2 år, 8 måneder og 16 dage

– så længe skulle der gå, før jeg blev juridisk mor til min datter.

Jeg har i dag modtaget den endelige godkendelse af adoptionen og kan nu på helt lovformelig vis kalde mig mor til 2! Det er slet og ret fuldstændig vidunderligt:)

image

Ane fik en is før aftensmaden. Det må man nemlig godt, når man er blevet adopteret af sin mor! Hun fatter naturligvis ikke en disse, men hun blev glad for isen;) Champagnen, som i virkeligheden er en Asti, blev poppet, da ungerne sov. Så vi kunne skåle. På vores plettede gulve og bundløse vasketøjskurv, på vores proppede blespand og legetøjsfyldte stue, på vores rustne klapvogn og beskidte stationcar, på børnepenge, snotnæser, lortebleer, godnathistorier, figenstænger og de store klatter gylp på vores skuldre. På vores børn:)

Livet er dejligt, og vi er SÅ rige!

0 kommentarer til “2 år, 8 måneder og 16 dage”

  1. 🎈🎈🎈🎈🎈🎈🎈🎈🎈ja sq da! Tillykke!
    🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰

  2. Stort tillykke, selvom det “blot” er et stykke papir og nogle (ret vigtige) formaliteter, forestiller jeg mig at det må give en helt fantastisk glæde, lykke og tryghed i maven <3

  3. Tillykke!! Skønt indlæg <3
    vi har for nyligt skålet i rød sodavand for at nr. 5 vil melde sin ankomst i år, ganske vidst første fælles barn, men det vil blyp nok ikke tænke

  4. Jubiiiiiii!!!!😆👊🏼🎈 Tillykke med den lille ny…øh, store gamle!😉 Hvor er det mega skønt! Og selvom det jo ikke har betydet noget i det daglige og for Ane, så må det fan’me være helt vildt fantastisk og sommerfugle-i-maven-agtigt alligevel! Jubiiii!!!!

  5. Stort tillykke! Det er jo så fantastisk – og så meget en selvfølge at du er hendes mor. Rart at de “kloge” hoveder endelig kan se det 🙈

  6. Shit, hvor er det bare fantastisk!!! Så sidder man lige her på jobbet og småtuder…
    verdens største tillykke!!! Tror aldrig jeg har kommenteret før, men har fulgt jer og jeres fantastiske historie længe.
    Tillykke tillykke tillykke!!!!

  7. Kæmpe stort tillykke <3 Fantastisk at du nu har papir på, hvad du har været, lige siden hun kom til verden 😉

  8. Denne store dejlige nyhed gav mig en boblende glæde i maven på jeres vegne! <3 Hvor er det dog vidunderligt at den lange kamp endelig er endt lykkeligt og at i nu bare kan have ro ved at alt det juridiske er faldet på plads.
    Ved siden af alle boblerne, er der en lille knude, som er så edderspændt rasende over at du ikke bare har fået de papirer for 2 år og 8 måneder siden!
    Du har alle dage været Ane's mor og de er altså nogle røvhuller ikke at give dig ret i det!

    Kæmpe stort tillykke <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.