Det er bare en fase!!!!

Jeg synes, Ane er det mest fantastiske lille menneskebarn!

ALT hun gør, får mig til at revne af stolthed. 
“Så du dét??! Hun tog majsen op med kun to fingre!!!” 
“Ahrmen, hør lige! ‘Maar a djøl’ betyder med garanti ‘mor er sød’!”
“Se lige den lort! Den kunne da ikke være leveret og komprimeret mere perfekt end det dér!”
Men lige i disse dage er hendes popularitet dalende, det må jeg sgu erkende! 
Fem dage i træk har vi været ude i noget natteroderi, som ikke efterlader meget at beundre.
Omkring kl 19 putter vi en lille, lækker unge.
Glad, tilfreds, kys på mor – lytter idyl!
Men i det øjeblik klokken bliver 2, tager et lille, ondskabsfuldt væsen over.
En festglad satan, jovist. Ikke desto mindre en satan.
Der bliver party i tremmesengen
– dans, sang og flyvende sutter.
Og forsøger man at lægge bæstet ned i forsøget på at pacificere den,
får man skrig og skrål tilbage.

I nat forgik festen nogenlunde sådan her:
Kl. 2: Bæstet gør sit indtog og starter naturligvis festen ved at tænde musikken,
som i dette tilfælde udgøres af en tremmeseng, der banker mod væggen.
Jeg nærmer mig forsigtigt sengen. Viser ingen tegn på frygt eller frustration,
da jeg ved, at dette blot ophidser væsenet yderligere.
Stille og roligt lægger jeg kræet ned, stikker lyddæmperen i dets gab,
mens jeg messer “Virk! Virk! Virk!”
Det virker ikke!
Det gjorde det heller de fire foregående nætter.
Tværtimod udløser det en stormende vrede med tilhørende skrål.
Hurtigere end øjet kan registrere, er hun på benene igen
og sender mig et blik, der siger “Hvad tror du selv??”
Og sådan fortsætter kampen – op, ned, op ned – indtil jeg overgiver mig,
og tager Ane (tror jeg!) op i håbet om, at hun kan falde til ro ved at ligge hos mig.
GUESS AGAIN!
Kræet er ivrig efter at holde festen i gang
og forveksler mine brystvorter med volumenknappen.
Og der bliver skruet op. HELT op!
Da disse knapper tydeligvis er ude af funktion,
prøver hun sig lidt frem med min næse, min underlæbe, tilbage til brystvorterne og så næsen én gang til.
Det kunne jo være, at det virkede denne gang.
Klokken er nu tre, og mor er træt.
Virkelig træt.
Djævleynglet?? Not so much!
Så hun ryger tilbage i sengen og ‘op og ned’-strategien afprøves igen
– samme resultat.
Kl. 03.37: jeg giver op!
Lad bæstet feste igennem, jeg vil bare sove!
Kl. 04.13: Jeg vågner med en mærkelig fornemmelse. Noget er helt forkert.
Jeg kan ikke sætte fingeren på det.
Stilhed! Det er dét, der anderledes.
Der sidder hun – min lille, smukke Ane.
Men fødderne dinglende ud gennem sengens side og panden hvilende på tremmerne.
Hun sover. ENDELIG!

Thank God for coffee!!!!!

0 kommentarer til “Det er bare en fase!!!!”

  1. Åh, for sevans Ane, det var da ikke pænt sådan at holde din mor oppe B-) Lille ballademager. Lige nu døjer jeg også med søvn-forstyrrelser – det er bare med håndværkere i opgangen fra kl. 06.30 af – ikke skønt efter aftenvagt, kan jeg hilse at sige. Det er gudskelov (forhåbentlig!) også bare en fase, til de har fikset viceværtens kontor-renovering B-)

    So yes, thank god for coffee!

    – Anne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.