Lørdagsshopping

Jeg har aldrig rigtig været den store shopper. Ikke at lysten ikke har været der – tværtimod!!! – der har bare altid været vigtigere ting at bruge pengene på.

Først skulle der spares op til et bryllup, så skulle vi af med en først en pæn slat til fertilitetsbehandling og efter det en endnu større til selvbetalt barsel.

På det sidste har jeg tilladt mig at give en smule los. Jeg er naturligvis pisse god til at retfærdiggøre mine køb overfor både Fyrsten, men egentlig også mig selv – mit ændrede korpus kræver jo en lille garderobeændring;)

I morges landede der en mail fra Zalando (budre så meget afmelde dem!!!) med en rabatkode på 15% på i forvejen nedsatte varer. Altså, billigt tøj som bliver endnu billigere! Så kan man næsten godt sige, at man jo ikke bruger penge, men sparer, ikk’?!

Øverst på ønskesedlen står disse skønheder:

image

SÅ smukke! Men ak og ve – jeg tør simpelthen ikke shoppe sko nu. Efter jeg er blevet gravid, aner jeg simpelthen ikke, hvilken størrelse jeg bruger??! Måske det bliver undskyldningen til at få en masse nye sko, når jeg engang har født;)

I stedet lader jeg fornuften råde og klikker diimagesse to hjem:

 

 

Lækre, slaskede bukser – her! Og meeeega fed cardigan – her!

Jeg er desværre – not;) – nødt til at finde lidt mere, for rabatten gælder først ved køb for 500 kr. “Jamen, så er jeg jo nødt til det, skat?!”

 

Havde jeg været knap så rund om maven, havde disse fundet vej til indkøbskurven:

image

 

 

Der er så mange fine nederdele til billige penge, som fx den prikkede.

Men I skal være hurtige – flere af dem som min tyndere udgave har forelsket sig i, er blevet udsolgt indenfor det seneste kvarter:/

Koden hedder: WHS45NSM – Undskylde, men det er federe at synde, når man ved, at man er flere om det;)

 

Indlægget indeholder affiliate links:)

Ammemafia!

Jeg havde godt hørt om den, før jeg blev mor. Ammemafiaen! De mødre som sprøjter holdninger, forskningsresultater og modermælk ud i hovedet på andre stakkels mødre, som af forskellige årsager ikke ammer.

Så blev jeg mor og opdagede, at der satme er to af slagsen. Dén jeg netop har beskrevet, og den modsatte. De mødre (og andre hoveder) som har lige lovlig travlt med at uddele meninger om, hvor meget og hvor længe man bør amme.

Det er den sidstnævnte slags jeg ligger i krig med!

Jeg er her til aften faldet over et link på facebook til en artikel om en mor, som ammede både sin og sin venindes 16 måneder gamle søn – efter aftale med veninden, må jeg hellere tilføje. Jeg gider faktisk overhovedet ikke tage stilling til dén sag. Jeg finder det helt ærligt uinteressant. Kommentarfeltet derimod får mig fuldstændig op i det røde felt. For man skulle tro, at folk opponerede mod, at kvinden ammer en andens barn, men for de fleste handler det ligeså meget om alderen. 16 måneder. 1 år og 4 måneder.

Et lille udvalg af de brugte ord i den forbindelse: “Forskruet”, “perverst” og “unaturligt”!

Og jeg reagerer naturligvis fordi, jeg ammede Ane, til hun var 17-18 mdr, OG fordi jeg er den type menneske, som mener, at så længe man ikke render og stikker sine ammelapper ind i kæften på tilfældige forbipasserende i Netto, så kan man gøre lige præcis, hvad man vil!!!!

Det er fint, fjong og helt okay, hvis man vælger ikke at amme, stoppe når barnet er 6 mdr, eller hvad man nu føler for. Det er sgu egentlig også fint nok, hvis man selv opfatter sine bryster som noget seksuelt, men lad være med at pege fingre af andre, som tager brysterne for det, de er – mad til baby! Oh yes, nu piller jeg lige ved store, alvorlige sager, når jeg sætter en fed streg under, at kvinder er udstyret med bryster og mælkekirtler for at kunne ernære deres afkom! At brysterne også fungerer som en erogen zone, er da bare win-win. For andre er det tæer, der gør det, men derfor forbyder vi dem ikke at gå i sandaler, vel?!

Ane blev ammet så længe som overhovedet muligt (fertilitetsbehandling og amning harmonerer desværre ikke), hun må godt få sukker, og i dag havde hun grønne strømpebukser på – beslutninger jeg har truffet, fordi jeg er hendes mor.

Så lad nu for dælen babserne være i fred. Om man vælger at bruge dem i to år eller slet ikke, kan simpelthen aldrig nogensinde blive nogen andres sag!

Værs’go – ammebilleder til folket:

 

image

image

image

 

 

image

Tanker om hjemmefødsel

image

 

Gennemscanningen i dag gik lige, som den skulle:) Alle organer sad de korrekte steder, og hun styrede fint udenom de nedre dele;) Sikke en stolthed, der kan rulle ind over én ved beskeden om, at man gror et helt perfekt lille menneske!

Vi fik ikke oplyst vægten, men den ligger over gennemsnittet, hvilket er rigtigt godt – so far. Jeg har fået tid til en ekstra scanning i uge 32, og er vægten fortsat fin her, er der intet i vejen for en hjemmefødsel:)

De følger mig lidt ekstra, da jeg har lavt stofskifte, som kan påvirke babys størrelse. Lige nu er jeg dog velreguleret, så jeg har svært ved at tro, at det skulle skabe problemer.

Jeg vil simpelthen så gerne føde hjemme!!! Af flere årsager. Men for at starte et sted….

Det der med at lave børn er, som bekendt, ikke noget vi er særligt gode til. Tværtimod. Vi er blevet målt og vejet, stukket og prikket i, bedøvet og medicineret flere gange, end jeg har tal på. NOK gange, lad os sige det. Selve måden vores baby er undfanget på er heller ikke super romantisk. Og selvom det på ingen måde var ubehageligt, så var det en anelse klinisk og kunstigt. Fem piller, to-tre dildoscanninger, en briks og en sprøjte med sæd. Graviditeten er gået over al forventning i forhold diverse gener, som kvalme, madlede eller det der er værre. Jeg er gået fri! Men så er der det der stofskifte, som nok er overkommeligt, men som igen sætter mig i en situation, hvor jeg føler mig unødigt sygeliggjort. Daglige piller og månedlige blodprøver.

Jeg vil for alt i verden undgå en fødsel, som fastholder mig i følelsen af at være syg. Jeg vil ikke stikkes i. Jeg vil ikke måles og monitoreres mere end nødvendigt. Jeg vil ikke føles på og i af skiftende fagpersonale.

Jeg har udtjent min værnepligt på de punkter!!!!

Jeg havde en pisse ubehagelig oplevelse i sidste uge, hvor jeg pludselig begyndte at bløde. Jeg var naturligvis skræmt fra vid og sans, og måtte en tur forbi gynækologisk skadestue. Og da jeg lægger mig på briksen med benene i bøjlerne, reagerer min krop ved at gå helt i baglås. Ret bogstaveligt. Jeg spænder så meget i min krop, at lægen ikke kan gennemføre undersøgelsen, med mindre jeg slapper af. En del af grunden var uden tvivl frygten for, at der var noget galt med babyen. Men jeg ved fra tidligere gynækologiske undersøgelser, at det også skyldes andet. Min krops erfaringer.

Sygehuse, klinikker, stigbøjler og metalinstrumenter. Loftplader man kan tælle i forsøget på at aflede tankerne. Smalltalk med fremmede kitler om ligegyldigheder. Håb, smerte, frygt, angst, sorg.

Hele vejen til vores børn er brolagt med dårlige erfaringer og ubehageligheder. Min krop husker det hele. Og den reagerer naturligt ved at lukke ned.

Jeg vil føde i min stue. Jeg vil være afslappet og rolig. Min KROP skal være afslappet og rolig. Jeg vil ikke risikere en angstfuld fødsel – ikke så længe jeg selv har valget. Så når folk siger ‘jeg forstår ikke, at du tør føde hjemme’, er mit svar: ‘jeg tør ikke andet!’

Det er så ufatteligt vigtigt, at ens fødsel er tryg. Og er man mest tryg ved monitorer og kitler, så go for it. Det er jeg bare ikke. Slet ikke!

Så jeg håber, beder og krydser alt for, at planeterne står rigtigt, så baby kan komme til verden i Palæet:)

 

10 ting en gravid kvinde kan bekymre sig om!

1. Hvad hvis jeg føder et barn som ikke har ugler på??

2. Kan man få en Egg hjelm til nyfødte?

3. Hvad nu hvis jeg ikke når at finde en Juno-seng? Kan mit barn så ikke sove?

4. Findes der Musselmalede sutteflasker? Eller kender nogen en god pat-tatovør??

5. Fødes piger med blonder på røven, eller skal jeg montere dem selv?

6. Kommer jeg under skærpet tilsyn, hvis jeg ikke lærer at strikke??

7. Fås Lamaze i pastelfarvet træ?

8. Kan man få en Jellydog, hvis nu man har katte-allergi?

9. Bør jeg ændre mit profilnavn til @mortilaneogendnuufødtbarnsomkommerligepludselig?

10. Er barnet først virkeligt, når det har fået minimum 500 likes? Og i så fald – gælder det samme med hæmoriderne??

 

 

Dreng eller pige??

Vi skal til gennemscanning på tirsdag, hvor jeg er 21+0.

Jeg er meeeeega spændt og en smule nervøs. Jeg ved, at man ikke skal være for skråsikker, men jeg tror på, at vores baby er, præcis som den skal være:)

Til gennemscanningen er det muligt at få kønnet at vide. Egentlig kunne vi allerede vide det nu, da jeg var til tryghedsscanning i 15. uge.

Men det er ligegyldigt. For vi skal IKKE kende kønnet, hvilket har været besluttet fra den dag, vi opdagede, at vi ventede os.

Og jo – selvfølgelig er jeg nysgerrig! Men jeg er nysgerrig på mange ting. Hvilken hårfarve har den, øjenfarve, har den mine skæve ben og min kløft i hagen? Der er rigeligt at være nysgerrig på og glæde sig til!

Og jo – det havde været rart at kunne shoppe amok i tøj mm. Men for det første har jeg ikke rigtig det behov. For det andet kan man få så meget fint unisex, som fx Magic Robes.

Vi foretrækker ikke ét køn fremfor det andet. Så den jeg hører fra andre om, at det er rart at være forberedt, så man undgår en eventuel ‘skuffelse’, den passer ikke på os. (Nej, jeg siger ikke, at det er derfor folk får kønsscanninger, men jeg siger, at jeg har hørt skuffelses-argumentet fra nogen.)

Derudover forestiller jeg mig, at det må være det vildeste sus, når jordemoderen siger “det er en pige/dreng”! Og at kunne ringe til familie og venner med nyheden efterfølgende:)

Jeg har ikke selv en mavefornemmelse (hø hø – mave) i forhold til, om det er en dreng eller pige. Måske det kommer, måske ikke. Men der kommer et barn – vores barn – Anes og Olivers lillebror eller -søster, og forventningens glæde bliver kun større for hver dag:) Det samme gør ‘to do before baby’-listen;)

 

Misforståede sangtekster

Jeg faldt over denne video for nylig og synes, at den er noget så morsom:)

 

Jeg har den sødeste veninde, Rikke, som længe hørte en del af Dodos ‘Pigen med det røde hår’ sådan her: “En aften under dynen skrev jeg brevet rent, pynted’ med en tegning af en kælder.”

Eller Hanne, som syntes det var så fint, at der fandtes en sang om hendes kæreste…..        “Michael, Michael, Michael – talking ’bout Miiiiichael” 🙂 – ‘My girl’, I ved….

Min egen søde Fyrste er vild med Billy Joels ‘Pianoman’, men kunne ikke helt lure, hvorfor han engang havde haft en ‘undermans clothes’ på (….”when I wore a younger man’s clothes”).

Tag lige og smid jeres egne misforståede sangtekster i kommentaren, så jeg har lidt at more mig med i pauserne fra redebyggeriet!

 

 

Redebyggeri

Fyrsten er draget afsted til noget firma-tamtam. De skal på Bakken og drikke øl og spise 4-retters menu. Jeg er ret jaloux! Ikke på Bakken eller øllene, men maden;)

Men det går, for jeg har masser af planer for dagen herhjemme! Efter anbefaling fra nogle søde piger, jeg havde på besøg i går, har jeg startet dagen med at se et afsnit af DRs programserie “Helt på plads”. Helt perfekt timet med at redebyggeriet for alvor har sat ind i Palæet.

Da vi ventede Ane fik huset en voldsom overhaling. ALT blev sorteret, og der blev shoppet IKEA-kommoder til den store guldmedalje. Mit redebyggeri kan sagtens handle om detaljerne – om hjemmesyede sengerande og farverige uroer. Men vigtigst tænker jeg praktisk og overskueligt. Jeg sorterer ud, ordner i kategorier og sætter i system. Det clasher en del med mit ellers dominerende pusse-nusse-gen, som kræver gamle, irrede dåser, prikkede skåle og skårede kander, så det er noget af en opgave for mig at skabe systemer, som både er funktionelle OG rent æstetisk kan matche vores gamle og personlige inventar.

Jeg har pt gang i tre projekter på én gang. Det i sig selv er hverken praktisk eller overskueligt, det ved jeg. Sådan er jeg bare! De to store hedder førstesalen og spisestuen.

Førstesalen har jeg nævnt før. Den skal ha’ en rimelig kærlig hånd. Fyrsten har indtil nu fjernet gulvtæppet, og næste trin er at fjerne spånpladerne, som lå under, og krydse fingre for, at de gulvbrædder, jeg har spottet i det ene hjørne, er gennemgående. Ikke et projekt jeg selv kan kaste mig over i dag – desværre.

Spisestuen skal gøres større ved at vælte væggen ind til Olivers gamle værelse. Heller ikke noget jeg selv bør give mig i kast med;)

Men det tredje projekt er langt mere håndgribeligt og gravid-venligt.

Vi har nemlig fået en ny beboer i Palæet. PAX:) PAX er en fint og særdeles praktisk skab fra Ikea, som er flyttet ind i vores lille gang. Og jeg har proppet det med trådkurve og skuffer. Til Anes tøj, mit dullegrej, regntøj, håndklæder, stofbleer mm. Ting som frem til nu var spredt i gamle skaber og kommoder og plastickasser. Nu skal det i system, og det kribler i mine fingre for at komme i gang.

image
Grundet gangens størrelse er det umuligt at få et ordentligt billede, men som I kan se passer fronter og greb til køkkenet.

 

 

Er jeg mon den eneste, der sætter hele huset på den anden ende, når en ny verdensborger er på vej? Hvordan byggede i andre rede?

 

 

 

Den dag pottefeprinsessen fik diarré!

I weekenden var jeg en tur i den lokale boghandel for at købe en lille ekstra gave til Ane, som havde fødselsdag i dag. Planen var, at hun skulle have sådan en pottetræningsbog, da det der med at gå på toilettet så småt er begyndt at interesse hende. Hun har tisset på toilettet et par gange nu, hvor hun selv har bedt om det. Så jeg tænkte, at sådan en bog måske var en idé.

Jeg fandt rimelig hurtigt udvalget af pottebøger i butikken……

image

Ej, nej, nej, nej…….

Jeg ved ærligt talt ikke, hvor jeg skal begynde?!

Pottefeprinsesse?? Drengebukser? Pigebukser? Orh, hold dog op, hva’! Det er børn! Jeg er ganske sikker på, at deres tarmsystem fungerer nogenlunde ens trods kønsforskelle. Lort er lort. Og det lugter sgu nok af det samme, ligegyldigt om man har haft seje eller kønne bukser på!

Jeg synes simpelthen det er så skørt og trist, at børn risikerer at vokse op med den opfattelse, at piger er kønne prinsesser og drenge seje superhelte. Jeg havde en kedeldragt, da jeg var barn. Og mine småbrødre elskede de tylskørter, jeg syede til dem et år til jul. Der er ikke noget, der hedder pige- og drengetøj. Der er noget, der hedder tøj. Og en ferskenfarvet satinkjole med glimmer og sløjfer er lige hæslig, om du putter den på din søn eller datter!

Lov mig, at I knalder mig én i hovedet med en tryllestav, hvis I nogensinde hører mig omtale min datter som en pottefeprinsesse, okay??!

Jeg behøver vel næppe sige, at Ane ikke får en pottefeprinsesse-bog i fødselsdagsgave…. Så er sandsynligheden større for, at jeg selv skriver én. “Den dag pottefeprinsessen fik diarré” skulle den hedde….

Jeg har til gengæld fundet denne bog, hvor Jeppe pottetræner sin hund:) Se, dét ville Ane synes, var skørt og skægt!

PS. Ane fik en bog om traktorer!

– Indlægget indeholder affiliate links

Inde i min mosters mave…

I morgen er det Anes fødselsdag.

I dag er det to år siden, at vi hastede til Lolland efter at have fået beskeden om, at min søsters vand var gået. Vi var forvirrede, uforberedte og mest af alt nervøse.

Ironisk at hun kom alt for sent og en del for tidligt…..

Det er to år siden, jeg sidst kørte i bil. Jeg kan godt, når det virkelig gælder.

Jeg havde været med til tre fødsler før denne. Alle min søsters. Oplevelsen var selvsagt en smule anderledes denne gang…..

Ane blev født uge 35+5 efter et langt døgn med stikpiller, vedrop og frustration – naturligvis mest for min søster, som havde glædet sig til at føde en sidste gang. Planen om en hjemmefødsel gik i vasken, idet fødslen gik i gang før uge 37.

Ane kom til verden d. 4/8-2013 på en solskinsdag. Hun vejede 2360 g., målte 46 cm og var helt og aldeles perfekt.

Og hun var min! Fra det øjeblik jeg så hende, var hun min.

image

Nu skal hun være storesøster. Til en baby, der bor i min egen mave. Ane er ret optaget af maven. Hun aer den og siger “Hej, hej bibi!”. Og så taler vi om, at Ane ikke kunne ligge inde i mors mave, fordi den var syg. “Motters mave”, siger Ane. Ja, det er rigtigt – du lå inde i mosters mave:) “Badian, Sander og Oiver!” Ja, Bastian, Alexander og Oliver har også ligget inde i mosters mave. “Og Ane!” Præcis! Og Ane:)

 

(I kan læse hele fødselsberetningen her)

 

Tøj at vente i

Jer, der har fulgt med på Instagram, ved, at jeg fik mave ret tidligt i graviditeten.

Faktisk måtte jeg allerede lægge mine almindelige bukser væk omkring 8. uge. Både mave, hofter og numse besluttede sig for at udvide, og jeg havde det bestemt ikke særlig bekvemt i mit almindelige tøj.

I kølvandet på fertilitetsbehandlinger, selvbetalt barsel og projekt håndværkertilbud er budgettet, ligesom bukserne, en smule stramt, hvorfor jeg ikke har syntes, at jeg kunne kaste mig over de lækre og lidt dyrere ventetøjsmærker, der er derude. Og ærlig talt så blev jeg en anelse skuffet over udvalget i H&M:/ Jeg er kun 160 høj, og det meste af tøjet fik mig mest af alt til at ligne et telt. De bukser jeg kan passe om maven og numsen er cirka tre meter for lange i benene….

Men hvad H&M mangler på den front, gør de op for i deres Basic-afdeling!

Min veninde, Ditte, rådede mig nemlig til at stikke næsen og maven derover i stedet. Der er tilpas meget strech i tøjet til, at det kan bruges gennem hele  graviditeten – og, for Dittes vedkommende i hvert fald, også efterfølgende.

Se, den tankegang kan jeg li’:)

Så nu er gaderoben fyldt op med Basic-varer fra H&M, suppleret med lidt godt fra Vila og Føtex:)

Jeg har købt en del lange toppe fra H&M, hvor der er rigeligt plads til både mave og numse. De er skide gode til et par jersey-bukser eller en nederdel og så bare en cardigan ud over, hvor maven kan få lov at strutte lige så tosset den vil. Derudover har jeg tømt H&M for kjoler. De har haft nogle virkelig lækre af slagsen med høj udskæring foran, som er ret fint i fht at der også udvides i frontpartiet;) De er desværre ikke længere at finde på deres hjemmeside, men måske man kan være heldig i butikkerne. Ellers har Vila en der minder om her.

image

 

De tre cardigans er fra Vila og kan findes her, her og her 🙂 De to sorte er på tilbud nu! Den sorte kjole må du i H&M og lede efter – ellers er den i pink😉 Jeg har selv købt den i sort og grå med striber, og den er super god her i varmen, men kan også sagtens bruges til efteråret med strømpebukser.

Jersey-bukser (som måske nærmere er leggins med snor i livet…..) har jeg fundet i Føtex. Deres nye mærke, VRS, har nogle ret lækre ting! Blandt andet sømløse bh’er/toppe uden bøjle, som muligvis ikke er det mest sexy, man kan tænke sig til, men som føles fantastiske, når ens bryster har vokseværk!

Jeg havde et par af bukserne på i dag, sammen med den grå cardigan, som jeg har boet i siden den kom ind ad døren.

image

Kæden om halsen er en kugle med en klokke i. Den kaldes en Bola og stammer vist oprindeligt fra Mexico. Fra babyen begynder at kunne høre i maven, har man kæden på. Babyen vænner sig til lyden, som den så efter sigende kan genkende og finder beroligende efter fødslen:)

Min kollega, Trine, havde sådan en ved sine graviditeter, og jeg syntes, at tanken var så fin! Egentlig havde jeg glemt alt om det, men min bonusmor havde én (hun er ikke gravid), som hun gav mig, da jeg fortalte, hvad formålet med den var. Jeg har sidenhen prøvet at overbevise hende om, at hendes håndtaske i virkeligheden er en pusletaske – den virkede ikke….

 

Ps. indlægget indeholder de famøse affiliate links – det har jeg aldrig prøvet før! I kender dem med garanti godt, men hvis ikke: hvis du shopper via links i dette indlæg, så tjener jeg lidt håndører til skumbananer og brie:)