Hvad sproget skaber

Så er der igen gang i debatten om fertilitetsbehandling i de forskellige medier.
Seneste nye er, at et flertal i Etisk Råd vil ophæve forbuddet mod dobbeltdonation,
altså kunstig befrugtning hvor både sæd og æg kommer fra en donor.

Jeg er kommet til at deltage lidt i en debat på facebook
på baggrund af denne artikel.
Jeg vil egentlig ikke gå mere ind i det her,
for jeg er ret sikker på, at de fleste af jer udmærket kender min holdning.

Det, jeg til gengæld gerne vil kaste lidt lys over og lidt undren efter,
er den diskurs, der hersker i forhold til emnet.
Jeg når kun til artiklens overskrift, før det springer mig i øjnene:
“biologisk mor og far”….

Brugen af både æg- og sæddonorer i Danmark bliver mere og mere udbredt.
Og langt de fleste er – heldigvis – enige om, at forældreskabet ikke ligger i generne.
Alligevel kalder man det stadig den “biologiske mor/far”.
Hvorfor??
En gut, som træder ind på en klinik og modtager en check for at levere lidt arvemateriale,
er i mine øjne ikke ‘far’.
Han er et stort menneske, og jeg synes, det er fantastisk, at han hjælper barnløse par,
men ‘far’ ligefrem???
Argumenterne imod æg- og sæddonation er, at barnet oplever en splittelse, en rodløshed,
fordi det ved, at der findes en anden (værre endnu – en ‘rigtig’) mor og far et sted derude.
Men hvor meget af det skaber vi selv med sproget?
Hvorfor er det, at vi insisterer på, at kalde donorer for de biologiske forældre?
Er det fordi vi reelt mener, at det er dét, de er, eller er det ganske simpelt i mangel af bedre ord?
Der ligger så mange følelser og så meget kærlighed i de tre bogstaver
– MOR
– FAR
Følelser som jeg på ingen mener, at man kan koble på en donor.

Jeg synes, det er på tide med en diskursændring!!!!!

Folk spørger mig stadig, om Ane skal have at vide, at jeg ikke er hendes rigtige mor.
Og nej, selvfølgelig skal hun ikke det.
For jeg er hendes rigtige mor:)
Der er bare en anden kvinde, der har født hende, så jeg kunne blive hendes mor

Måske I husker, at Lone var gæsteblogger herinde? Hvis ikke, kan I finde indlæggene her, her og her,
hvor Lone fortæller om at blive mor ved hjælp af ægdonatiom.

Tag også gerne et kig på dette indlæg, hvor Christina fortæller om at være ægdonor:)

0 kommentarer til “Hvad sproget skaber”

  1. Åh, hvor er jeg enig Elisabeth. Jeg er dog på den lidt anden side af sagen, men det ved du jo;0). Det kræver SÅ meget information af alle snæversynede i DK og det er tit de dumme intetanende kommentarer fra folk som gør ondt inderst inde. Og selvfølgelig er du Anes mor – præcis som jeg er Bodils mor og præcis som Lone er mor til sine 2 drenge…
    Men at etisk råd nu er positive er STORT. Da vi havde brug for hjælp sammenlignede de det med svinsk organhandel…
    Kh Eline

  2. En rigtig mor har ikke noget med gener at gøre – det handler helt og holdent om kærlighed. Om den slags kærlighed som kan redde ens liv og skræmme det onde væk. (okay – har lige læst Harry Potter, er lidt påvirket :p)
    Begrebet "biologisk forælder" synes jeg dog giver mening i nogle sammenhænge – f.eks. hos plejebørn der er vokset op med en plejemor/far som elsker dem og passer på dem og på den anden side en biologisk mor/far som er deres genetiske ophav – og de skal forholde sig til begge par som 'forældre' – her kan det måske være nødvendigt at have ord at sætte på begge? ….men jeg ved godt at det overhovedet ikke er det vi snakker om her.

    Alle børn fortjener nogle forældre der elsker dem – og alle forældre fortjener børn at elske. Og hvordan de to parter så ellers bliver sat sammen er jo fuldstændig ligegyldigt 🙂

  3. Mon ikke udtrykket "biologisk" stammer fra den gang adoption var den eneste løsning på barnløshed?
    Sproget er bare ikke fulgt med udviklingen.
    De mænd der donerer sæd gør det jo ikke for at blive far, men for at hjælpe andre (og/eller tjene lidt penge).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.