Bonderøve og københavnske sønderjyder med stort hår

Bonderøvene, det er os. Fyrsten og Fruen.

Vi er virkelig nogle bonderøve på mange punkter, det indrømmer jeg gerne. 
Og det skal ikke forstås sådan, at jeg har noget imod hverken bønder eller numser. 
Jeg kender en del af begge, alle er fine bekendtskaber. 
Det er mere ment som, at vi ikke er særlig ‘storby-smarte’. 
Jeg går i Netto med cykelhjelmen på, og Fyrsten har et etui til sin lommekniv i bæltet.
Og vi har matchende træsko og kan de fleste Shu-Bi-Dua sange udenad. 
Det er sådan, det skal forstås. 
Fyrsten er opvokset i provinsen. I et stort boligbyggeri, som man ikke forlod med mindre det var streng nødvendigt. 
Og det var det sjældent, for de havde (og har stadig) deres egne daginstitutioner, ungdomsklubber og sågar tandlæge indenfor murene. 
Jeg er fra landet. Der, hvor turen ind til byen startede med en gåtur på 2 km. 
Så havnede man på en landevej, hvor man prajede en bus. 
Jeps, vi er derude, hvor der ikke er stoppesteder, og hvor man kender sin buschauffør ved navn. 
På en eller anden måde landede vi på Nørrebro. 
Hvor busserne kører hvert 5. minut, og hvor der er tre kiosker pr 10 meter. 
Og mulighederne var mange. Barer, spillesteder, teatre, museer. 
Vi sad som regel i køkkenet på 4. sal og spillede yatzy. På filtunderlag. Tuborg-filtunderlag. 
Get the picture?! 
Nå, men det er egentlig også bare en sidebemærkning. 
En lang én, men ikke desto mindre en sidebemærkning. 
Det, jeg vil frem til, er i går. 
I går skulle vi på date. For første gang i 4-5 år. 
Jeg havde givet Fyrsten to billetter til Thomas Buttenschøn i fødselsdagsgave.
Planen var, at vi skulle være pæne i tøjet, ud og spise, høre noget god musik og måske sippe en cocktail efterfølgende.
Perfekt plan! 
Lige indtil en influenza kiggede forbi og bankede Fyrsten bagover. 
Nå ja, og opvaskemaskinen stod af (igen!), og Ane besluttede sig for at være skidesur på 14. dag. 
Mit overskud er bare ikke stort for tiden – der skal ikke så meget til at vælte læsset. 
Vi nåede hurtigt frem til at droppe planen om at tage ud og spise før koncerten.
Vi har jo mad herhjemme. 
Måske vi bare ku’ tage en kop kaffe før? 
Nej, det har vi også herhjemme. 
Og når man er lidt ramt ovenpå en influenza, har man bare ikke lyst til at ture rundt på hverken restauranter eller fancy barer.
Jeg nåede dog et hurtigt truckerbad, hoppede i en kjole og tog en sløjfe i håret;)
Koncerten var fantastisk!!! 
Thomas er en sindssygt dygtig sangskriver og sanger. 
Men han er også en helt fabelagtig historiefortæller! 
Vi var vanvittigt godt underholdt i små tre timer.
Da koncerten var slut, skulle vi naturligvis ha’ fingrene i en LP til samlingen. 
Vi har i forvejen én med teksten ‘Du er gammel! Hilsen Thomas’ og en cd med ‘Du holder dig mega godt!’. 
Nu skulle vi så ha’ en LP med noget andet sjovt. Havde vi bestemt os for. 
“Jeg kan jo også lige smide en bemærkning om, at jeg ‘kender’ hans kone!” #såbrugermaninstagramogbloggenlidtformeget 
#hvilketfremgårekstratydeligtnårdetskrivessomhashtag….
Men jo kortere køen blev, jo mindre ‘modige’ blev vi. 
Helt vildt skørt! 
For det skal altså tilføjes, at jeg både har drukket øl med en del af bandmedlemmerne fra Chumbawamba og drukket champagne med Tina Dickow (ja, jeg var medlem af en fanklub – #hosthostbonderøv). 
Og at Fyrsten engang har kysset Camilla Miehe-Renard og desuden er i familie med én af dem fra Hvide Løgne, hvilket jo er ret sejt – #hosthostbonderøv;) 
Ikke desto mindre så blev vi begge sådan lidt starstruck, da vi stod overfor den københavnske sønderjyde med det store hår.
Det på trods af at han jo er fuldstændig nede på jorden og lige havde lært os, hvordan man siger ‘kagebord’ på sønderjysk – #hosthostmanmåkunkaldesigselvforenbonderøv 
Jeg fik dog pænt bedt om en LP – da jeg havde brugt et par minutter med at rode med min telefon, fordi min mobilepay var forældet – og da Thomas ikke lige ku’ få den ud af plastikken, tilbød Fyrsten ham sin lommekniv. #hosthostbonderøve. 
Shit, hvor er vi bare meget lidt cool og Københavneragtige på den der ‘jeg har styr på pisset’-måde. 
Og shit, hvor havde vi bare en hyggelig aften:) 
Med rester fra mit arbejde til aftensmad og kaffe i egen sofa. 
Og skide god musik og og endnu bedre historier! 
Vi kom jo altså også hjem med en LP til samlingen, så helt galt var det ikke;)
Og hey – vi behøver jo heller ikke nogen til at fortælle os, at Fyrsten er gammel. 
Bliver vi i tvivl, kan vi bare kigge på hans kørekort – I ved, et af dem, der kan foldes på midten… #hosthostbonderøv

(Ps. Vi stiftede forresten bekendtskab med Morten Fischer, som åbnede ballet med sin guitar og knap så store hår – han er altså et lyt værd!)

0 kommentarer til “Bonderøve og københavnske sønderjyder med stort hår”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.