Dreng eller pige??

Vi skal til gennemscanning på tirsdag, hvor jeg er 21+0.

Jeg er meeeeega spændt og en smule nervøs. Jeg ved, at man ikke skal være for skråsikker, men jeg tror på, at vores baby er, præcis som den skal være:)

Til gennemscanningen er det muligt at få kønnet at vide. Egentlig kunne vi allerede vide det nu, da jeg var til tryghedsscanning i 15. uge.

Men det er ligegyldigt. For vi skal IKKE kende kønnet, hvilket har været besluttet fra den dag, vi opdagede, at vi ventede os.

Og jo – selvfølgelig er jeg nysgerrig! Men jeg er nysgerrig på mange ting. Hvilken hårfarve har den, øjenfarve, har den mine skæve ben og min kløft i hagen? Der er rigeligt at være nysgerrig på og glæde sig til!

Og jo – det havde været rart at kunne shoppe amok i tøj mm. Men for det første har jeg ikke rigtig det behov. For det andet kan man få så meget fint unisex, som fx Magic Robes.

Vi foretrækker ikke ét køn fremfor det andet. Så den jeg hører fra andre om, at det er rart at være forberedt, så man undgår en eventuel ‘skuffelse’, den passer ikke på os. (Nej, jeg siger ikke, at det er derfor folk får kønsscanninger, men jeg siger, at jeg har hørt skuffelses-argumentet fra nogen.)

Derudover forestiller jeg mig, at det må være det vildeste sus, når jordemoderen siger “det er en pige/dreng”! Og at kunne ringe til familie og venner med nyheden efterfølgende:)

Jeg har ikke selv en mavefornemmelse (hø hø – mave) i forhold til, om det er en dreng eller pige. Måske det kommer, måske ikke. Men der kommer et barn – vores barn – Anes og Olivers lillebror eller -søster, og forventningens glæde bliver kun større for hver dag:) Det samme gør ‘to do before baby’-listen;)

 

0 kommentarer til “Dreng eller pige??”

  1. Vi har heller ikke fået køn af vide ved vores børn. Jeg har til gengæld været den der har gættet rigtig begge gange. Både min ældste datter og mine twins ;). For os var det det helt rigtige og det var ret fantastisk at finde ud af (også) det ved fødslen, meen forstår nu også godt nysgerrigheden. Rigtig god scanning. Kh Dorte

    1. Vi fik det at vide med Ane, og det fortryder jeg slet ikke:) Dengang var dét det rigtige for os, det er det bare ikke denne gang. Jeg forstår også sagtens nysgerrigheden! Sejt, at du har gættet rigtigt:)

  2. Alt respekt for ikke at vide det, men mon ikke suset i maven når en læge afslører kønner ved uge 20 er ligeså stort som når man har haft veer i 17 timer og barnet kommer ud? Det tror jeg – jeg tror i hvert fald ikke vores følelse ved købs-afsløring villw have været bedre/større ved at have ventet til fødslen 🙂

    1. Det tror jeg ikke:) Jeg ved det jo af gode grunde ikke, men jeg tror, det er noget andet. Det er slet ingen kritik af kønsscanninger – vi vidste også, at Ane var en pige:) Men jeg tror, at det er noget andet – for mig, ikke nødvendigvis for andre.

  3. Man skal gøre lige præcis hvad der føles rigtigt for ens familie. Heldigvis har man valget om at kunne vælge! 🙂
    Jeg glæder mig bare til at se jeres lille vidunder!!!

  4. Vi kendte heller ikke kønnet…jeg havde heller ikke en mavefornemmelse den kom og gik og skiftede køn også 🙂 hvis du gerne vil have jordemoderen til at sige kønnet skal du sige det til hende, ellers siger hun ikke noget 🙂 de er så vant til at vide det på forhånd at de glemmer det 🙂 jeg måtte spørge da han lå på min mave 🙂

  5. Vi skal også til gennemscanning i næste uge- dog først torsdag 🙂 men vi kender jo kønnet allerede – for drengene har været meget nysgerrige og derfor købte vi en kønsscanning. Så har folk sagt ‘årh der var I heldige at det er en pige denne her gang’, men det er jeg faktisk fuldstændig ligeglad med- folk siger ‘så prøver I noget andet’, men mine to drenge er altså også ‘noget andet’; de er totalt forskellige på trods af ens vedhæng;) så for os har kønnet kun været spændende for at kunne snakke mere konkret med drengene om det – men de er selvfølgelig også lige lidt ældre end ane og for dem har det været en stor ting at skulle med til scanning hvor det kunne ses. De håbede på en lillesøster men tror nu mest bare det er fordi de fleste af dem de kender har små søstre og ikke brødre:)…

    1. Vi havde uden tvivl valgt det samme, hvis Ane var ældre. Men hun forstår ikke rigtig noget af det – hun tror, der er en baby i min mave. Og mit lår og min skulder;)
      Åh, folk og alle deres forestillinger om én….. Min søster hører jo stadig “ej, var det ikke svært at give Ane fra dig, når nu det endelig var en pige?” For hun har ‘desværre’ tre smukke drenge. Så åndssvagt! Pøj pøj med på torsdag:)

  6. Jeg har heller ikke vist kønnet hverken første eller anden gang. Vi syntes begge det var en kæmpe oplevelse, at gå igennem graviditeten og kunne gætte. Og et mega sus, at få udløst spændingen ved fødslen
    Alle de store ting skulle alligevel købes i neutralt og så blev der købt lidt tøj i neutralt. Vi fik rigtig meget tøj i gave og butikkerne var også åbne efter jeg havde født
    Hvis vi er så heldige at blive beriget med endnu en guldklump, skal vi heller ikke vide kønnet der

    1. Ja, butikkerne har vel stadig åbent;) Selvom verden vel nok bare kunne gå en lille smule i stå! Jeg er meget glad for vores beslutning:)

  7. det er så spændende ikke at vide det vi vidste det heller ikke. Jeg havde et stort ønske om at det var min mand, som skulle fortælle mig kønnet. Omstændighederne gjorde dog, at det blev et kejsersnit. Alle på stuen syntes det var så spændende at vi ikke vidste det. Da babyen kom ud, spurgte jeg dog min over hvad det var. Og de sagde at jeg selv skulle se det. Jeg råbte så til min mand ( som jo sad lige ved siden af) at der var en tissemand aner ikke hvorfor jeg ikke bare sagde dreng men det var magisk

  8. Da vi skulle have vores andet barn var den psykiske balance ikke i top. Jeg havde det sådan at det kun var unge mødre der fik drenge børn med koncentrationsbesvær. I forbindelse med min første gradivitet fik jeg en fødselsdepression. Derfor valgte vi at kende kønnet. Det var en dreng vi skulle have og jeg var rigtig glad for at jeg kunne forlig mig med tanken om at få en dreng. Det var rigtig svært. Så det at man kunne se der fandtes sødt drenge tøj. Ikke alle drenge har koncentrationsbesvær og de boede også i velfungerende familier var nok rigtig godt. Vi fik en dejlig dreng midt under sygepleje/ jordemor strejke. Jeg ville ikke havde undværet at have en dreng den dag i dag. Men for mig var det vigtigt at kunne vende mig til tanken.

    1. Jeg tror bestemt, at der er rigtig mange gode grunde til at få kønnet at vide! Og kan så godt forstå dig:) Med Ane vidste vi det også, fordi jeg havde så meget brug for, at det var håndgribeligt og virkeligt.

  9. Vi kendte heller ikne kønnet på vores lille trut… og jordemoderen behøvede slet ikke sige noget – jeg så med det samme at det var en ‘han’ (selvom jordemoderen konsekvent havde sagt ‘hun’ fordi hun ikke rigtig kunne operere med det der ‘den’)
    ..i øvrigt giver den grund til at godt gammeldags væddemål mellem mor og far 😉

  10. Vi kendte heller ikke kønnet. Jeg skiftede mellem at tro hun var en dreng eller en pige. Og jeg fik selv lov at se efter.

    Og jeg vil helt hemmeligt nok gerne have en til.

  11. Da jeg ventede min Solveig kendte vi ikke kønnet – vi kaldte baby’en i maven for Niels-Vibeke. Mange troede at babyen så enten skulle hedde Niels eller Vibeke og fattede ikke den kønsnetrale-hentydning, plus min storebror faktisk hedder Niels.
    Det var det vildeste ikke at kende kønnet og hedde stuen til mit kejsersnit synes det var fedt, at vi ville overraskes, for det sker ikke så tit.

    Tænker en evt. næste mave skal kaldes Kjeld-Marie.

    Ps Det er økonomisk ikke at kende kønnet, for der er intet udsalg man kan gå amok i 😉

  12. Jeg var selv top nysgerrig da jeg ventede begges mine. Ingen tvivl om at jeg ville vide kønnet. Men som jordemoder ELSKER jeg når ikke de kender kønnet. Det er SÅ FEDT når man kan sige: “og se hvad der hænger her” eller lignende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.