Man bør holde sig fra de sociale medier… #2

I dag, hvis du får nervøse trækninger af folk, der løber!
Såååå Errr dEEeet nnnnæmlig rrrrret svæææært aT rAmmeeeee Dde riGttttighe TaaastEr, nÅrttr maNNn sKaaL skkkrivE eet iiiinDlllæg! #copenhagenmarathon #løbforlivet #atløbeeratleve #fornogen #forandrekanenposeostepopsgøredet

Fra november til december, hvis du ikke farvekoordinerer dit julepynt.
“Ifølge Boligmagasinet er julen i år lilla med et strejf af kobber!” Niks! Den er multifarvet guirlande med en ordentlig røvfuld lametta. Hvert år!

Altid, hvis du formår at fucke en avocadoplante op.
“Du skal bare have tålmodighed:)” Ja, eller en 20’er til at købe en plante, som allerede har blade på!

Fra 36.-42. uge, hvis du er gravid.
Har du ikke født endnu??” SER DET SÅDAN UD???!

Under modeugen, hvis de eneste forkortelser du forstår dig på, er CSI og PMS.
“Er til CIFF og ser lidt på AW2016 og SS2016.”
Øøøøh, CrappyIrririterendeForvirrendeForkortelser, AvanceretWolapyk og SeriøstSludder??!
Fra april til juli, hvis du har regnet den ud;)
“Sådan bliver du bikiniklar på 3 uger!” Jaaaa, eller ‘sådan bliver du bikiniklar på 3 minutter’ – Rejs dig fra sofaen, træk skuffen ud, grav ned under de strikkede sokker og find din bikini – viola, bikiniklar!

Fredag aften kl. 20, hvis du er et rigtigt menneske!
Ahhhh, ungerne sover, opvasken er taget og min mand masserer mine fødder, mens jeg nyder et glas rødvin!” Ja, eller ungerne skal liiiige ha’ en sut, et glas vand, en historie mere, den rigtige bamse, en valium osv. Opvasken kan man ikke lugte se, når døren er lukket. Skat, er du ikke sød at tage mine strømper af, min fodsvamp klør sådan! Glas? Det er mere opvask, og jeg har jo alligevel tænkt mig at tømme flasken. Skål!

Hver morgen, hvis du ikke har en Baresso i din baghave.
“Åh se, der er et hjerte i min kaffe:)” Jeg ser dit hjerte og forhøjer med en glat gylp, en halvspist mariekiks og en morgensur 2-årig.

 

Læs også “Man bør holde sig fra de sociale medier…” 🙂

image

 

 

 

0 kommentarer til “Man bør holde sig fra de sociale medier… #2”

  1. Åååh, det er rart at læse, at man ikke er den eneste, der får trækninger over bestemte ting (ingen nævnt, ingen udstillet ;))

    Enig med Cille, man skal holde sig væk på mandage, hvor andre mennesker åbenbart lykkes med det der, Jeg lover mig selv hver søndag: at NU skal der dælme lækker, grøn morgenmad på bordet, karrieren skal have gas, og det skal den også have i gymnahopsasalen.

    Klokken er nu 11, Jeg har sovet sammenlagt fire timer i nat pga sur 1,5-årig, og jeg har stadig ikke fået morgenmad… Det bliver i morgen i stedet…

    1. Det er det samme her;) Jeg er simpelthen nødt til at lave sådab en ‘special edition’ med jeres bud på, hvornår man skal holde sig fra de sociale medier, for der er nogle ret gode imellem:)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.