Tanker om hjemmefødsel

image

 

Gennemscanningen i dag gik lige, som den skulle:) Alle organer sad de korrekte steder, og hun styrede fint udenom de nedre dele;) Sikke en stolthed, der kan rulle ind over én ved beskeden om, at man gror et helt perfekt lille menneske!

Vi fik ikke oplyst vægten, men den ligger over gennemsnittet, hvilket er rigtigt godt – so far. Jeg har fået tid til en ekstra scanning i uge 32, og er vægten fortsat fin her, er der intet i vejen for en hjemmefødsel:)

De følger mig lidt ekstra, da jeg har lavt stofskifte, som kan påvirke babys størrelse. Lige nu er jeg dog velreguleret, så jeg har svært ved at tro, at det skulle skabe problemer.

Jeg vil simpelthen så gerne føde hjemme!!! Af flere årsager. Men for at starte et sted….

Det der med at lave børn er, som bekendt, ikke noget vi er særligt gode til. Tværtimod. Vi er blevet målt og vejet, stukket og prikket i, bedøvet og medicineret flere gange, end jeg har tal på. NOK gange, lad os sige det. Selve måden vores baby er undfanget på er heller ikke super romantisk. Og selvom det på ingen måde var ubehageligt, så var det en anelse klinisk og kunstigt. Fem piller, to-tre dildoscanninger, en briks og en sprøjte med sæd. Graviditeten er gået over al forventning i forhold diverse gener, som kvalme, madlede eller det der er værre. Jeg er gået fri! Men så er der det der stofskifte, som nok er overkommeligt, men som igen sætter mig i en situation, hvor jeg føler mig unødigt sygeliggjort. Daglige piller og månedlige blodprøver.

Jeg vil for alt i verden undgå en fødsel, som fastholder mig i følelsen af at være syg. Jeg vil ikke stikkes i. Jeg vil ikke måles og monitoreres mere end nødvendigt. Jeg vil ikke føles på og i af skiftende fagpersonale.

Jeg har udtjent min værnepligt på de punkter!!!!

Jeg havde en pisse ubehagelig oplevelse i sidste uge, hvor jeg pludselig begyndte at bløde. Jeg var naturligvis skræmt fra vid og sans, og måtte en tur forbi gynækologisk skadestue. Og da jeg lægger mig på briksen med benene i bøjlerne, reagerer min krop ved at gå helt i baglås. Ret bogstaveligt. Jeg spænder så meget i min krop, at lægen ikke kan gennemføre undersøgelsen, med mindre jeg slapper af. En del af grunden var uden tvivl frygten for, at der var noget galt med babyen. Men jeg ved fra tidligere gynækologiske undersøgelser, at det også skyldes andet. Min krops erfaringer.

Sygehuse, klinikker, stigbøjler og metalinstrumenter. Loftplader man kan tælle i forsøget på at aflede tankerne. Smalltalk med fremmede kitler om ligegyldigheder. Håb, smerte, frygt, angst, sorg.

Hele vejen til vores børn er brolagt med dårlige erfaringer og ubehageligheder. Min krop husker det hele. Og den reagerer naturligt ved at lukke ned.

Jeg vil føde i min stue. Jeg vil være afslappet og rolig. Min KROP skal være afslappet og rolig. Jeg vil ikke risikere en angstfuld fødsel – ikke så længe jeg selv har valget. Så når folk siger ‘jeg forstår ikke, at du tør føde hjemme’, er mit svar: ‘jeg tør ikke andet!’

Det er så ufatteligt vigtigt, at ens fødsel er tryg. Og er man mest tryg ved monitorer og kitler, så go for it. Det er jeg bare ikke. Slet ikke!

Så jeg håber, beder og krydser alt for, at planeterne står rigtigt, så baby kan komme til verden i Palæet:)

 

0 kommentarer til “Tanker om hjemmefødsel”

  1. Jeg fik også rigtig tit beskeden “Jeg forstår ikke at du tør” eller lignende når jeg fortalte, at jeg skulle føde hjemme. Men jeg vidste altid at det var det rette for mig – også selvom jeg havde en god hospitalsfødsel bag mig. Det var så rart at fødslen udelukkende handlede om intimitet og nærvær – og at alt foregik på vores primisser uden stress, hvidt lys og mærkelige maskiner. Jeg husker stadig tilbage med boblende glæde på lillesøsters første timer i dobbeltsengen i tæt omfavnelse sammen med mig og min mand – og den skønneste jordemor og jordemor stud til at hjælpe hende til verden. Hvis i har mulighed for “Kendt jordemoder” ordning, så kan jeg på det varmeste anbefale det:)

    Dejligt at scanningen gik rigtig godt og ønsker dig den bedste hjemmefødsel!!

    1. Og det er en af de andre grunde:) Jeg tror (og har oplevet), at der er en helt andet intimitet ved en hjemmefødsel. At tingene foregår i langt mere roligt tempo. Jeg tror ikke, at vi har mulighed for kendt jordemoder, desværre:(

  2. Jeg har lige født mit første barn, og han blev født hjemme i dobbeltsengen det var ikke meningen han skulle fødes i sengen, men på en madras på gulvet, men jeg kunne slet ikke bevæge mig i niveau da jeg havde veer…så det blev i dobbeltsengen og det var også helt perfekt 🙂 hvis i ikke allerede har gået til noget fødselsforberedelse så vil jeg anbefale mamaprofylax, det var super godt og jeg synes slet ikke det gør ondt at føde 🙂
    Jeg fik også tit smidt “hvordan tør du” kortet i hovedet, men jeg har det som dig, jeg bliver angst af at være på et hospital og hvis man ikke er tryg kan man ikke lave veer…så derfor, hvis man er tryg ved hospitalet så skal man det er man tryg ved at være hjemme så er det en mega god ide 🙂
    Du må sige til hvis der er noget du vil spørge om, sender gerne min fødselsberetning til dig på mail 🙂

    1. Du må meget gerne sende mig din fødselsberetning:) Tak!
      Jeg skal gå til Mindfuld Moving fødselsforberedelse, men har hørt at forskellen ikke er så stor:)

  3. Jeg håber meget for dig og jer at du får din hjemmefødsel. Men hvorfor skulle alt ikke gå som smurt? Jeg tror på det

    Jeg fødte hjemme – planlagt – for et år siden på en madras i stuen. Det var også planlagt at der skulle komme en jordemoder, men hun nåede det ikke – så det var min mand og jeg i ro og fred. Det var ret fint! Bagefter puttede vi i sengen alle tre og nød vildt meget at vi var hjemme. Skriv endelig hvis du har praktiske spørgsmål eller andre overvejelser

  4. Det sikreste sted at føde er hjemme hos sig selv. Færre indgreb og dermed mindre risiko for skade. Er sikker på du kommer til at føde hjemme. Men man skal også huske at vende den om! For det MÅ ikke være en falliterklæring at føde på et hospital! Man kan få en fantastisk fødsel dér også. Og så er det jo barnet der monitoreres – ikke mødrene (hvis det giver mening :)! Håber I får jeres drømmefødsel og glæder mig til at følge med i resten af graviditeten

    1. Jeg tænker det slet ikke som en falliterklæring, for lige meget hvad kommer der et barn ud af det;) Tror bare, at jeg vil have rigtig svært ved at slappe af:/ Tusind tak, Tina:)

  5. Jeg håber du får en fantastisk hjemmefødsel – jeg skal også selv føde hjemme til januar, når jeg skal føde vores andet barn.

  6. Jeg krydser alt hvad jeg kan for at du “får lov” til at få en fantastisk hjemmefødsel uden nogen som helst komplikationer (og hvorfor skulle du ikke det?)

    Overvej, hvis du overhovedet bryder dig om tanken at føde i vand, at leje et stort kar I kan have i stuen/soveværelset. Jeg tror det er svært at vide på forhånd om det er noget man ville synes var rart, men jeg oplever virkelig mange kvinder der synes det er helt fantastisk at blive sænket ned i det varme vand og føle al vægten forsvinde… Også som smertelindring oplever mange at det virker.

    Bare et tip 🙂

  7. Hold da op..
    – tag lige et kig på min blog. Jeg vil gerne tilbyde dig et bloggersamarbejde hvis du har lyst til at få private jordemoder sessions med fødselsforberedelse til hjemmefødsel eller måske bare en personlig snak. Jeg er jordemoder, har lavt stofskifte og har født hjemme:-)
    Mange hilsner fra Heidi http://www.meyermor.dk

    1. Åh, hvor er du sød, Heidi:) Men jeg har faktisk allerede tilmeldt mig fødselsforberedelse i Vanløse. Til gengæld er der lige halvanden måde, fra det stopper, til jeg rammer termin. Så måske en kop kaffe og en pep-talk kunne være rigtig rar op til fødslen:) Du skal i hvert fald ha’ mange gange tak for tilbuddet!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.