Da Fyrsten viste mig Slottet

Jeg var fast besluttet på, at Fyrsten kun skulle være en sommerkæreste.

Og sommeren 2007 var uendeligt lang.

Jeg tog til Frederiksberg og fulgtes med Fyrsten til Vejløtræf. Weekend efter spiste vi spaghetti med kødsovs og drak øl i hans sofa. Og weekenden efter igen tog Fyrsten mig med på Slottet, som var hans Vejlø. En tilgroet græsmark, hvor små, skæve campingvogne skød frem. Nogle havde huller i taget, andre var skjult bag buske og krat. Stedet blev bestyret af en gammel, gnaven mand, som skældte og smældte over alskens ligegyldigheder. Fyrsten smilede til ham, ønskede ham god weekend, og viste vej til fjerneste hjørne af krattet, hvor to skæve vogne stod side om side. Fyrstens og Skaberens (min svigermor, som har fået det mest bombastiske tilnavn af sine børn).

Vi grillede laks med Skaberen, sippede lunken hvidvin, piskede flødeskum i hånden og drak irish coffee til den lyse morgen.

Jeg tror muligvis, at jeg forelskede mig i min svigermor, før jeg forelskede mig i Fyrsten. Hun var varm og lattermild og ualmindeligt nem at tale med. Og jeg tænkte, at det ville være synd og skam at lade en potentiel svigermor af den støbning gå til spilde.

Eller måske var det Slottet, jeg forelskede mig i. Den gamle 70’er-brune campingvogn, den lukne hvidvin og hele stemningen af evig sommer og kronisk småberusethed.

Måske var det Fyrsten.

For pludselig tænkte jeg ikke længere over hans alder. Det betød ingenting, at han havde et barn. Eller at han boede 100 km fra mig. At han gik i det mest utjekkede tøj og barberede sit skæg, så det lignede Georg Michaels.

For han var varm og mild og sødere end soft ice. Så jeg besluttede at beholde ham lidt endnu.

image

Du kan læse de foregående kapitler om hvordan vi blev Fyrsten og Fruen her, her og her🙂

0 kommentarer til “Da Fyrsten viste mig Slottet”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.