Typisk mig #2

Da Cana forleden smed et opklarende indlæg omkring hendes åbne bukser med tilhørende illusion om behåret skræv, grinte jeg højt og smed en kommentar om, at hun heldigvis ikke var ene om at have begået sådan en bedrift.

For jeg er selv typen, der ganske ufrivilligt er kommet til at blotte mig selv lidt for meget lidt for mange gange. Og vi taler ikke om den der, som vi alle har lavet (for det har vi, ikk’?!! Sig nu ja?!!) med at åbne døren for pakkeposten med den ene ammelap på afveje. Det er jo bare obligatorisk, når man er på barsel!

Næ, når jeg blotter mig, så går jeg all in. Ingen grund til at gøre noget halvhjertet!

Episoden jeg smed i kommentarfeltet er dog i den bløde ende. Den fandt sted kort før jeg gik på barsel. Jeg havde, som I måske husker, taget en lille smule på i min graviditet – jeg stoppede med at veje mig, da vægten sagde +28 kg. 5 uger før termin. Men jeg var ganske enkelt for nærig til at købe ventebukser, jeg kunne passe velvidende, at jeg indenfor overskuelig fremtid blot kunne tulle rundt herhjemme i mine natbukser. Men sidst på dagen strammede bukserne altså godt til. Så før et personalemøde knappede jeg bukserne op, lod lynlåsen glide ned, og lænede mig tilbage på stolen og nød, at der nu var plads til et ekstra stykke kage. Efter en halv times tid prikkede en af mine mandlige kolleger mig på skulderen og sagde lidt forlegen, at jeg måske havde glemt noget. Jeg kiggede ned og så, hvad han så – en fuldt synlig og glatbarberet tissekone. Som altså i virkeligheden bare var et par hudfarvede trusser.

Ej okay – dén var måske halvhjertet….

Så lad os tage min allerførste arbejdsdag! “Tillykke, Elisabeth – jobbet er dit! Kan du starte på mandag med en tre dages tur til Lalandia?” Naturligvis! Og så står jeg der ved rutsjebanen med en flok elever, jeg ikke rigtig kender, da en fremmed dreng peger på mit bryst. Ja, ikke på min bikini, men mit fuldt blottede bryst, som må være undsluppet under den forrige tur i rutsjebanen. Jeg er altså gået igennem det halve af badelandet med det bryst dinglende frit. Først længe efter indrømmer min ene kollega, at de var flere, der havde spottet det, men for ikke at gøre mig forlegen, havde de intet sagt. Godt råd – ser du en med brysterne hængende uden for bikinien, så sig det lige, ikk’!

Flere år senere var alle kolleger skiftet ud med nye ansigtet, og min underbevidsthed må have tænkt, at det da var synd og skam, at de ikke havde set mine bryster. Så jeg fik Fyrsten til at tage en serie fine billeder af en ammestund i sofaen. Ikke af den slags hvor Anes mund dækker brystet, men af den hvor hun pjatter og griner til sin far, mens ammelapperne lufttørrer. Meget fine billeder. På min kamerarulle. Som af uforklarlige årsager var blevet tilknyttet den fotomappe, som vi benyttede på mit job. Hov….

Men som min ene kollega så klogt har sagt: Man skal ikke være nærig med noget, man har fået gratis. Jeg er tydeligvis bare et meget generøst menneske;)

image

0 kommentarer til “Typisk mig #2”

  1. Åh tak for grinet 🙈😁😂✌️ Og Apropos amning – var jeg ude at flyve for nyligt! Havde selv min tumling på knap 2 år med og sad ret langt fremme i flyveren! På forreste række sad en familie med et større barn samt en baby! Moren har iført sig en hvid T-shirt! Efter endt amning (vil jeg formode) har det stakkels mor ikke fået hægtet ammebh’en på plads og hun vender sig mod HELE resten af flyveren og blotter for fuld udblæsning brunkagen alt imens hun strækker sig, snakker og bevæger sig yderst gestikulerende 🙈😅 Åh Gud! Havde fra min vinduesplads planer om advare hende ved næste toiletbesøg – men for pokker hvor hun stod der LÆNGE inden og jeg må igen lige påpege hendes oveni utroligt ‘heldige’ valg af påklædning🙈😂 Gisp!

  2. Uuuh det er sku sjovt med de vildfarne patter😂 Da min baby var ca 7 uger, sad jeg og ammede på en bænk i Rødovre centrer og talte samtidig med min store dreng på 9 år. Da lillepigen er færdig svinger jeg hende op på skulderen for at bøvse… Der går en masse mennesker forbi og smiler, og jeg er jo selvfølgelig ikke itviv om at det er til min baby som jo VIRJELIG er sød💜 Indtil min søn siger… Øøh mor, jeg tror du har glemt ar lukke din bluse….. Ahaaa Pat hængende frit fremme … Blev der i tvivl om hvad de mennesker havde smilet af😂

  3. Da jeg boede i Roskilde og brugte mit liv på at skrive diverse universitetsopgaver kunne dag snildt blive til aften uden jeg havde fået tøj på af den grund. Det resulterede så fint i at jeg en aften hurtigt smed en strikbluse over hovedet inden der blev åbnet for pizzabudet. Meget smilende leverede han mit mad med beskeden om at jeg måtte have en virkelig dejlig aften efterfulgt af et blink. Vel indendørs med min pizza opdager jeg så at blusen havde lidt større huller end antaget og jeg derfor har taget imod maden med min brystvorte fint strittende ud af et af hullerne…. Jeg bestilte aldrig pizza fra samme sted igen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.