En smuk mandag morgen

Det er en usædvanlig smuk mandag morgen i det lille villakvarter. I alle haver og på alle huse glimter lyskæder som tusindvis af små stjerner. Den eneste lyd, der høres, er skridt, der bevæger sig hen over de frostfyldte fliser.

Thorbjørn har luftet den lille gravhund, Lulu, på den samme rute i de sidste 9 år. Han kender kvarteret som sin egen bukselomme, hvorfor benene af sig selv bærer ham den samme vej, som de har har gjort hver morgen i næsten et årti. Det kræver ingen tankevirksomhed af Thorbjørn, som blot følger med. Han tænker i stedet på Birthes frikadeller, som står på menuen i aften, og alene tanken får smilet frem på hans læber. Jooo, det er i sandhed en smuk mandag morgen!

Lulu stopper for at nifle, og Thorbjørn bliver revet ud af sin tanke om Birthes deller. Han ser op på huset, som de er standset foran. ‘Palæ Pompøs’, står der på skiltet på det lille næsten 100-årige hus. På denne frostklare og mørke morgen er dets røde tegltag dækket af en dug af sølv. Alle lys i huset er slukket og ikke en lyd høres. ‘Det er nu idyllisk!’, når Thorbjørn at tænke, før stilheden bliver brudt af et øredøvende skrig:

“JEG VIL SPILLE IPAAAAAAAAAAAAAAAD!!!!!!!”

Så er Ane vågen!!! Skrigeriget varer sådan cirka en halv times tid og udvikler sig til også at indeholde spark, spyt, savl og slag. Så er mandagen ligesom i gang…..

 

0 kommentarer til “En smuk mandag morgen”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.