En ode til 92 æg

Et æg var glæde, et andet var håb

et tredje var afgrundens skingreste råb.

Et æg var vrede, et æg var latter

og et var trætte, hormonfyldte patter

Et æg var drømmen, der sneg sig ind

et andet var sprøjter i maveskind.

Et æg var kærlighed – voldsom og stor

et andet en stemme, der kaldte mig ‘mor’

Et æg tøvede, mens et andet sig skyndte

et tredje var livet, der aldrig begyndte

Et æg kom et efterår, et æg kom en sommer

et smagte af nougat, et andet af blommer

Et varmede mig op, et frøs mig til is

et spredtes til tårer i tusindevis

Et æg blev til to og to blev til flere

92 æg lod sig ikke diktere

De hilste i entreen, men hængte ej hatten

før pist var de borte forsvundet i natten

Med vemod og sorg jeg så dem gå

92 små hjerter der aldrig sku’ slå

Og som dog viste mig kærligheden på deres færd

Farvel 92 æg og tak for jer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

0 kommentarer til “En ode til 92 æg”

  1. Flot skrevet. Og pludselig en dag var det bare noget der var en gang, det vil altid være en del af en, men alligevel glemmer man det, når de kalder mig mor.

    1. Jeg tager det med glæde med videre som en del af mig. For uden den del, havde jeg ikke været, hvor jeg er i dag. Og her er rimelig dejligt:)

  2. Smukt, rørende og rammende. Beskriver så flot bristede drømme og håb. Ønsket om et barn. Og selvom jeg slet ikke har været det samme igennem – så kæmper jeg med at få barn nummer 2. Og du har på en måde sat ord på mine følelser og tanker om hver evige eneste negative test jeg har taget de sidste 1 1/2 år.
    Tak for at beskrive noget så svært.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.