Fotografi i børnehøjde

I går havde vi besøg af den dygtige Frederikke,
som skulle forevige vores lille firkløver:)
Jeg kommer ikke fra en familie,
der har gjort det særlig meget i fotografer.
Der findes ingen professionelle billeder fra min konfirmation,
fra jeg blev student, eller fra vores bryllup.
Noget jeg den dag i dag godt kan ærgre mig lidt over.
For der er noget særligt over et godt fotografi!
Jeg ville ikke ende med den samme ærgrelse om 10 år,
over ikke at have nogle fine babybilleder af Ane,
og et billede hvor vi alle fire er samlet,
derfor tog jeg fat i Frederikke.
Frederikke tager billeder i folks hjem.
Der hvor børnene er trygge og mest afslappede.
Hun propper dem ikke ned i en kuffert med, 
hvad der mest af alt ligner et strømpebånd, på hovedet.
Hun fanger dem i hverdagsøjeblikke
i færd med de ting, de plejer at lave.
Som når Ane spiller trommer med sin far
eller piller sin storebror i hovedet.
Og ikke når hun slænger sig på et lammeskind,
for det er vel de færreste børn, der gør det:)
Ane var så dygtig:)
Hun syntes, at det var spændende med besøg
– især af en, der legede ‘Kuk kuk’ med sit kamera i en hel time.
Men okay – hun er muligvis også vant til,
at der bliver taget en del billeder af hende til daglig;)
Så nu venter vi spændt på at se,
hvad Frederikke får tryllet frem
– jeg glæder mig:)

Hvis du ikke kender Frederikke, kan du finde hendes hjemmeside her
eller finde hende på Instagram som @frederikkebrostrup.

Det her billede har jeg selv taget – se hende lige, hva’ 🙂

0 kommentarer til “Fotografi i børnehøjde”

  1. Vi fik taget billeder af Frederik da han var 2, 4, 6 og så 12 mdr. gammel – primært fordi der sker mest i de tidlige måneder vs. de senere måneder og jeg ELSKER de billeder 🙂 Og det gør min mand også, selvom han synes det kostede det hvide ud af øjnene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.