Uagtsom voldtægt??

Nu har der igen været en sag om en anmeldt voldtægt, hvor der ikke kunne fældes dom, fordi ofret ikke sagde tydeligt nej. I det seneste tilfælde var pigen, ifølge medierne, bevidstløs af insulinmangel og alkohol, da voldtægten fandt sted, og hun sagde ikke tydeligt nej til at dyrke sex med tre fremmede bag en hæk.

Den lader vi lige stå et øjeblik….

Jeg bliver så vred, at jeg næsten ikke kan være i mig selv. Det må være så forfærdelig en oplevelse! Og at man efterfølgende skal gennem en længere retssag for til sidst indirekte at få fortalt, at det var ens egen skyld, er simpelthen modbydeligt!

Her kommer begrebet ‘uagtsom voldtægt´’ på banen. Jeg stødte på udtrykket for noget tid siden i en dokumentar om voldtægt, hvor muligheden for at kunne dømme en voldtægt som værende uagtsom blev bragt op. Altså at man skal kunne dømme for voldtægt i de sager, hvor ofret muligvis ikke har skreget et højt og rungede ‘NEJ’, eksempelvis fordi vedkommende er blevet truet eller har været bevidstløs, men hvor man alligevel vil mene, at det har været tydeligt, at hun ikke har sagt ja til sex.

Umiddelbart lyder det vel som en okay løsning. Eller hvad?

Jeg kan godt forstå, at forslaget kommer på banen. Jeg kan godt forstå, at folk finder det fornuftigt, set i lyset af hvor mange lignende sager, der findes. Men burde vi ikke i stedet kigge på den eksisterende lovgivning? Man kan vel roligt sige, at den halter, hvis man er nødt til at opfinde ’tillægsparagraffer’, for at dække de store, gabende huller!

Man kommer ikke til at voldtage nogen! Det er ikke sådan noget, der bare lige smutter! Man taget et aktivt valg om at forbryde sig mod én, som muligvis ikke har sagt nej, men som helt tydeligt heller ikke har sagt ja!

Så svært kan det fandme ikke være at holde bukserne på!!!

Hvis en stor, bredskuldret gut passer mig op på vej hjem fra stationen en sen aften og beder mig om at give ham min taske, så makker jeg ret. Han behøver ikke true mig med alskens forfærdeligheder. Og hvis ikke der står en fyr på den anden side af gaden, som tilfældigvis er endnu bredere, så råber jeg ikke om hjælp eller siger “Nej, det er min taske. Du må købe din egen!” – jeg afleverer med det samme! Men er det så ikke tyveri??

Hvad hvis jeg bliver sprunget over i køen i Netto? Må jeg så dele lussinger ud med undskyldningen “Jamen, hun lignede én, der gerne ville slås på?! Hun sagde først nej efter andet slag, og så stoppede jeg.” Er det så ikke vold??

Det er ikke at indvillige i sex, hvis man ikke siger nej.

Det er voldtægt, hvis man ikke siger ja.

Længere er den ikke!

En veninde smed den her til mig på facebook. Den bør være en del af pensum på alle landets skoler:

0 kommentarer til “Uagtsom voldtægt??”

  1. Da jeg blev voldtaget som 15 årig, for 9 år siden sagde både politiet og min advokat til mig, at jeg ikke skulle regne med at ham der gjorde det ville blive dømt. Jeg havde ingen blå mærker eller rifter på kroppen, som kunne indikere at jeg var blevet tvunget til sex – politiet fortalte mig, at der nærmest skal være en video af overgrebet hvor det fremgår at der er blevet sagt nej, før at en gerningsmand kan dømmes. Det er fuldstændigt grotesk!!! Ham der udsatte mig for det, blev selvfølgelig heller ikke dømt og kunne forlade politistationen uden at se sig tilbage eller nogensinde stå til regnskab for det han havde gjort mod et barn.

  2. Jeg bliver simpelthen nødt til at komme med en korrektion af det du skriver her.

    Har du læst den dom du omtaler? Det tror jeg ikke, at du har, for den er ikke engang færdigskrevet endnu.
    Vi kender slet ikke sagens fakta. Det du der påpeger er slet ikke sikkert afspejler virkeligheden. Retten virker ikke til at have lagt til grund at hun var bevidstløs, da retsmedicineren var uenig heri.

    Vi kan godt blive enige om at der skal strammes op på lovgivningen omkring voldtægt, men det du skriver der, det ødelægger fuldstændigt nuancerne i debatten.

    1. Nej, jeg har ikke læst dommen og skriver derfor også ‘ifølge medierne’. For jeg ved ikke andet eller mere, end hvad jeg har læst i aviserne.
      Du har naturligvis langt mere tjek på de juridiske elementer i sådan en sag:) Jeg burde måske redigere og ændre ordet ‘voldtægt’ i det nævnte eksempel, for der er jo som bekendt ikke fældet dom. Men derudover er indlægget et udtryk for den følelse jeg får i maven, når jeg læser om sådan en sag. Intet andet. Jeg håber da virkelig ikke, at jeg ødelægger noget som helst ved debatten, for det er naturligvis ikke min hensigt! Det nævnte eksempel er blot fordi, det var i forlængelse af den sag, at jeg igen hørte om uagtsom voldtægt – du kan nok have ret i (læser måske for meget mellem linierne, hvis det ikke er det, du mener?) at et mindre kronkret eksempel, havde været bedre:) Jeg lurer lige på at redigere. Tak for dit input:)

      1. Og lad mig lige slå fast at jeg altså ikke er ude på at være en blogger-bitch eller nedladende her 😀 Håber jeg du ved.

        Men nu kan jeg jo læse at du netop baserer din holdning og viden om dommen på medierne. Så vidt oplyst er det kun EB, der egentlig dækkede sagen som medie i retten. Derfor er der ikke nogen andre af alle de medier der råber op i denne sag, som kan siges at have førstehåndsviden om det. Det er meget problematisk.

        Jeg giver dig helt ret i, at det er en fuldstændig forfærdelig sag uanset hvad den var endt med. Men det giver ikke mening at snakke om at den dom legitimerer voldtægt, hvis blot ofret ikke har nået at råbe “nej” eller at det skulle være i orden hvis ofret bare ikke er i stand til at sige nej.

        Tiltalte er frikendt, fordi der ikke er beviser nok til at understøtte en dom for voldtægt. Tiltalte er derimod IKKE frikendt fordi pigen ikke var i stand til at sige fra. Retten har ikke lagt til grund at pigen var bevidstløs – sikkert pga. retsmedicinerens indlæg under retssagen, som trods alt må vide mere om dette forhold end os. Der er himmel til forskel.

        1. Jeg har læst om sagen i Politiken. Du har helt ret, naturligvis har du det – det er dit job. Jeg reagerer på en artikel jeg har læst, og omend jeg ikke vil betegne mig selv som én, der blot lapper nyhedsstof i mig uden nogen form for kritisk sans, så læser jeg nok ikke om sådan en sag med samme briller som dig:) Og igen – så ligger min pointe et andet sted, fordi, uagtet hvad der er op og ned i denne sag, der efterhånden har været fokus på mange sager, hvor anklagen er blevet frafaldet, fordi ofret ikke har sagt tydeligt nej. I den dokumentar jeg nævner, var det også et af de afgørende punkter: at kvinden selv var steget ind i bilen og ikke havde gjort modstand (ifølge hendes beretning, var hun blevet truet). Og at man overhovedet føler det nødvendigt at tale om uagtsom voldtægt må da skyldes, at det ofte finder sted, og altså ikke bare er ikke noget, jeg bare hiver ud af et enkeltstående tilfælde.
          Men igen – det har du uden tvivl meget mere tjek på (og intet negativt i det, tværtom – for ved fra din blog, at du er skarp og kritisk, og synes det er super at du giver dit besyv med på noget, som du har mere forstand på end jeg:) Jeg håber dog, at jeg sagtens kan pippe op om min holdning til begrebet, uden at skulle stå til ansvar for at ødelægge en debat om voldtægt pga en forkert formulering.)

  3. Altså så vidt jeg ved, kan man godt dømmes for en voldtægt, hvor offeret ikke har sagt nej. Man får så bare en mildere straf end i tilfælde, hvor den voldtagne har råbt nej. Så hvis du beslutter dig for at voldtage en multihandicappet uden sprog, en bevidstløs pige til en fest eller en mand, der er paralyseret af skræk, så får du rabat, når straffen skal udmåles.

  4. Hmm, kan ikke svare under den relevante kommentar, så nu bliver det her. Det er meget muligt at frifindelsen ikke er sket ift. om der blev sagt nej eller ej. Men det er da problematisk, at forsvarsadvokaterne bruger disse formuleringer i deres argumentation: “For at der skal ske domfældelse, skal anklageren bevise, at pigen ikke ville have sex med dem, at hun var ude af stand til at modsætte sig. Og ikke mindst, at min klient skulle være klar over, at hun ikke var i stand til at sige fra. Det har anklageren ikke bevist” og “Det afgørende er, at hun ikke siger stop, så skulle de have stoppet, men det gør hun ikke. Derfor må begge drenge have gået ud fra, at hun deltog i det her frivilligt.”
    Så hvis man ikke siger stop, kan der altså gås ud fra, at man er klar? Den, der tier, samtykker, kan man altså gå ud fra, når det kommer til sex?
    Jeg havde ikke bedt om det, da en fyr, jeg havde kysset med til en fest, synes at “man kan da ikke bare gå kold, så jeg gjorde det alligevel”. Det sidste, jeg husker fra den aften, er at jeg forsøger at samle mig selv, sige nej og skubbe ham væk. Men jeg gik kold i stedet. Hvilket resulterede i en tur på apoteket dagen efter og en senere tur på klinikken for kønssygdomme.

    1. Jeg er slet ikke ekspert på området – ikke det der ligner! Og jeg er muligvis ikke nok inde i sagerne til at kunne udtale mig generelt om emnet. MEN jeg har den samme opfattelse som dig. Og selvfølgelig skal der da ikke falde en dom, med mindre man er helt sikker på, at en forbrydelse rent faktisk har fundet sted, men jeg synes altså, der bør være en grænse for, hvor dum man kan gøre sig med forklaringen ‘jeg troede at hun gerne ville’.
      Det gør mig rigtig ondt at høre på dine vegne, Tine:(

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.