Typisk mig #3

  • den der historie om, at man kan lave en baniwi (altså en kiwi i en bananskræl) ved at plante en kiwi og en banan sammen, det er bare en gammel aprilsnar, hvilket jeg naturligvis har gennemskuet. Jeg fik bare lyst til kiwi og banan, da jeg stod nede i Netto. Jeg er jo ikke dum, vel!
  • H&M laver åbenbart ikke bikinier i kombineret str. A og D-skål, hvorfor jeg planlægger at bade i min ammebh.
  • jeg har ledt efter en ordentlig lænestol til stuen i et halvt år. Nu fandt min moster mig endelig én – i en fed grøn farve. Så blev jeg nødt til at male stuen om. Det siger sig selv!
  • og fordi Røverkøb havde tilbud på to bøtter maling til éns pris, er jeg nærmest forpligtet til at male nogle flere rum.
  • jeg har en baby, der synes, at middagslure er svært overvurderet, så det har indtil videre taget 14 dage at male den ene stue. Altså væggene. Så kommer vindueskarm, paneler og den franske dør. Det bliver en meget lang sommer.
  • jeg så et meget sørgeligt afsnit af Grey’s Anatomy i lørdags og græd mig selv i søvn. Fremover må jeg kun se Antikduellen før sengetid!
  • jeg troede, at jeg havde fået en bums ved siden af næsen. Nu tror jeg nærmere, at en edderkop er ved udklække sine æg under huden på mig. Venstre side af mit ansigt er så hævet, at det generer mit syn. Det er smukt. Virkelig smukt!

image

0 kommentarer til “Typisk mig #3”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.