Små og store glæder

Ane sov i nat 5 timer i træk. 5!!!!! 🙂
Jeg var vildt lækkersulten i går aftes.
Mine sidste maoam var smidt med i et brev, som var sendt afsted
…. ellers have jeg åbnet det!
På min jagt efter et stykke vildfarent chokolade
fandt jeg en hel stang UÅBNET maoam!
Fyrsten fyrer hver morgen op i brændeovnen,
inden han tager på job,
så der er dejligt lunt, når Ane og jeg står op:)
I går rakte Ane for første gang nogensinde ud efter mig!
Åh, hvilken lykkelig følelse i maven!
Der er nye hemmeligheder hos Miriam🙂
Ane og jeg skal til rytmik om lidt.
Kirken ligger lige ved siden af Føtex = fastelavnsboller!
Og her taler vi altså de store snaskede af slagsen med flødeskum:)
Jeg faldt over 3 ‘Hurra, jeg er gravid’-statusser 
på facebook i går, og jeg blev ikke det mindste ked af det!
Jeg er ved at lave en playliste til Ane på youtube.
Pt indeholder den primært Disney-sange.
Ane er vist ligeglad, men jeg elsker det!
Det er fredag:)

Anes eventyr

Kort tid efter min søster var blevet gravid,
var Fyrsten og jeg afsted på adoptionsforberedende kursus.
Min søster var ikke langt nok henne til, at vi rigtig turde tro vores held,
og derudover tænkte vi, at der måtte være elementer ved kurset,
som også kunne bruges i vores situation.
Og det var der:)
Den ene kursusleder havde på egen hånd rejst rundt til
forskellige børnehjem,
hvor han ‘arbejdede’ med børnene, fra deres forældre havde fået dem i forslag,
til de kunne hente dem hjem.
Vi så hans private optagelser,
som gjorde stort indtryk på både Fyrsten og jeg.
Kursuslederen gjorde meget ud af
at fortælle barnet dets historie igen og igen.
Hvor det kom fra, hvem dets biologiske familie var,
hvorfor det nu skulle videre til en ny familie osv.
Og vi lovede os selv og hinanden der, at vi ville gøre det samme med Ane.
Én måde at gøre dette på er gennem Anes bog (se etiket med samme navn).
Men hun er endnu for lille til,
at vi vil tage den frem – den skulle jo nødig rives i stykker.
I stedet fortæller vi hver aften Anes eventyr:
Der var engang en mor og en far,
som boede i et lille, skævt hus.
De elskede hinanden meget højt og havde næsten alt, hvad man kan ønske sig.
Men mest af alt ønskede moren og faren sig et barn.
Og de prøvede og prøvede og prøvede,
men lige gyldigt hvor meget de prøvede,
kunne de ikke få et barn.
Og som årene gik blev moren og faren mere og mere ulykkelige.
Men så kom morens søster
– det er din moster:)
Og hun sagde: “Hvis der ikke kan ligge en baby i din mave,
må den gerne ligge i min!”
Og sammen plantede moren, faren og mosteren 
et lille frø i mosterens mave.
Og frøet voksede sig større og stærkere og blev til lille Ane.
Og Ane kom ud til verden,
så hun endelig kunne være hos sin mor og far.
Og sådan blev livet i det lille, skæve hus rigtig lykkeligt:)
Herefter taler vi om, at man kan være en familie 
på mange forskellige måder.
Vi snakker om den lille dreng, vi kender,
som har to fødre.
Og at nogle børn har to mødre, mens andre måske kun har en far eller en mor.
Og at der sågar også findes børn,
der har en far og en mor, og hvor moren har født dem
– hvor mærkeligt det end lyder;)
Vi vil aldrig komme udenom,
at Ane er kommet til verden på en anden måde
end de fleste andre børn.
Men forhåbentlig kan vi hjælpe hende til at forstå dette
og føle sig tryg ved sin egen historie.
 

Sex – nu i skemaform!

Jeg tør godt sige det!
De fleste af jer ved det jo allerede.
Det er ret begrænset, hvor stor lysten og overskuddet er til sex,
når man er forældre til småbørn.
Det er vist både velkendt og forståeligt.
Der er med garanti nogle powerpar, 
for hvem sexlivet er lige så fyrigt som før, de blev forældre,
jeg tvivler bare på, at der er mange af dem.
Og Fyrsten og jeg er i hvert fald ikke et af de par!
Vi er brugte og trætte, og når Ane endelig sover.
vil vi bare helst også sove!
Men vi har jo det der lille bitte håb om
en dag at gøre mig gravid.
Jeg siger lille bitte, for det er det.
Ane er ønskebønnen, og nu hvor vi både har hende og teenageren,
så er alt godt!
Alligevel ville det være en skøn bonus, hvis vi en dag fik endnu et barn:)
Vi er dog fuldstændig enige om, 
at vi aldrig skal i behandling igen.
Eller det er i hvert fald sådan, vi har det nu.
Det var simpelthen for hårdt!
Så skal det ske, så bliver det et ‘gør-det-selv’ projekt,
og ikke noget, der er livet om at gøre!
Efter vi har fået Ane, har mange sagt:
“Nu bliver I garanteret gravide sådan helt af jer selv!”
Det er da en rigtig sød tanke, men ikke én jeg dyrker.
Ja ja, det lykkes for nogle,
og personligt kender jeg også et par med svært nedsat sædkvalitet
og en lukket æggeleder, som efter to behandlings-børn,
pludselig er blevet naturligt gravide.
Så skønt for dem!
Men – heldigt og tilfældigt….
Og jeg er ikke god til tilfældigheder, jeg er god til at planlægge og organisere.
Så når nu hanky panky kun sker et par gange om måneden,
så kan det lige så godt ske dér, hvor der er størst chance for graviditet!
Derfor har vi investeret i en fertilitetsmonitor.
Det er sådan en fancy sag, som måler, hvornår du er mest fertil.
Og indtil videre er jeg stor fan,
for jeg har altid troet,
at fordi jeg havde en fast cyklus på 28 dage,
så havde jeg ægløsning på dag 14.
Men næ nej, her skal vi helt op på dag 23-24 før æggene forlader hulen.

Med fertilitetsmonitoren tisser man på en teststick,
når maskinen beder én om det.
De første gange beder den om det ret tidligt i ens cyklus,
men efterhånden lærer den én at kende
og ‘husker’, hvornår man plejer at have ægløsning.
Og den viser ikke kun, hvornår du har ægløsning,
men reagerer også i dagene op til,
hvor der også er chance for graviditet.
Jeg køber mine teststicks hos Billige-teste.dk,
hvor man også kan købe fertilitetsmonitoren.
Det er ikke den billigste løsning,
men med tanke på hvad jeg ikke har smidt af penge efter
 de der almindelige tisse-tests,
så kan det virkelig godt betale sig,
hvis man ikke er sådan én, der bliver gravid i første hug.
Og der er ikke noget med sidde der og tænke
“er det mon to streger?”,
monitoren viser tydeligt, når der er en stigning af LH og østrogen i dit urin.
Jeg føler mig langt mere tryg ved resultatet,
end jeg har gjort med de almindelige ’tissetests’.

Fyrsten er egentlig også ret glad for fertilitetsmonitoren
– på den måde er han da sikker på at få bare lidt hanky panky:)

Indlægget er sponsoreret af Billige-teste.dk.
Urin og æg er helt mine egne;)

Spread the lååååve

Jeg har gang i en lille #spreadthelåve kampagne
på Instagram.
Fordi det er så skide vigtigt og dejligt
at fortælle nogle, at man godt kan li’ dem:)

Og nu er det jo ikke sådan,

at jeg bare sidder herhjemme og glor ud i luften
efter min identitetskrise.
Jeg har nemlig allerede fundet nogle nye at lege med:)
Fire af dem har jeg fundet på Instagram og en dukkede op
i mit kommentarfelt forleden.
Mona (@monalogen) har jeg fulgt på Instagram i noget tid,
men først for nylig opdagede jeg,
at hun også blogger.
Og hun bruger ord – MANGE ord! Og velskrevne ord:)
Så endda om relevante emner sgu!
Og hun skriver også lidt om bøger,
lige noget for Fruen:)
Katrine (@lilletutogmor) fandt jeg for nylig på Instagram.
Eller egentlig fandt hun vist mig, og så blev jeg nysgerrig:)
Katrine blogger om sin skønne datter, Lilletut,
men også om mere personlige emner,
som dét ikke altid at være verdens bedste mor eller kone.
Det er ærligt og forfriskende!
Camille (@camillemilk) min all time-yndlings-instagrammer!
Hun har verdens sjoveste hashtags
og den mindst selvhøjtidelige tilgang til livet.
Og det samme gør sig gældende på hendes blog
– man føler sig bare hjemme.
Camille er en original – og jeg elsker det:)

Teresa (@kaffeogt) skriver om
at være kone, mor og studerende
og om alle de tanker, der fylder, når man samtidig er ramt af stress og angst.
Teresa skriver FANTASTISK!
Hun kan virkelig noget med ord!

Mia poppede op i mit kommentarfelt for et par dage siden.
Jeg kender endnu ikke hendes blog så godt,
men indtil videre er jeg godt underholdt.
En helt almindelig hverdag tilsat en god dosis humor
– jeg satser på at blive hængende!

Så tjek dem ud!
Måske finder I, ligesom mig, nogle nye legekammerater:)

Sådan er det bare!

– I tirsdags skulle jeg på besøg hos en meget gravid veninde.
Sådan noget kræver kage!
Så jeg bagte en æblekage, spiste en kvart og tog en halv kage
med på veninde-besøg.
Den sidste del spiste jeg selvfølgelig onsdag.
Torsdag var jeg i mødregruppe = 5 skiver franskbrød, en croissant og to chokoladeboller.
Om eftermiddagen købte jeg også lige en snegl i Netto.
Fredag var der IG-mødregruppe herhjemme – med brunsviger:)
Lørdag biksede jeg en gammeldags æblekage sammen
– der var nok til to dage.
Jeg er simpelthen så tyndfed!
– I bussen på vej hjem til min veninde, 
mødte jeg Mogens.
Vi har mødt hinanden i bussen nogle gange.
Mogens passer børn for en 20’er i timen.
Og han drikker ikke imens! 
Jo, gerne lidt kaffe eller en cola. Light!
Han bor efter eget udsagn ved busstoppestedet i Tingbjerg.
Hvis jeg ikke kan finde det,
kan jeg bare stå ved busstoppestedet og kalde på ham, så kommer han.
Ane vil ikke have sin lur i dag
– jeg overvejer at tage bussen til Tingbjerg….
– Miriam linkede til mig i et indlæg i torsdags,
hvilket resulterede i 7 (!!!) nye følgere på én dag!
Nogenlunde hvad jeg normalt får på 3 måneder!!!
Et andet resultat var 1000 sidevisninger – hip hurra altså, for en rekord:)
Jeg fejrede det selvfølgelig med en kanelsnegl.
– Der er ret tit hul i mine strømpebukser.
Jeg har den regel, at kan man ikke se hullet, så er det der ikke.
Vi sover ikke så godt pt,
og jeg tager nærmest tøj på med lukkede øjne.
Forleden ku’ jeg godt fornemme, at der var hul i mine strømpebukser
lige i skrævet, 
men det dækkede nederdelen jo.
Først da jeg nogle timer senere skulle på toilettet,
opdagede jeg, at hullet var i mine trusser.
Jeg skal ha’ indført nye regler for de der huller!
– Jeg har opdaget noget fantastisk!
ALT er tilladt, når man går med en barnevogn.
Så når jeg går tur med Ane,
er det ofte i nattøj eller, som i dag, i træsko,
og INGEN fortrækker en mine!
Jeg skiller mig aldrig af med den barnevogn!!!

En lille dosis Ane:)

I skal da have lidt Ane at starte ugen på:)
Den lille dame sover stadig som vinden blæser….
Vi er oppe minimum en gang i timen, og vi er trætte.
Men udover det er livet fortsat fantastisk:)
Ane er bare det dejligste!
Hun er så glad og lattermild.
Jeg skal ikke sige mange sjove lyde,
før hun klukker af grin:)
Og så kigger hun på mig med de der øjne, der siger,
at jeg er det vigtigste i hendes verden
– det er virkelig verdens fedeste fornemmelse:)
Og af en eller anden årsag har hun besluttet,
at vi ikke behøver ammebrikken mere,
så nu er det bare babserne au naturel,
hvilket er så meget nemmere!!!

Hun spiller en masse musik med sin far,
både trommer og klaver.
Og hun elsker det:)
Fars repertoire er dog ikke så stort,
så hun vokser garanteret op og kan synge
‘Johnny, han var lige ved at blive sindssyg’ udenad:)

Jeg gør mit bedste for,
at vi er sammen med andre børn så ofte som muligt,
for jeg tror på, at det er godt for hende.
Men når vi sådan har tilbragt en hel dag sammen med andre,
så er det ligesom om, jeg savner hende.
Helt tosset….
Vi er fortsat med i ‘den kommunale’ mødregruppe,
men vi har også fået stablet en på benene gennem Instagram
– det er simpelthen så hyggeligt!!!
Åh, jeg er bare så pisse forelsket i det lille menneske!!!!!

Identitetskrise!

Der er altså sket eller andet med mig.
Jeg ved ikke hvornår eller hvordan….
Men jeg er altså begyndt at savne ord i blogland.
Hvor jeg tidligere satte stor pris på indlæg om krea og bolig,
kan jeg nu mærke, at de ikke rigtig interesserer mig.
Stakkels, stakkels krea-indlæg!
Og det er jo ikke fordi, der er noget i vejen
med de bloggere, der skriver om disse ting.
Jeg er bare blevet lidt træt af at læse dem.
Og jeg gider simpelthen ikke se på flere boligbilleder
med Hay-sættekasser og Kaj Bojesen-aber.
Pudsigt nok var det krea og bolig,
der i sin tid åbnede mine øjne for blogland.
Nu vil jeg langt heller læse indlæg med noget på hjertet.
Dem, der får mig til at grine, reflektere eller blive rød i hovedet af uenighed.
Dem, der prikker til noget!
Og det afspejler sig selvfølgelig også herinde.
For med mindre jeg har kreeret et eller andet,
der er særlig fint, eller noget jeg er ekstra stolt af,
så kommer der ikke særlige mange krea-indlæg fra mig.
Lidt bolig kunne der sagtens blive plads til,
for i al beskedenhed så synes jeg selv,
at jeg bor både fint og personligt – uden plexiglas og aber;)
Jeg har bare ikke noget fancy kamera,
og uden dét fungerer bolig-indlæg ret skidt.
Så måske er jeg bare ved at blive den der mor-blogger,
som jeg ellers havde forsvoret.
Men fred være med det!
Jeg blogger vel mest af alt bare om dét,
der giver bedst mening for mig her og nu. 
Derudover tænker jeg altså også, at der skal ske noget med designet herinde.
Jeg er på en eller anden måde vokset fra det nuværende.
Pisse ufedt at jeg er så teknisk inkompetent!
Kom gerne med idéer og gode råd:)

Singlemor med skønne streger:)

Jeg har købt nogle fine tegninger
– jeg ku’ simpelthen ikke lade være:)
Se dem da lige!!!

De er lavet af Nadia, som jeg kender, fra da vi begge boede på Lolland.
Hun er skide sød og virkelig dygtig!
Og jeg er noget så glad for mine nye tegninger:):)
Særligt for mor og barn i osteklokke
– det er jo så meget Ane og jeg!!!
Du kan også følge Nadia på Instagram – singlemormeduglethaar2

Sponsorerede indlæg

Dette er ikke endnu et indlæg omhandlende,
hvorvidt reklamer hører til på blogs.
Det, synes jeg, er folks egen sag.
Jeg har haft flere sponsorerede indlæg,
og jeg kommer muligvis også til at ha’ det fremover.
Min blog, mit valg!
Næ, det her handler om,
hvad vi som bloggere kan tillade os at kræve til gengæld
for at give et firma omtale og god reklame.
Og det er dælme god reklame!!!
Visse blogs giver bedre reklame,
end havde den samme siddet på samtlige 4A busser.
Og det tror jeg efterhånden,
at de forskellige firmaer har fanget!
Jeg er ikke ‘visse blogs’.
Jeg har ikke overvældende mange læsere.
Alligevel står jeg fast på,
at ting enten skal være relevante af den ene eller anden grund,
ellers skal de have en vis værdi, før jeg vil skrive et sponsoreret indlæg.
For det tager tid at skrive et godt indlæg,
som både giver det pågældende firma den rette omtale,
men i særdeleshed også som udviser respekt for mine læsere!
Jeg vil ikke byde jer hvad som helst.
Og skal I læse om noget, jeg tester,
så skal det også være relevant for jer,
eller skrevet på en måde, så I ikke keder jer ihjel.
Og sagen er bare,
at vi bloggere skal betale skat af de ting, vi modtager.
Det er muligvis ikke alle, der rent faktisk gør det,
men det er nu en gang lovpligtigt.
Så med mindre det omhandler noget, jeg virkelig brænder for 
(som det eksempelvis var tilfældet med Medelas produkter),
så vil jeg enten betales eller modtage en vare af en sådan værdi,
at det matcher det arbejde, jeg lægger i indlægget.
Jeg er muligvis forkælet og krævende.
Måske jeg bare burde være taknemmelig over
at blive kontaktet af firmaer,
som ønsker at bruge min blog.
Det havde jeg helt sikkert været for to år siden. 
Der havde jeg nok gladeligt brugt timer på at tage billeder,
udtænke og skrive et indlæg, svare på kommentarer mm
i bytte for et strømper til Ane.
Men der er jeg altså ikke længere.

Hvad tænker du?

Har du selv sponsorerede indlæg?
Og hvordan bliver du ´betalt´for dit arbejde?

Rådne kælling #2

Jeg er stadig en rådden kælling!
Fyrsten har lavet mig et spisebord i jern. 
Sådan et, der nærmest er et skelet, hvor pladen kan tages op,
så kan skifte mellem forskellige voksduge.
Eller hvor man med tiden kan lægge nogle lækre planker på.
Det er tre år siden, han lavede det til mig 
– fordi jeg bad ham om det!
Fordi jeg sagde: “Sådan et spisebord vil jeg gerne ha’!”
Så det fik jeg!
Og nu vil jeg så gerne ha’ et andet spisebord.
Et langt ét i træ, gerne hvidt.
Fyrsten siger nej!
“Nu stopper du, din rådne kælling!”
Han kalder mig i virkeligheden ikke en rådden kælling,
det er mine ord.
For det er sgu da sådan lidt råddent.
Og jeg har prøvet at forklare ham,
at det intet har med ham eller bordet at gøre.
At det er en kvindeting, en Elisabeth-ting.
En trang til at skifte ud og forny sig.
Fyrsten køber den ikke.
Så jeg har accepteret,
at der ikke er mere at gøre.
I stedet har jeg købt en ny dug til bordet.
En lyserøde dug.
Med hvide prikker.
Meget maskulint og Fyrste-venligt!