Om kommunikation på de sociale medier

image

Da jeg udgav dette indlæg forleden, skrev flere, at de oplevede det som en facebook-tendens. Altså at folk er lige lovligt langt fremme i skoene og store i munden, fordi de sidder bag skærmen. At dét de skriver ikke nødvendigvis er et reelt udtryk for deres holdninger, men at de bliver fanget i ‘kampens hede’. Og jeg er enig! Selvom det gør hele problematikken lidt mindre skræmmende, så er det stadig virkelig sørgeligt. Tænk, at sidde der bag skærmen og være grov overfor et andet menneske, bare fordi man kan.

“Hvis du har en holdning, må du også forvente et modsvar!” Jovist, men der er ligesom stor forskel på, hvordan man formulerer dette modsvar.

“Ser min røv stor ud i de her bukser?” Stor? Den er G-I-G-A-N-T-I-S-K! Ej, må jeg ikke godt lige tage et billede af den? Der er ingen, der vil tro mig uden beviser! Om du bør skifte tøj? Kære ven – det vil ikke kunne gøre det. Bliv du hellere hjemme, hvor du ikke risikerer at gøre skade på folk med dit enorme endeparti!

Måske det havde været bedre med “Tværstriber gør sjældent noget godt for nogen, har du ikke et par sorte?:)”

Jeg har mere end én gang taget del i online debatter. Mange har omhandlet fertilitetsbehandling og har gået på, at der ikke burde gives nogen gratis forsøg, at det er folks eget problem, eller at infertilitet ikke er en sygdom. I én debat svarede jeg tilbage på sidstnævnte eksempel ved at linke til en artikel fra WHO, som altså kategoriserer infertilitet som en sygdom. Svaret jeg fik retur lød: “Jamen, det synes jeg ikke, at det er!” Ahrmen, så stopper dialogen bare her! Hvis du finder på dine egne regler undervejs og beslutter at gældende diskurs ikke er gangbar argumentationsvaluta, så er der slet ingen grund til at indlede en diskussion til at starte med!

Og jeg tænker lidt, at det samme gør sig gældende, når man vælger at blive personlig, nedladende eller ondskabsfuld. Så snart du har flettet ‘lille ven’ ind, så ophører al fornuftig samtale, og det bliver til mudderkastning i stedet. Men hvorfor det behov? Hvorfor, når nu det rent faktisk er muligt at være uenig og venlig på samme tid?

Mit problem i sådanne situationer er bare, at jeg bliver totalt Elisabeth-5-år. Jeg bliver mega trodsig og vedholdende og insisterer på at få folk tilbage på rette spor. Hvilket naturligvis er komplet umuligt i 9 ud af 10 tilfælde. Og så bliver jeg hidsig og irriteret, hvilket jeg hælder ud over dem, der er i nærheden rent fysisk, for jeg kan jo ikke gøre det i selve debatten – så er jeg jo ikke et hak bedre selv. Alt dette velvidende at jeg ALDRIG skulle ha’ ytret mig i – eller overhovedet læst – debatten til at starte med!

Hvorfor kan folk ikke bare opføre sig pænt??!!!

0 kommentarer til “Om kommunikation på de sociale medier”

  1. Haha, jeg bliver også stædig! Faktisk er jeg begyndt bare at holde mig væk fra diskussioner, hvor folk har en tendens til at blive idioter. De politiske fx. For i saglige diskussioner gør det mig intet at være uenig med et andet menneske, men saglighed er der langt imellem på Facebook, så som regel mister jeg bare troen på menneskeheden og bliver i røvdårligt humør, og jeg ORKER det bare ikke længere!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.