Det der med mænd og sæd…..

 

Det er ingen hemmelighed, at det barn, som vi venter, er lavet ved insemination med sæddonor.

Vi er fuldstændige åbne, når folk spørger ind til det. Både for at bryde tabuet omkring det, men egentlig nok mest fordi, det ikke er en mærkelig ting for os.

Det er jo ikke en klump gener – det er vores barn.

Allerede inden vores første fertilitetsbehandling i 2011 havde Fyrsten og jeg snakken om sæddonation.

Det var vigtigt for mig, at vi havde en plan a, b og c. Jeg var nødt til at være sikker på, at vi ikke var uenige om det videre forløb, når de første tre behandlinger var overstået.

Allerede dengang var vi afklarede i forhold til vores følelser omkring at få en barn ved hjælp af sæddonation. Det var fint! På samme måde som det ville være fint med ægdonation, adoption mm.

Vores ønske var at blive forældre – og vi er begge af den overbevisning, at forældreskab ikke vokser frem af gener, men af kærlighed og nærvær. Man kan sagtens have samme skæve ben, men hvis man ikke bruger dem på at spille fodbold med sit barn, så kan det ligesom gå ud på ét, ikk’?!

Jeg ved egentlig ikke, hvordan jeg havde forventet, at reaktionerne på vores nye baby og dens tilblivelse ville være. Måske jeg ikke rigtig havde tænkt over det, for vi har jo fået ét barn på anderledes vis.

Men der er en forskel på scenarierne, som jeg i hvert ikke havde overvejet – det der med mænd og sæd. Helligdommen. Indsæt selv orgelmusik…

Noget tyder på, at den gængse opfattelse af en mand er, at han er til for at overdynge verden med sin sæd som en Sperminator. At det er et tab for ham at få barn med en anden mands sæd. Eller værre endnu: en skam.

Ja, det er et tab, at Fyrsten og jeg er indehavere af to sæt DNA, der ikke gider samarbejde. Et tab fordi samtlige teambuilding-øvelser mellem de to fejlede og førte til en masse tårer og frustration. Et tab fordi intet virkede og forklaringen udeblev. Men lige så lidt som det har været et tab eller en skam for os, at få en datter, som jeg ikke selv har skabt eller bidraget med genetik til, lige så lidt er det dét, at vores julebaby er resultatet af IUI-d.           Lægerne fik jo ret – vi kan sagtens få børn. Pt står den 2-1:).

Vi kan sagtens få børn, bare ikke med hinanden.

Så når folk enten undviger i blikket og leder efter nyt samtaleemne, eller når de roser Fyrsten for at være SÅ sej, at han er ‘gået med til’ (jaaaa, for det må naturligvis være min kvindelige idé;) Faktisk spillede vi dart om det, og jeg vandt…..) at få barn på denne måde, så smiler jeg og spiller med. For jeg ved godt, at folk aldrig mener noget ondt med det.

De har bare en anden, lidt mere stereotyp tilgang til tingene. En lidt mere sort/hvid opfattelse af det at være mand og kvinde i forældreskabet. Og de har – gudskelov for dem! – en anden verden, hvor de ikke behøver tage stilling til ligegyldigheder som sæd;)

 

image

 

0 kommentarer til “Det der med mænd og sæd…..”

  1. ‘Amen det er sgu da mærkeligt – altså det med at I begge kan lave børn, bare ikke med hinanden. Hvad sker der lige for det? Er det nu naturens forsøg på at være sjov? Men heldigvis betyder det jo i sidste ende ikke så meget, når man alligevel kan få lov at være forældre sammen ♡

  2. Jeg ELSKER din blog og din tilgang til det at være forældre!! Står selv i den situation, at jeg skal benytte mig af ægdonation, så jeg kender folks blikke og kommentarer, og så er det bare så pisse befriende at læse din blog, og vide at der findes folk derude, der ikke tænker “at så er det jo ikke rigtig mit barn”. Al kærlighed og god karme til jer og JERES børn 🙂

    1. Det gør mig så glad at høre, Mette!!!
      Åh, hvor spændende! Jeg vil krydse fingre:) Skal I til udlandet eller ha’ ægdonation i Dk?

      1. Jeg er tidligere kræftpatient, så vi får hele behandlingen herhjemme. Og min skønne søster donerer æg, så hurra for hjælpsomme, fertile søstre 🙂

        1. Fantastisk!!!!:) Jaaaaa, hurra for dem! Jeg har tænkt mig at komme afsted og få doneret, så snart jeg må efter fødslen.

  3. Dejilgt at se at du er gravid 🙂 Har fuld med på din blog længe, men ikke kommenteret andet end en gang tidligere 😉 Jeg skal efter 10 år som ufrivillig barnløs modtage æg fra min skønne veninde om ikke så længe. Jeg håber at det er ok, at jeg stille dig dette spørgsmål: “Hvordan kan det være, at I ikke prøvede med IUI-D, inden at jeres skønne Ane kom på “tegnebrættet”? Jeg har selv 12 ivf bag mig, endometriose og 4 tidlige aborter. Har aldrig tænkt på, at det måske er manden og jeg, der er et “dårligt” match.

    1. Hej Maria:) Hvor spændende at du skal modtage æg!!! Jeg håber, at dét bliver løsningen for jer:)
      Vi prøvede også med IUI-d inden Ane, dog kun en enkelt gang. Jeg kan godt forstå, at du spørger – det gør jeg også selv nogen gange, når jeg tænker tilbage, for det andet var uden tvivl et drastisk skridt. Men vi var ødelagte. Mig mest. Jeg kunne ikke hænge sammen overhovedet. Ægdonation kom aldrig rigtig på tale, fordi der på det tidspunkt ikke var nogle æg i DK (da brugerbetalingen blev indført, blev der ikke længere doneret æg). Så vi blev enige om, at vi var nødt til at forsøge noget helt andet – fjerne mig fra ligningen. Planen blev at forsøge tre gange med min søster og der imellem selv forsøge med IUI-d. På den måde kunne jeg måske få lidt luft. For at stoppe var ikke rigtig nogen mulighed.
      Jeg blev aldrig gravid i nogen af de 10 behandlinger, hvilket lægerne ikke kunne forklare. Mine æg var helt perfekte, og Fyrstens sædkvalitet var muligvis ikke i top, men for det meste lå den faktisk så højt, at man under andre omstændigheder ville ha’ kørt iui-h. Så jeg tror helt sikkert på, at det må være fordi vi bare ikke passer sammen. Lægen mente, at det var enten dét eller ganske simpelt ‘bad luck’, for ifølge tallene havde vi 80% chance for at opnå graviditet.
      Jeg krydser SÅ meget fingre for jer, og håber at det snart må blive jeres tur:)

  4. Det er bare så dejligt for jer, at du er blevet gravid, Elisabeth – stort tillykke!
    Vores lille datter er også resultatet af iui-d. Vi er lykkelige for hende, og min kæreste er den dejligste far. Vi er, ligesom jer, åbne omkring hendes tilblivelse. Men i hverdagen er det ikke noget vi går tænker over.
    Stort knus

  5. Hej Elisabeth, Jeg stiller mig også undrene over for andres/nogens trang til at putte alt i kasser, jeg er delebarn, hvilket betyder dobbelt op på forældre og bedste forældre, jeg har 2 fædre som jeg kalder for far begge to, af dem simple grund, at for mig er de begge fædre. Så har jeg en hel søster, en halv søster og to bonus søskende og jeg skal ALTID forklare familieforhold til andre! Hvorfor kan familie ikke bare være familie, om de har lavet os eller “bare” opdraget os og kendt os fra nyfødt af spiller ingen rolle… Det er dem som tager ansvaret for barnet, sætter plaster på knæet, trøster, skælder ud, står op om natten osv. der er de virkelige forældre… Lang besked, egentligt er jeg jo bare enig 🙂 Stort tillykke, med graviditeten- det er så fantastisk at bære liv i sin egen krop <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.