Separationsangst

Det måtte jo næsten komme!
Det der tidspunkt hvor hun bare ikke kan holde ud
at være væk fra én.
Hvor hun bare vil være hos én HELE tiden
og bliver ked af at det, når man er adskilt.
Ja, jeg tænkte nok, at det ville komme.
Jeg troede bare, at ‘hun’ ville være Ane,
og ‘én’ ville være mig
– ikke omvendt!
Jeg har altid fnist lidt af de kvinder,
der ikke kunne tage nogle steder uden deres børn.
Indrømmet, det har jeg!
Jeg har tænkt, at det var noget pjat!
‘Så tag dog stilletterne på og kom afsted!’
Og så er jeg fandme selv blevet sådan én….
I går skulle jeg være sammen med krea-kusserne,
mine søde veninder på Nørrebro.
Og jeg havde virkelig glædet mig!
Det er alt for længe siden, vi har set hinanden,
og jeg har altså savnet dem.
Og på Instagram var jeg pisse kæphøj!
‘Nu skal mor her i byen! So long, suckers!’
I virkeligheden var jeg knap så kæk….
I timerne op til at jeg skulle afsted,
var det lidt ligesom, at jeg skulle til eksamen eller på blind date.
Jeg gik rundt om mig
og vidste ikke lige, hvad jeg skulle foretage mig.
Og hele min mave boblede 
– ikke på den gode måde, men på den nervøse.
Og når jeg nævner det for veninderne,
så synes de, at jeg tosset.
Selvfølgelig synes de det! Jeg synes også, at det er tosset.
Jeg har da på ingen måde lyst til at være sådan én,
der har svært ved at tage nogle steder, fordi jeg savner mit barn.
Jeg har ikke lyst til at være hende dér,
jeg tidligere selv har rynket på næsen af.
Men det er altså bare sådan jeg føler.
Argh altså….
Det der separationsangst er bare en fase ikk’??!

0 kommentarer til “Separationsangst”

  1. Min oplevelse er, at det svinger, alt efter hvordan jeg har det selv. Hvis jeg er fuld af overskud, kan jeg sagtens være væk fra ungerne velvidende at de har det pissehyggeligt med far eller bedsterne. Men hvis jeg er det mindste blå, træt eller uoplagt, så gør det ondt ondt i mit hjerte af savn, allerede før jeg er taget afsted. Men tit hjælper det, når man først er kommet afsted! 🙂 Andre gange må man bare sige fuck til alle andres og ens egne forventninger og følge sin mavefornemmelse, der bare vil hente børnene tidligt hjem og kramme dem. Har selv droppet festivaldage af dén grund. Du skal ikke tænke over det, bare gør det, du føler er bedst. 🙂

  2. Jeg oplever også, at det er okay, når først jeg er taget afsted. Det er optakten, der er slem – tanken om at skulle afsted. Og jeg ved jo godt, at hun har det som blommen i et æg herhjemme med sin far. Ja, der er nok ikke andet for end at følge min egen mave – og den er altså lidt i oprør, når ikke jeg har Ane hos mig:)

  3. Jeg synes det kommer lidt i perioder, men nu har du jo heller ikke være "rigtig" væk fra Ane endnu….altså jeg mener, du går jo stadig hjemme med hende, så mon ikke det er helt normalt at have det sådan? I min barsel med Carla var det VIRKELIG begrænset hvad jeg var væk fra hende, for jeg ammede og hun ville bestemt ikke tage flaske så det gav en vis begrænsning i sig selv. Nu hvor jeg går på arbejdet er det noget andet at være væk fra børnene – jeg savner dem, men ikke på den dér "det-gør-ondt-i-maven"-måde.
    K.h.
    Christina

  4. Hmm, altså min datter er to år i næste måned, og jeg er absolut ikke kommet over min separationsangst. Men nu er jeg måske også en af de 'værste'. Jeg har med tiden lært mig selv, at det er helt ok, at jeg har det som jeg har det. Jeg savner min datter, når jeg er på arbejde – somme tider rigtig meget, og jeg bliver ked ved tanken om, at jeg er så meget væk fra hende på en dag. Og ja, så har jeg endnu ikke undværet hende en hel nat, og jeg har egentlig heller ikke lyst endnu.

  5. Ane tager også gerne flaske, så der er egentlig ikke noget problem i det. Men jeg tænker også det hænger sammen med, at vi bor, hvor vi gør – at vi ikke lige har venner og familie i nærheden. Havde jeg været vant til at en veninde eller bedsteforældre lige kom forbi, så jeg kunne tage til tandlæge eller andet, så tænker jeg, at det havde været anderledes. Men hun har lige fra starten kun været sammen med os, og naturligvis mest med mig. Jeg håber, at det bliver bedre, både for hende og jeg, selvom jeg nu også synes, at det er ganske naturligt at have det sådan:)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.