så sådan blev det. Han var meget nem at aflevere og blev meget hurtigt glad for det i modsætning til hans meget mere tryghedsøgende storebror.

    At mellembarnet kom af sted allerede 10 måneder gammel gjorde, at jeg nu med nummer tre har så meget barsel (og opsparet ferie) til gode, at jeg kan strække min tid hjemme med baby helt til august, hvor et nyt skoleår atter starter, og han er næsten 16 måneder gammel. DET er jeg glad for! For vi holder en rolig, stressfri barsel denne gang (nyeste indlæg på bloggen handler lidt om det, hvis du skulle være interesseret 🙂 ), så jeg STORnyder tiden herhjemme og sætter stor pris på, at jeg kan dele den med min vidunderlige baby i så lang tid! Jeg ved godt, at han formentlig bliver utrolig svær at køre ind i dagpleje (vidunderdagplejeren, yay!) så, men det må vi tage med i bytte for ekstra tid herhjemme 🙂

  12. Åh, det må være skønt bare at kunne nyde tiden nu:) Ane kommer til at være 9 måneder – og jeg synes, at hun er alt for lille til at være væk fra sin mor så mange timer om dagen.
    Vi forsøger lige nu at finde ud af, hvad der er af private dagplejere i Hvidovre, men kommunen vil ikke hjælpe med oplysninger – så er det ikke nemt at være tilflytter:/

  13. Øvøv med kommunen – sådan er det også her. Heldigvis er mange af de private dagplejere gode til at have hjemmesider og får man fat i én af dem, som ikke har en plads, har de et fantastisk netværk. Sådan fik vi akut en ny plads til vores datter, da hendes daværende dagplejemor brækkede armen. Måske de også har sådan et netværk blandt de private dagplejere i Hvidovre? De går ofte under navnet "private børnepassere", da det er det korrekte term i forhold til lovgivningen om pasningstilbud. 🙂

  14. Der er ikke en hjemmeside med en oversigt over det? Her i Aalborg har de private dagplejere en rigtig god side med oversigt over dem alle samt info. Nu slår det mig lige, at du vist siden det her indlæg har nævnt, at I havde fået kontakt til en? Håber det er gået rigtig godt med det 🙂

  15. Nej, der er ingenting:/ Men jeg er med i en terminsgruppe på facebook, og der var én, der sendte mig videre til en anden, som sendte mig videre til en tredje – og endelig nåede jeg igennem til Mie, som har været privat dagplejer i Hvidovre i 9 år. Hun lyder vanvittigt sød, og vi skal på besøg om en uge:)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.