Hovedet op og benene ned….

Af hjertet tak for jeres kommentarer til mit seneste indlæg! Særligt til jer, der deler jeres egne personlige holdninger og beretninger. Det gør mig virkelig glad, sådan helt oprigtigt! Så bare tak!

Jeg har dog stadig tilgode at svare en del af jer. Jeg har haft for travlt de sidste mange dage. Ikke bare travlt, men FOR travlt. Med alle mulige ting som egentlig er dejlige – familie, mødregruppe, veninder mm. Men jeg duer ganske enkelt til at have for mange planer. Jeg bliver forvirret, glemmer ting, lavet dobbeltaftaler mm. Og da jeg landede i Palæet i går kl. 17.22 efter en hel dag på farten, følte jeg mig både træt og lidt trist. For alle de aftaler, som egentlig er blevet lavet af lyst, ender med, at jeg føler, jeg er halvhjertet tilstede, fordi jeg i tankerne har fokus på næste ting på listen. Så føler jeg, at jeg forsømmer det, der virkelig betyder noget – Fyrsten og børnene, selvom jeg godt ved, at det ikke passer. At det egentlig nok mest af alt handler om, at jeg forsømmer mig selv og mit eget behov for at have frie huller i kalenderen og tid til bare at være. Til at smække benene op på bordet og nyde kaffen, mens den er varm.

Så nu sætter jeg farten lidt ned.

Ane havde sidste dag i vuggestuen i dag. I morgen står jeg op med et børnehavebarn. Og i næste uge bliver Oliver student. Dét er store ting! Ting, som jeg på ingen måde vil gå halvhjertet ind i! Ting, som skal inhaleres og opleves og nydes med alle fibre af min krop. Så når jeg er tavs på bloggen og Instagram, er det bare fordi, jeg har travlt med at nyde livet:)

Det virkelig liv.

Helhjertet!

 

0 kommentarer til “Hovedet op og benene ned….”

  1. Nyd det liv!
    Har det på præcist ligesom dig, og har desværre lært det på den hårde måde. Jeg skal ikke have for meget i min kalender, selvom jeg elsker at være social og hygge med veninder, så er det allervigtigste for mig bare at være sammen med min familie uden for mange planer. Ligesom jeg også har brug for “Mette-tid” – helt for mig for at samle kræfter. Helt sikkert det som nogen vil kalde introvert 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.