Barnevognsjungle!!! Hjælp…..

Jeg er lost. Helt og aldeles! Hjælp, tak!

Vi skal have en barnevogn – det kommer vi nok ikke udenom. Og jeg har ledt og læst og prøvet at forstå, men det er jo en jungle!!! Så jeg håber, at I vil være behjælpelige med gode råd og erfaringer – jeg har brug for det:)

Til Ane købte vi en brugt Emmaljunga combivogn. Den var ikke et hit, desværre. På trods af at den kun var brugt til et barn, så den slidt ud med rust hist og her. Liggemålet var for kort. Og nå ja, så var der hele episoden, hvor selve kassen røg af – med lille, bitte to måneder gamle Ane i:/ Jeg har ikke fuldstændig afskrevet Emmaljunga – den ville bare have lidt ekstra at bevise!

Drejbare forhjul:

Det ser jo pisse tjekket ud. Og det må være dejlig nemt at komme rundt. Men er det en nødvendighed? Eller bare en luksus, som man sagtens kan undvære, når man ikke kender til den?

Søskendevogn:

Ane er 2 år og 4 måneder, når jeg har termin. Jeg tænker, at vi nok er nødt til at investere i en søskendevogn. Eller hvad? Er det nok med sådan et ståbræt eller sæde til barnevognen (Ane er ikke sådan en pige, der er fan af at sidde/stå stille – tænker at hun bare ville hoppe af sådan et bræt, men hvad ved jeg….)? Og skal man ud i en søskendevogn, hvilken slags skal det så være?

Krav:

Vi har ikke tænkt os at give 10.000 kr. for en barnevogn. Allerhelst ku’ vi ønske os at finde en til max. 5000. Max! Vi køber gerne en ‘discount-vogn’, som ikke er noget fancy mærke, hvis den er god! Og vi køber også gerne brugt – DBA er min ven;) Men køber vi en brugt, er jeg nødt til at være ret sikker på, at det er lige præcis dén, det skal være, da der jo ikke er mulighed for at levere tilbage.

Jeg skal ha’ en ordentlig kurv nedenunder. Der skal kunne være en pusletaske, to Netto-poser og min jakke, sådan cirka.

Liggemål på min. 90. Vi gider ikke skulle ud og skaffe ny vogn efter halvandet år. Så jeg tror, at de fleste combivogne er udelukket.

Alt det jeg ikke ved:

Der er med garanti meget, jeg ikke ved om barnevogne. Og ligeså meget som jeg ikke overvejer. Så kom med det – alt det I selv tænker er mega vigtigt eller værd at tænke med, når man skal shoppe barnevogn:)

 

 

0 kommentarer til “Barnevognsjungle!!! Hjælp…..”

  1. Som tidl. BabySam ejer kan jeg varmt anbefale en Emmaljunga Big Star Supreme, det var den vogn vi havde færrest reklamationer og reparationer på.
    Kombivogne er jeg ikke fan af, de er ikke ligeså stabile som en vogn med stort liggemål.
    En anden vogn jeg kan anbefale er en Odder Classic, en god gedigen og robust vogn 🙂
    Spørg endelig
    Knus Mari a(1707)

  2. Hej Elisabeth

    Jeg har brugt oceaner af tid på at finde den rette barnevogn til min dreng.. Jeg valgte en Odder barnevogn med x-Dream stel. Den kan sagtens købes på DBA til omkring de 4000-5000kr. Den er simpelthen så lækker. Den er 97cm lang, og hvis man får et barn der er glad for at sove i barnevogn – er denne helt perfekt

    X-Dream stellet gør den meget let at pakke sammen, og samtidig ikke fylder noget.. Kassen er samtidig meget let at få af der er desuden god plads under den, til alt slags habengut. Der kan vælges punkterfrie dæk – Mega smart..

    Jeg ville nok ikke købe søskende vogn, for længe kommer Ane egentlig til at bruge den? Iøvrigt plejer liggemålet at være noget mindre på disse..

    Hel barnevognen er faktisk temmelig genial.. Jeg startede faktisk ud med en Brio, ik så imponeret

    Håber det kan bruges

    De kærligste hilsner fra Marie Louise wå

  3. Åhh det store valg om den perfekte barnevogn
    Vi købte en Basson Nordic Lux, den har langt liggemål, drejelige forhjul, er en kombi vogn…ja og så er den dansk, jeg synes den er fed det eneste er at kurven kan være lidt svær at komme til…men jeg elsker vores vogn…vi har kun et barn men umiddelbart tænker jeg at i ikke får brug for en søskendevogn, en løbecykel ville være super tænker jeg

  4. Du skal med andre ord ha’ min vogn – altså en magen til 😉 Fra Mumswish en City med hjul der drejer for JA det er fedt, specielt når ens barn pludselig vejer 13 kg og sover mens man gerne vil gå rundt i de små gader i Århus f.eks. 🙂 Rigtig godt kvalitet. Produceret i Tyskland, men designet af ældre ægtepar fra DK. Hjulenekan låses og vognen under kan lukkes, spalt ikk falder ud 😉 Jeg er fan!

  5. Kig på basson lavernogle rigtig lækre vogne til rimelige penge. Er super glad fir vores en Basson grande med alu stelhttp://www.bornebiksen.dk/product/basson-grande-soft-med-staalstel-135/

  6. Jeg er ca lige så langt henne som dig med vores første barn, så har ikke så mange erfaringer, men vi købte vogn i weekenden, så kan da fortælle hvad vi valgte og hvorfor 🙂 Vi var gennem mange af de samme overvejelser som jer i forhold til brugt vs ny og havde egentlig besluttet os for en brugt. Vi ville så prøve lidt forskelligt i butikkerne for at finde ud af hvad vi skulle gå efter og her fandt vi ud af at vi meget gerne ville have drejehjul. Det var seriøst SÅ nemt at komme rundt og de faste hjul virkede meget tunge og kluntede ved siden af. Vi kunne dog ikke finde en egnet vogn med drejehjul på nogle af de gængse brugt-sider og vi synes lige som jer at 10.000+ kr for f.eks. En emmaljunga Big Star Suprême er fuldstændig vanvittigt. I stedet faldt vi over en Basson Nordic Lux i Ønskebørn. Den har stort set de samme features som EM, men koster kun det halve. Vi kom af med 6000 kr alt inkl. (madrasser, lift, regnslag osv). Om den så dur’ til noget det ved jeg ikke, men er man ligeglad med mærkevarer synes jeg umiddelbart at den var et fint alternativ. Liggemålet er i øvrigt 97 cm og man kan købe en klapvognsdel til at sætte på stellet senere.

  7. Jeg kan kun anbefale flip-flap.dk. De sælger de vogne der hedder Mikado som er den vogn der forhandles flest af i Polen og Tyskland. Det er en kombivogn, men en god en og med liggemål 90 cm. De har vist også søskendevogne. Man får hele deres pakke for 3.600 kr. Og den fåes i mange farver

  8. Tag de drejelige forhjul! Vi har dem og de er guld værd. Min veninde har flip flap og er vist rigtig glad for det. Vi har den kæmpe emmaljunga og er også virkelig tilfredse.

  9. Som en anden skriver: flip-flap.dk
    Vi købte en kombi derfra – 90cm i liggemål og min datter på 19 mdr ligger stadig rigtig fint i barnevognen. Klapvognsdelen er også rigtig fin (vi skifter lidt efter vejr etc) den koster 3.700kr inkl autostol + regnslag etc. Pissegod vogn.
    Det løser bare ikke lige dit “søskende-problem” . Jeg venter mig også en og det kommer til at være præcis 2 år i mellem pg jeg er helt lost.
    Jeg tror at jeg holder mig til den vi har i første omgang og forsøger mig med vikle i starten. Den store kan også fint sidde i fodenden mens baby er helt lille –
    Jeg kan nemlig heller ikke kaste 10-11.000kr efter en Søskendevogn.

    Har dog set lille på en babyjogger double (fåes til ca 3500kr brugt – den er læks! Eller en babyjogger select – den kan laves fra double til single.

    Jeg tror bare at vores valg er at vente og se hvad behovet reelt er… Uha en jungle!

  10. Jeg hat også en mumswish. Der kan dog ikke være et søskende-sæde på, da den er enkelt understøttet. Men du kan sætte et ståbræt på.

    Vi har købt en anden madras og regnslag til vores.

  11. Vi startede også ud med en emmaljunga kombivogn. Den blev hurtigt, ligesom du beskriver. Men nu bruger vi den hos mine forældre. Vi købte, til vores store dreng en brugt Odder Classic til 1500 kr. Den sover han stadig i, 2 år og 9 mdr gammel. Til lillesøster købte vi også en brugt Odder. Dog med X-Dream stel! Det er SÅ meget nemmere. Den fylder mindre i bilen og vejer ikke nær så meget. Kasserne på Odder vognene kan klappes helt sammen, så de er nemme at transportere, hvilket er vigtigt for os. Desuden syntes jeg der er fint med plads under vognen. I en periode, da vi tog toget til legestue, handlede vi også ind til ugens løb og jeg fragtede det hele i vognen. Vi købte et brugt søskendesæde til 100 kr, som storebror har benyttet sig meget af. Jeg går jo hjemme med begge og vi tager dagligt en gåtur. Han elsker at gå ved siden af, men sommetider vil han gerne op at sidde også sidder de jo nu, hvor lillesøster er 10 mdr, og pjatter og snakker med hinanden Håber du kan bruge det til noget

  12. Vi har en brio sport som vi er ret tilfredse med… Den har holdt rigtig godt og er nu på andet barn. Dog ville jeg overveje drejelige forhjul hvis jeg skulle have en ny…
    Men der er 2 år og 5 måneder mellem mine piger og vi bruger ståbrædt til den store. Hun er vild med det og det fungerer rigtig godt til indkøbs ture og til og fra vuggestuen. Vi har også arvet en tvillingeklapvogn, men har kun brugt den en eneste gang, så jeg ville nok ikke kaste penge efter en søskendevogn hvis jeg var dig…
    God jagt

  13. Altid drejehjul!! Vi har en 3 hjulet løbeklapvogn, som vi brugte en Lift i. Den kan vende på en tallerken og de store hjul kan sagtens klare en tur i skoven, men kurven er svær at komme til… Men for pokker det drejehjul er et hit

  14. Vi er typerne, der har den største emmaljunga uden drejbare forhjul. Det lyder ikke til, at I er til det samme, så det er ikke derfor, jeg skriver.

    Vi har præcist to år mellem nr. 1 og 2 (fratrukket 3 dage). Vi har valgt at have søskendebræt på barnevognen og savner ikke en søskendevogn. Det har været en god anledning til at få gang i løbecyklen og til at blive bedre til at gå selv, og selvom hun var skeptisk i starten og er typen, der gerne stikker af, så er hun blevet rigtig glad for brættet. Går vi en længere tur i weekenden har vi bare den lille i barnevognen og den store i klapvognen – man kan evt. nøjes med en lille paraplyklapvogn, hvis man ikke gider to store køretøjer.

    God fornøjelse med jagten 🙂

  15. Tilslutter mig mumswish, vi har selv en flipflap og den er skøn med undtagelse af det med kurven…. Den er bøvlet at komme til og der kan ikke være så meget. Mumswish er superlækker mht. søskendevogn så afhænger det af hvor meget og hvor langt i går. Baby joggers søskendevogn er fantastisk vi fik vores brugt til 3500,- inkl. babylift og det er skønt når den store gerne vil op. Den er nem at klappe sammen, kan være i en lille bil og komme igennem normale døre. Men vi går også langt og så kan den nemt komme med ombord på er fly og håber stadig på at komme ud at flyve med dem begge en dag. Der er 19 mdr. mellem vores.

  16. Vi fik barn nummer to da nummer et var 1 år og 9 måneder gammel og vi klarede os fint uden søskendevogn. Vi havde et ståbræt, men brugte det meget lidt – nummer et bliver bare lidt hurtigere stor end nummer to i mange henseender 🙂 nu er vi på barn nummer tre og har købt en brugt Odder Classic til ingen penge, som jeg elsker. Til de første havde vi en emmaljunga Big Star supreme, som vi solgte da vi jo ikke skulle have flere børn (…) – det var også en virkelig god vogn. Drejelige forhjul kan du sagtens leve uden, hvis du ikke har prøvet dem endnu! 🙂

  17. Vi har en Emmaljunga Big Star Surpreme med drejehjul, og det er en af de bedste investeringer, vi har gjort os til baby. For mig er drejehjul et absolut must have, det er SÅ nemt, og man kommer rundt alle steder. Vores baby på 15 mdr sover stadig lur i barnevognen, og vi bruger den også på gåture, selvom vi også har Nitro klapvognen. Barnevognen kan bare noget 😉
    Derudover vil jeg råde jer til at tænke meget over, at barnevognen skal kunne komme meget nemt ind i jeres bil, det handler virkelig om at gøre tingene nemt for sig selv.
    God fornøjelse med babytransporteren 🙂

  18. Vi har altså også været ret glade for vores flip-flap kombi. Både som barnevogn og klapvogn. En enkelt gang knækkede en lille dims til hjulet, og 3 timer senere stod der en sød polsk mand på min dørmåtte med et nyt hjul. Efter 1 1/2 år ligger han stadig fint i barnevognen – og klapvognen kan ligge helt ned, så der sover han faltisk også ofte.. Jeg er en kegle til køretøjer, så her er drejbare hjul et must…

    1. Jeg vil bare synge med på den her: Flip flap er vildt billig ift. kvalitet og liggemålet er det længste for kombivogn – 90 eller 92 cm. Og når de er længere kan de sove i klapvognen, som kan ligges helt ned. Derudover kan klapvognen vende begge veje, hvilket er virkelig skønt synes jeg. Og så er den nem og lille at komme rundt med. Min datter som er på alder med Ane har sovet i barnevognen indtil nu, men nu er vi gået over til kun klapvogn. Man kan kigge på den i privat hjem på Amager:)

    2. læser det som om at det er den polske mand, der stadig ligger godt i barnevognen. Tænker det er ret irriterende i længden. :joy: :grinning:

  19. Jeg har ikke lige læst alle kommentarerne, men vil bare lige bidrage med min erfaring. Jeg er høj, og har en Odder med ekstra liggemål, som jeg er rigtig glad for. Mine forældre købte en “discountvogn” (dog i den dyre ende) for at have en til børnebørnene; luksus:) Men. Når jeg går tur med deres, rammer mine fødder fodlåsen ved forhjulene ved hvert. eneste. skridt. Det er til at gå AMOK over! Det problem har jeg slet ikke med Odderen. Så hvis du er høj, så vær obs på denne detalje:)

  20. I mellem vores drenge er der 2 år og tre måneder, til at starte med, havde vi ikke en søskendeklapvogn, men fandt hurtigt id af, at behovet var der for en. Vi brugte den ca 3/4 år, men det var det hele værd i den periode. Jeg var ofte alene med drengene i weekenden, og når den mindste ikke vil sove, var det fantastisk, at kunne gå en tur, hvor den lå og sov, og jeg kunne snakke og hygge med den ældste søskendeklapvognen har svinghjul, så når vi gik med den alm barnevogn, blev det faktisk hurtigt træls, at gå med den alm. Den virkede tung og klodset, at komme rundt med. Svinghjul er helt sikkert et must, hvis vi skulle have købt ny, det er altså for lækkert

  21. Der kommet an på hvad du skal bruge den til? Vi har f.eks ikke bil, så hele problematikken med at den skal kunne være i bilen, sprang vi over. Har en brugt Odder til storesøster, som hun stadig sover i, og en tvillingevogn til turen til vuggestuen. Men vi går også 2,5 km for at komme i vuggestue, og jeg synes det er så langt, at det er rart den store kan komme op og sidde godt. Hvis man har institution lige rundt om hjørnet, er det jo mindre vigtigt. Jeg købte min brugt, og min erfaring er, at dba priserne er bedre i Sønderjylland end i KBH, så vi sendte mormor ud for at kigge på vogne. For at gøre forvirringen total, vil jeg spørge om du har overvejet en ladcykel? I og med t vi har så ‘langt’ til vuggestuen ville jeg måske hellere have en cykel end en tvillingevogn.

  22. Vi købte en Odder for ni år siden til ældstebarnet. Den kører i øjeblikket med nummer tre, er naturligvis slidt, men jeg synes den har været et godt køb. Hvis du skal have et søskendesæde – vi brugte vores en del – skal du være opmærksom på at købe en vogn med ramme hele vejen rundt under kassen – det har Odders i hvert fald. Jeg har ikke så stor erfaring med drejbare forhjul, men jeg vil sige, at det afhænger meget af hvor du skal køre. Hvis du skal køre i byen, er drejbare hjul sikkert en god ting, men jeg synes de driller i mere rustikt terræn (grusvej fx).

  23. Vi kjøpte en gammel, simo classic exclusive til 1500 kr. Helt fantastisk! Den hadde store hjul, og fungerte sikkert like godt som for 20 år siden. Og den så fantastisk kul ut. Dreibare hjul er ikke praktisk. Velg store hjul og en sikker vogn. Også er jo den retro looken flott 😀

  24. Trille dream light. Kombi vogn, alt inkl (altså lift og barnevogn og klapvognsdel) 5000 kr., liggemål 97 cm, kurven skal sættes fast med strips hvis den skal habe to poser plus pusletaske, drejbar forhjul.

    Knus elsker den! Samtlige af mind veninder med hhv emmaljunga, bugaboo og odder har været begejstret for min, i em sådan grad at to har byttet deres luksusvogn ud.

  25. Jeg hører ofte at man ikke skal købe Emmaljunga brugt. Derudover er jeg selv sparetypen hvad barnevogn angår og har haft Scandia til 4500 kr, det var en pisse lækker vogn, og de er kun blevet bedre! Nu har vi en Basson til 5000- den er også bare kanon! Hvis du spørger i butikken vil de dog ikke lægge vægt på, at de to ovennævnte vogne har ligeså mange lækre detaljer som de dyre- så vær selv opmærksom, for det har de altså mange af dem- i hvert fald de nyere Scandia og Basson!

  26. vi har en odder zip – har holdt fantastisk i fire år nu.
    Der er 23 mdr mellem drengene – købte en tvillinge paraplyvogn som vi stadig elsker når vi er på tur.

  27. Jeg har to små med 2 år mellem og var også ude i tankerne om man skulle have søskende vogn osv…

    Men vil sige at en alm vogn og så er ståbræt er okay.
    Eller en barnevogn og så en vikle til en af børnene mens den anden er i vognen…

    Vi har en emmaljunga barnevogn og er super glad for den har haft det mærke til alle børnene har 3…

    Du skal bare tjekke at det ikke er deres gamle låse system til barnevogns kassen som du havde på din combi vogn….

    Hvis du er ude i en søskende vogn så tænk på om den er nem at komme rundt med på trange steder.
    Skal den ofte ind og ud af en bil ?
    Skal du have den med ind hvor der ikke er så god plads osv…
    Den er jo ret stor at komme rundt med.

    Vi endte med en alm vogn og en alm klapvogn og et ståbræt…
    Og nogle vikler til at bære den ene i…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.