Det der med mænd og sæd…..

 

Det er ingen hemmelighed, at det barn, som vi venter, er lavet ved insemination med sæddonor.

Vi er fuldstændige åbne, når folk spørger ind til det. Både for at bryde tabuet omkring det, men egentlig nok mest fordi, det ikke er en mærkelig ting for os.

Det er jo ikke en klump gener – det er vores barn.

Allerede inden vores første fertilitetsbehandling i 2011 havde Fyrsten og jeg snakken om sæddonation.

Det var vigtigt for mig, at vi havde en plan a, b og c. Jeg var nødt til at være sikker på, at vi ikke var uenige om det videre forløb, når de første tre behandlinger var overstået.

Allerede dengang var vi afklarede i forhold til vores følelser omkring at få en barn ved hjælp af sæddonation. Det var fint! På samme måde som det ville være fint med ægdonation, adoption mm.

Vores ønske var at blive forældre – og vi er begge af den overbevisning, at forældreskab ikke vokser frem af gener, men af kærlighed og nærvær. Man kan sagtens have samme skæve ben, men hvis man ikke bruger dem på at spille fodbold med sit barn, så kan det ligesom gå ud på ét, ikk’?!

Jeg ved egentlig ikke, hvordan jeg havde forventet, at reaktionerne på vores nye baby og dens tilblivelse ville være. Måske jeg ikke rigtig havde tænkt over det, for vi har jo fået ét barn på anderledes vis.

Men der er en forskel på scenarierne, som jeg i hvert ikke havde overvejet – det der med mænd og sæd. Helligdommen. Indsæt selv orgelmusik…

Noget tyder på, at den gængse opfattelse af en mand er, at han er til for at overdynge verden med sin sæd som en Sperminator. At det er et tab for ham at få barn med en anden mands sæd. Eller værre endnu: en skam.

Ja, det er et tab, at Fyrsten og jeg er indehavere af to sæt DNA, der ikke gider samarbejde. Et tab fordi samtlige teambuilding-øvelser mellem de to fejlede og førte til en masse tårer og frustration. Et tab fordi intet virkede og forklaringen udeblev. Men lige så lidt som det har været et tab eller en skam for os, at få en datter, som jeg ikke selv har skabt eller bidraget med genetik til, lige så lidt er det dét, at vores julebaby er resultatet af IUI-d.           Lægerne fik jo ret – vi kan sagtens få børn. Pt står den 2-1:).

Vi kan sagtens få børn, bare ikke med hinanden.

Så når folk enten undviger i blikket og leder efter nyt samtaleemne, eller når de roser Fyrsten for at være SÅ sej, at han er ‘gået med til’ (jaaaa, for det må naturligvis være min kvindelige idé;) Faktisk spillede vi dart om det, og jeg vandt…..) at få barn på denne måde, så smiler jeg og spiller med. For jeg ved godt, at folk aldrig mener noget ondt med det.

De har bare en anden, lidt mere stereotyp tilgang til tingene. En lidt mere sort/hvid opfattelse af det at være mand og kvinde i forældreskabet. Og de har – gudskelov for dem! – en anden verden, hvor de ikke behøver tage stilling til ligegyldigheder som sæd;)

 

image

 

Flytning

Det er ikke kun i Palæet, der sker omrokeringer.
Bloggen er blevet en del af Bloggers Delight og rykker indenfor de næste dage til eget domæne.
Bare rolig – det er den dygtige Daniel, der klarer alt det tekniske!!!!
Jeg har intet problem med at brække et gulv op eller pudse en væg, men jeg kender mine begrænsninger;)
Hvordan det hele foregår, har jeg med garanti fået at vide,
men det fungerer lidt ligesom når Fyrsten insisterer på, at jeg skal se med, når han skifter sikringer
– når jeg ved, at der er andre til at ordne det, som oven i købet er dygtigere end jeg selv,
så kigger jeg pænt på, mens jeg hører Gangway eller Hall & Oates i mit hoved.
Det er dét, jeg hører – intet andet:/
Men Daniel tryller, så meget ved jeg!
Alt I skal gøre er, at begynde at besøge mig på en anden adresse, når jeg siger til:)

Jeg får et lækkert, nyt design og forhåbentlig også nogle spændende tilbud,
men ellers forbliver alt, som det plejer.
Jeg er mig, og bloggen er min.
Og jeg er stadig ikke billigt til salg.
Med mindre jeg tilbydes noget, der er dyppet i chokolade. Så er jeg gratis. Rimelig indlysende!

Guld under gulvtæppet:)

Da vi skulle lave køkken sidste sommer, var mit højeste ønske,

at vi ville finde trægulv under det hæslige, brune kork, som havde udtjent sin værnepligt for længst!!! (Tænk at korkgulv engang var in???!)
Der VAR trægulv under:)
Det er stadig ikke malet eller fint eller noget,
men det er der!
Nu er renoveringsturen kommet til vores førstesal,
som er husets gamle loft.
Førstesalen er ikke særlig funktionel!
Der er skråvægge med listeloft fra gulv til loft.
Rådne vinduer er der også – og nej, jeg mener ikke ‘rådne’ i overført betydning.
Jeg mener ‘rådne’ som i ‘rådne’! På enkelte af ruderne er de udvendige sprosser helt væk, ædt op af råd.
Og så er der gulvet. Med et gulvtæppe der engang var hvidt, da det blev lagt på for 30 siden:/
Jeg tør slet ikke tænke på,
hvad der lever i et tæppe, der er så gammelt!
Kort sagt trænger førstesalen til en mindre overhaling.
Og det skal altså være nu, før baby kommer.
Vi har besluttet, at der skal males helt hvidt, og så skal gulvet naturligvis ha’ en omgang.
Jeg har hele tiden holdt på, at der måtte være trægulve under gulvtæppet.
Hvilket andet gulv skulle man lægge i et hus i 1931??!
‘Jamen, det var jo loftet!’ siger Fyrsten.
Meget muligt, men på samtlige lofter i Københavns lejlighedsbyggerier fra samme periode er der trægulve.
Fyrsten havde en idé om,
at de spånplader, som ligger under gulvtæppet,
højst sandsynligt ville være det tætteste jeg kom på træ.
Men i dag sneg jeg mig ovenpå udstyret med skruemaskine, to skruetrækkere og et brækjern.
Og hvad fandt jeg??
TRÆGULV:):):) 
Åh, jeg hvinede lidt da spånpladen gav efter og knak.
Tænk at være så heldig.
Herhjemme regnes lykken ikke i smykker eller RC-fade, men i trægulve og frugttræer.
Og dem har vi efterhånden mange af:)
Min skide fornuftige søster luftede den tanke, at gulvet muligvis ikke er isoleret.
At det nok er dette formål, som spånpladerne har tjent.
Hun har garanteret ret. Og i så fald må jeg ud og investere i nogle kludetæpper.
Der kommer i hvert fald ikke gulvtæppe på igen!
Nu er det store spørgsmål bare, om vi skal køre den sikre stil
og male gulvet i samme lysegrå farve, som vi har i underetagen, eller prøve noget helt nyt.
Gult, måske? Eller sådan en petroleumsblå??
Indtil vi kommer videre i processen, savler jeg lidt over disse gulve fundet på Pinterest:

 

 

Fra 9 til 19 på ingen og alverdens tid


Der er sket meget på de seneste 10 uger.
Med lårene, numsen og maven.
Og psyken – mest med psyken…. 
Jeg tager det hele lidt i etaper. 
Første stop var 7 ugers skanningen. 
Sådan én får man, når man er blevet gravid ved behandling. 
Her så vi den fineste, lille bønne og et bankende hjerte:)
Dernæst 12 ugers skanningen. 
Er alt fortsat fint og flot, er chancen for at gennemføre en graviditet stort set 100% 
Stort set…. 
For der er ingen garantier.
Jeg kan sagtens sige til mig selv, 
at alt selvfølgelig kommer til at gå, lige som det skal. 
At verden ikke er så ond, 
at den ville lade os få denne gave for dernæst at tage den fra os. 
Men verden kender jo ikke vores historie. 
Vi er ikke hævet over naturens regler.

Misforstå mig ikke – jeg glæder mig virkelig over maven!
Og jeg er overvejende rolig og med troen på, at alt ender lykkeligt.
Jeg kan bare ikke lade være med at tænke, at det er for godt til at være sandt
– at det var for nemt.
Altså så nemt man nu kan kalde det, når man medtænker 10 fertilitetsbehandlinger,
tre gange overgangsalder, 92 æg, en rugemor og over en kvart million kroner.
Det virker bare helt tosset, at vejen til Ane var så lang,
når babyen i maven ikke krævede meget andet end en tur med S-toget til Nørrebro….

De seneste 10 uger har på én og samme tid været de mest langsomme og hurtige i mit liv.
Tiden er fløjet forbi, mens jeg har siddet på perronen og holdt vejret.  

Holdt vejret og håbet og frygtet og bedt og gruet.
Endelig er jeg ved at være dér, hvor jeg forstår det:
jeg gror et menneske!!!

Psyken har endelig halet ind på maven:)

Graviditetsstatus – 18.uge

Jeg er i dag 17+5 og status er som følger:

– Kvalme er jeg stort set gået fri for.
Der har været en snert en 5-6 gange, men jeg har på intet tidspunkt kastet op.

– Jeg har ikke oplevet nogen voldsom træthed.
Altså hvis chancen for en lur byder sig, så slår jeg naturligvis til. Jeg er gravid, ikke dum!

– Mine bryster er ikke længere ømme. Nu er de bare flotte;)
Og når jeg ligger på ryggen, glider de ikke ud i armhulen!!!! Havde helt glemt følelsen!

– Jeg vræler i tide og utide.
Det er virkelig belastende!
Især fordi jeg som regel godt ved, at der ikke er noget at hyle over.
Så føler jeg mig mega dum, og så hyler jeg lidt over det.

– Jeg er begyndt at kunne mærke babyen indenfor den seneste uge.
Jeg er endnu ikke nået dertil, hvor det er fantastisk.
Det er simpelthen stadig for surrealistisk, at der er et miniature-menneske indeni mig!
Og halvdelen af gangene tror jeg, at det er en prut på tværs….

– Jeg tror, jeg har fået skæl?!!!
Jeg VED, at jeg har fået sart tandkød. Meget sart!
Forleden begyndte det at bløde, fordi jeg grinte.
I dag pjattede Ane og jeg rundt, og da jeg kyssede hende på kinden,
efterlod jeg et blodigt aftryk:/

– Jeg har taget 10 kg på.
Men lad mig sige det sådan – jeg passer heller ikke synderligt på min vægt,
så andet ville næsten være mærkeligt.

Indtil videre kan jeg virkelig godt lide at være gravid,
men jeg har også på fornemmelsen, at jeg er gået fri for de værste symptomer.

Sommeren 2014 og 2015 – glæder mig som en vanvittig til at tage 2016-billedet:)

Maven 17+0 (sen eftermiddag – den er noget mere beskeden tidligere på dagen)

Noget siger mig, at jeg bruger for lang tid på at kigge på min mave;)

Anes bedste bog:)

Ane og jeg har været så heldige at få lov at anmelde en personlig bog fra Min bedste bog.
Først var jeg lidt i tvivl om, hvorvidt jeg skulle takke ja.
For 10 års tid siden købte jeg en bog efter samme koncept til en dåbsgave.
Idéen om personlige børnebøger var på det tidspunkt ret ny, og jeg var begejstret ved tanken.
I teorien!
For i praksis var der ærlig talt ikke meget at råbe hurra for.
Karaktererne i bøgerne var flade og uinteressante, og selve fortællingen var stereotyp og uopfindsom.
Bøgerne til drenge var blå og handlede om en prins, pigernes lyserøde og omhandlende en prinsesse.
De øvrige karakterer som forældrene og andre familiemedlemmer var flettet ind i fortællingen på en klodset måde, og illustrationerne var ærlig talt røvsyge!
Så nej, det krævede lidt overvejelse at få tilsendt, hvad jeg frygtede var, en ny af ovennævnte slags.
Dog skulle der kun et hurtigt kig på hjemmesiden til, før jeg kunne se, at der heldigvis var tale om en ganske anden slags, hvilket også blev bekræftet, da vi stod med bogen.
Ingen flade prinser eller prinsesser her!
Næ, rigtige børn, som ikke gider med i haven, når far og mor kræver det:)

Den bog vi valgte hedder ‘Ane og blæsten’.
Med i den er både mor, far, naboen Klaus og bedstevennen Holger, hvilket Ane er vild med!
‘Holgeeeeer’ udbryder hun, hver gang der bladres om på den side, hvor han optræder:)

Bogen handler om en pige, som ikke vil med i haven, fordi det blæser.
Min oplevelse er, at den er jordnær og genkendelig for barnet. 
Den er rigtig fint skrevet, og karaktererne er interessante og sjove.
Lige netop denne bog er beregnet til børn på 3-8 år, men jeg synes ikke, at det gør noget som helst.
De bøger som retter sig mod de 0-2 årige, duede desværre ikke til os,
da den ene handler om barnets navn og dåb (Ane er ikke døbt),
og den anden om at ligge i mors hyggelige mave – tænk sig at der ikke et lavet en om mosters mave;)
Men som sagt synes jeg, at den valgte bog rammer Ane fint.
Hun synes, det er sjovt, at den handler om nogen, hun kender,
og der er mange gode illustrationer at samtale udfra.
Næste gang er vi nødt til at have denne, som lyder alt for hyggelig!!!

Hos Min bedste bog  kan man vælge mellem ‘Hyggelige fortællinger’ og ‘Vigtige fortællinger’.
De ‘Hyggelige fortællinger’ er små hverdagsberetninger, som den Ane har fået.
De ‘Vigtige’ er bygget op om temaer som fx skilsmisse, hvilket pt er den eneste på hjemmeside.
Som jeg har forstået det, skulle der gerne komme flere til om fx det at blive storebror eller -søster,
om dødsfald i familien mm.
Jeg har naturligvis forslået dem, at de laver en om donorbørn, om det at have to fædre/mødre mm;)
Hvad kunne du tænke dig en bog om, hvis du kunne vælge??

                                                                                         Indlægget er sponsoreret af Min bedste bog🙂