Søndag i Ikea…..

Mig: Ja, det bliver godt!!!! Listen er klar, målene taget. Hurtigt ind, hurtigt ud, hjem og lave puslekrog. 

Ane: Nej!!! Nej, jeg vil ikke sidde i den vogn. Eller holde dig i hånden. Se far, jeg løber. Fang mig, fang mig, flyv mig. Nej! Ikke op i vognen, siger jeg. Mariekiks? Okay, jeg spiser den i vognen.

Fyrsten: Jeg dør…..

Mig: Uh, flotte glas! De står ikke på listen, men jeg kigger lige. Hov, papirafdeling! Åh, pæne, pæne farver. Jeg er sulten. Og har kvalme. Skal man hele vejen ned til elevatoren for at finde et toilet? Hov, der er en lille frø på den notesbog:) Pæne, pæne notesbog!

Ane: Uh, flotte glas! Jeg tager lige ét. Og jeg kan stable et andet ovenpå. Se far, jeg er go’! Nej nej nej, du skal putte flere ovenpå, far. Ikke fjerne dem. Eller mig. Hold op! Jeg vil derover, der er flotte farver. Nej, lad mig nu…. Kiks? Jo tak!

Fyrsten: Jeg dør…..

Mig: Det kan da ikke passe. De må da have et skab, der måler 76 x 61 x 83. Det er jo standardmål! Hvorfor er der ingen medarbejdere, der kan hjælpe? Måske vi kan tage forbi MacD, når vi kører hjem? Mmmm, chili cheese tops! Hvorfor er der ingen toiletter? Hvor er Ane? Jess, hvor er Ane??

Fyrsten: Jeg dør……

Mig: Nej nej nej, hvor er du, Ane?? Så hurtig kan du sgu da ikke være? Kom nu frem, kom nu frem! Måske er du …. hov, er det en fransk hotdog, han render rundt med? Hvor har han den fra? Fokus! Ane, hvor fanden er du??? Dér! Lyserød sko ud ad skabsdør – fundet!!!!

Ane: Det er et slot! Og det er mit slot. Jeg bor her nu. Hvis jeg lukker, bliver der mørkt. Det er sjovt! Hej mor, kom ind i mit slot. Nå, ikke?! Jeg bliver her! Slip mig, tykke dame! JEG BLIVER HER!!! Nej, det virker ikke denne gang, du kan ikke narre mig, jeg gør det ikke, jeg skal nok ….. Kiks? Ja, tak så….

Fyrsten: Jeg dør…..

Mig: Ej, nu må de fandme stoppe. Er der ingen ansatte i det her firma? Der er en computer. Hvad hvis jeg trykker på den? Mon der så findes ansatte? Hvad hvis jeg kommer til at puffe til den? Mon ikke der findes en særlig straffri paragraf for gravide kvinder? Gravide kvinder i Ikea? Det må være sket før! Jess, find en ansat. Fordi jeg siger det! Ej, vi går. De er tydeligvis ikke interesseret i kunder. NU går vi! Uh, skal vi ikke købe badekar til baby, nu vi er her? Hvad mener du med, at det ikke står på listen? Fuck listen. Uh, se den uro, den er pæn!!!!

Ane: Far, far, jeg vil ha’ den pude. Og den bamse. Og de tuscher. Jeg vil op. Sæt mig ned. Du er dum, far. Jeg vil ha’ mor. Nej, du skal bære mig far. Jeg er tørstig!!!

Fyrsten: Jeg dør….

Mig: Nu kører vi altså hjem! Kom, Jess. Ej, hold lige øje med Ane, hun tømmer sin drikkedunk på gulvet. Hov, de har soft ice! Jeg ku’ godt spise én. Kom, vi køber en soft ice. Ej, nu har jeg kvalme. Vi glemte rodebutikken!!!! Nå, ikke nu? Okay, så gør vi det bare, når vi skal herud igen på søndag:)

Fyrsten: Jeg dør…..

image

Fordomme og fordele ved hjemmefødsler

Efter at have læst et dejligt indlæg hos Cana, tænkte jeg, at jeg lige ville dele lidt af mine tanker omkring det at føde hjemme.

Først vil jeg lige gøre nogle ting klart:

  • Jeg er ikke jordemoder. Jeg er ikke læge. Jeg er ikke faktisk det mindste klog på fødsler. Og sidst, men ikke mindst: jeg har aldrig prøvet at føde hjemme! Mine ‘erfaringer’ med og tanker om hjemmefødsler udspringer dels fra at have deltaget i fire fødsler, hvoraf den ene var en hjemmefødsel, og dels fra at have læst en del om emnet, både faglige artikler og personlige beretninger. Og så er det et emne, som fylder i mine tanker og har gjort det i nogen tid, da Ane også skulle ha’ været født hjemme.
  • Mit tidligere indlæg om hjemmefødsler bærer ret meget præg af, at jeg bestemt ikke har lyst til at føde på et sygehuset. Og det er stadig rigtigt! Men jeg synes, det er vigtigt at slå fast, at mit valg om en hjemmefødsel i langt højere grad er truffet ud fra et ønske om at ville føde hjemme, end det er en modvilje mod at føde på hospitalet!
  • Der er mange ting, jeg ikke forstår. Som blandt andet moden med at smøge sine bukser lidt op, så man lige kan se anklerne. Eller smækbukser. Eller chai-the. Det betyder ikke, at jeg har noget imod chai-drikkere med bukseopsmøg! De er sikkert ganske rare mennesker, og jeg dømmer dem på ingen måde;) Jeg vælger bare at indtage andre væsker og iføre mig anden påklædning, fordi jeg bedre kan li’ det!

 

Og nu til sagens kerne:)

Jeg møder en del fordomme om det at føde hjemme. Jeg hører dem, når jeg selv lufter min plan om at føde hjemme, og jeg støder på dem rundt omkring på de sociale medier. De personlige er forholdsvis nemme at forholde sig til, for de kommer som regel fra folk, som jeg kender, og som kender mig. De kender min mimik og mit tonefald og omvendt. Vi kender hinandens historier og har disse med i tankerne, når vi samtaler om emnet.

Det samme gør sig naturligvis ikke gældende på nettet og de sociale medier. @mortilsigurdogannabellatusindfryd kender ikke mig og omvendt. Jeg ved ikke ikke, at når hun udtaler sig kritisk om hjemmefødsler, er det fordi hun havde en grim oplevelse med fødslen af ‘Annabellatusindfryd’, eller fordi hendes nabos kusines kollegas datter har en skrækhistorie om emnet. Eller om det er fordi hun har sat sig super godt ind i emnet, da ‘Sigurd’ skulle fødes og opvejet fordele og ulemper og truffet en beslutning. Det kan også være, at hun, som jeg, har følt efter dybt nede i maven og truffet en beslutning om hvordan hun helst bringer sine børn til verden. Det er ikke til at vide! Hvad jeg til gengæld ved er, at det er et super sårbart emne, og man skal træde varsomt.

De fordomme jeg møder – både det ene og det andet sted – lyder sådan:

Tænk engang at du tør!!!! Hvad nu hvis der går noget galt?

Jeg har læst en del om emnet og er faktisk aldrig stødt på en beretning om en hjemmefødsel, der gik galt. Ikke dermed sagt, at de ikke findes, men jeg tænker, at der i så fald ikke kan være overvældende mange af slagsen.

Fødsler går galt. Også dem, der starter i hjemmet. I den situation bliver man naturligvis kørt til nærmeste hospital med det samme! Jordemoderen er ikke på ‘hjemmefødsels-provision’, hendes interesse er ikke, at du skal føde hjemme. Hendes interesse er at passe på den fødende og barnet. Ergo gambler hun selvfølgelig ikke med noget som helst.

Komplikationer opstår sjældent i løbet af en halv time. Der vil være tegn, små ting undervejs, som en jordemoder er uddannet til at bemærke og reagere på. Så når noget går galt, så har jordemoderen set det længe før, det rent faktisk sker, og dermed arrangeret en tur til hospitalet.

Jamen, det sviner da helt vildt?!!

Jeps, det gør det. Det gør børn generelt! Så er man allerede inden fødslen bekymret for rengøringen, så bliver det nogle laaaaaange år;)

Ja, det sviner. For nogle endda helt vildt meget. Også selvom man pakker hele stuen ind i pressening. Heldigvis er både Ajax og gulvmopper opfundet, og hjemmet skal nok komme til at skinne igen. Hvor meget det kommer til at svine er uden tvivl min mindste bekymring, når det kommer til at føde. Og jeg tror, at de, som bekymrer sig om den slags, i forvejen er ret afklarede omkring, hvor de gerne vil føde.

Så får man jo ingen hjælp eller støtte efter fødslen!

Jo, det gør man:)

Jeg ved ikke, hvor meget rådgivning man modtager efter en almindelig hospitalsfødsel. Ane blev født for tidligt og hører derfor ikke under den kategori. Men efter hvad jeg hører rundt omkring, så er det ikke fordi jordemødre, sygeplejersker og obstetrikere står i kø ved hospitalssengen for at beundre vidunderet og komme med gode råd til amning og hæmoridehåndtering.

Her i Hvidovre modtager man besøg af jordemoderen de første to dage efter fødslen. Jeg skal ikke hive minimennesket ud i en kold bil i december måned, men kan holde den, mig og mit trætte korpus hjemme på sofaen, hvor jordemoderen kommer på hjemmebesøg. Dét kan jeg li’!:)

 

Fordele ved hjemmefødsel:

Ja ja, nok om fordommene. I skal ikke snydes for det, jeg ser som fordelene ved at føde hjemme:)

Min helt egen jordemoder! Dét oplever man IKKE på landets fødegange. Det er bestemt ikke jordemødrenes skyld, for jeg er sikker på, at de hellere end gerne hengav sig 100% til lige præcis din fødsel, men sådanne gode arbejdsforhold har de desværre ikke:( De har for dælen knap nok tid til at spise deres frokost!!!

Min jordemoder kommer til at kunne nyde en kop kaffe og en ostebolle imellem mine veer. Hun kommer til at være nærværende på en måde, som desværre sjældent er mulig på hospitalet. Det bliver mindre stressende for både hende og jeg, hvilket jeg vægter højt.

Når jeg skal føde, skal jeg være 100% tryg og afslappet, hvilket fordrer trygge og afslappende omgivelser. OG en afslappet jordemoder.

 

Ro! Jeg forestiller mig, at en hjemmefødsel bringer ro på nærmest alle tænkelige planer. Ret bogstaveligt er jeg ikke omgivet af andre fødende kvinder, og der vil ikke være et rend ind og ud ad dørene. Jeg er hjemme – der, hvor jeg slapper allerbedst af.

Og så er der roen på den måde, at jeg ikke efter fire timer skal mobilisere kræfter til at fragte verdens niende vidunder gennem isglatte Hvidovre. Jeg er hjemme. Der er fyret op i brændeovnen, og der er kaffe på kanden.

 

Fyrsten! Fyrsten har været til fødslen af begge sine børn, og begge to var en anelse dramatiske. Han er ikke vild med fødsler! Ligesom det er vigtigt for mig at have en afslappet jordemoder ved min side, er det vigtigt at min mand er afslappet. Og jeg tror på, at det er en tilstand som bedst opnås herhjemme.

 

image
Ane – en dag gammel på børneafdelingen i Nykøbing F.

 

Creative Space – en anbefaling

I disse dage hvor reglerne for sponsorerede indlæg, reklame mm. fylder en del i blogland, må jeg hellere tydeliggøre, at dette IKKE er et sponsoreret indlæg! Jeg har betalt for både kop og kaffe, og det var hver en krone værd:)

image

 

 

 

imageJeg har i dag været forbi Creative Space på Frederiksberg – den hyggeligste café, hvor man kan nyde en kop varm et-eller-andet, mens man maler på porcelæn.

En af vores venner (som jeg er rimelig sikker på ikke læser med her) holder fødselsdag på lørdag og har ønsket sig fine, hjemmemalede kopper. Så det skal han få! Egentlig skulle vi have været inde og male alle tre, men Ane var faldet i søvn i bilen, og Fyrsten meldte sig frivilligt til at sidde vagt. Jeg meldte mig frivilligt til tre kvarters uforstyrret krea-tid;)

Jeg var Creative Space-jomfu indtil i formiddags, og mødte derfor op uden at have reserveret bord. Jeg var dog så heldig at få en plads i vinduet, hvilket passede mig fint. Men et godt råd er at ringe og melde jeres ankomst, særligt hvis I kommer mere end én:)

Første skridt var at vælge, hvad jeg skulle male – ret heldigt at det var besluttet hjemmefra, for der var rigeligt at vælge mellem af fine sager. Mælkekander, tallerkner, skåle, lagkagefade mm. Jeg valgte en kop af en god størrelse med hank, som kostede 155 kr. For de penge får man koppen, malingen og brændingen. Og ja – den uforstyrrede krea-tid, som ikke lader sig prissætte;)

Der var nogle søde unge piger på arbejde, som tog sig god tid til at forklare mig om de forskellige typer maling, teknikker mm. Der var rar og rolig stemning, selvom der var mange mennesker – enten var folk meget afdæmpede, ellers var jeg meget optaget af min kop:)

Jeg brugte lige over en halv time på selve koppen og kunne snildt have brugt længere tid! Men med tanke på de to ventende i bilen, måtte jeg tage turboudgaven. Næste gang jeg skal af sted, tager jeg den stille og rolige udgave. Og jeg skal af sted igen! Jeg tænker date med Fyrsten, hvor vi maler en ting til hianden, kaffehygge med pigerne, mødregruppetur mm. Jeg er ret sikker på, at jeg nok skal finde en glimrende undskyldning til at tage et smut forbi og lave en kop til mig selv:)

image
Koppen er først brændt og klar til afhentning om en uge, så jeg kan desværre ikke vise det færdige resultat.

 

Der ligger Creative Space-caféer på både Frederiksberg og Østerbro, så mon ikke også du kan finde på en undskyldning til et besøg;)

Babybyggeri

Jeg er kommet til at shoppe lidt til baby. En lille hue og små fine sutsko fra H&M. Aldeles surrealistisk tanke at de kommer til at følges med et lille menneske om under tre måneder!!!

image

 

Jeg var til andet jordemoderbesøg i går og alt så som forventet helt fint ud:) Hun skønnede babyen til at veje omkring 1100 g., hvilket er lige omkring halvdelen af, hvad Ane vejede ved fødslen. Og det er ret meget det samme, som min storesøster vejede, da hun blev født. Igen – aldeles surrealistisk!

Det er mærkeligt at foholde sig til, at bevægelserne i min mave skyldes et miniature menneske og ikke bare ikke par opmærksomhedskrævende tarme på afveje. Et menneske i stil med dét, der lige nu står i køkkenet med sin far og laver mad, mens ‘Katoffer’ kigger på. (‘Katoffer’ er Anes dukke, Christoffer, som lige for tiden deltager i ALLE familieaktiviteter.) Jeg tror aldrig rigtig, at det bliver selvfølgeligt for mig, det der menneskegroning. Og der tænker jeg ikke på mig selv, men sådan generelt. Det er jo vildt, så meget der skal passe sammen på det helt rigtige tidspunkt, for at ens gener ender ud med at blive til et helt tredje menneske! Og alligevel sker det hele tiden! Ja, altså for nogen… Men det er satme vildt og stort.

Med tanke på hvor stort det er, så har jeg planer om at hengive mig 100% til babybyggeri i denne weekend og absolut kun lave hyggelige ting:) Såsom at tage i Ikea. Ja ja, ‘Ikea’ og ‘hyggelig’ lyder måske som to uforenelige størrelser, men turen skulle gerne munde ud i en eller anden form for hjemmegjort pusleplads. Og dét er hyggeligt:) Jeg vil højst sandsynligt også spise lidt kage og muligvis påbegynde en bog til Baby i stil med den, som jeg tidligere har lavet til Ane.

Og så skal jeg sove. Meget og længe! For i takt med at kvalmen er flyttet ind, er overskuddet og energi rykket ud, og jeg kunne det meste af tiden stå ret op og ned og sove.