Lortebrune dørkarme og store drømme

Det øverste trappetrin på Vejlø knirker. Når ungerne ikke sover, træder jeg på det med fuldt overlæg, for jeg kan godt li’ lyden. Jeg kan også virkelig godt li’, at dørkarmene er malet i forskellige farver. Særligt de lyserøde, men de lortebrune har altså også en vis charme. Jeg elsker, at stukken i stuen er malet guld og ferskenfarvet. Det er alt for skørt og vejløsk og Verask. Lidt ligesom at det værelse, vi bor på, har tre forskellige slags tapet på væggene. Fire, hvis man tæller det på lågen ind til skunken med.

Jeg læste engang i et ellet andet tilfældigt ugeblad om en kvinde, der var forelsket i en rutsjebane. Det er muligvis sådan, jeg har det med gården på Vejlø. Og havde jeg lige et par millioner i overskud, så havde jeg brugt dem på at forskønne stedet. Det fornuftige ville uden tvivl være at jævne det med jorden og bygge noget nyt. Men nybyggede trappetrin har ingen historier at fortælle.

Og det er jo historierne jeg elsker.

Særligt dem jeg skaber i mit eget hoved, når jeg ligger i den gamle karlekammerseng i det overtapetserede værelse og kigger på alle Veras kattebilleder på væggene. Så forestiller jeg mig, hvordan det ville være at bo her. Sådan fast. Á la Søren Ryges ‘Far, mor og børn’, bare med sko på. Mig og Fyrsten og ungerne, måske et par plejebørn. Helt sikkert en masse høns, nogle geder og en køkkenhave.

Det ville jo ikke kunne lade sig gøre. Mest på grund af de manglende millioner og den svingende netforbindelse, men også lidt på grund ‘øde ø’-faktoren. Det er virkelig smukt inde i mit hoved – smilende, beskidte børn, hjemmedyrkede agurker og lyserøde solnedgange. Men i praksis ville der helt sikkert være en del praktiske og logistiske udfordringer.

Men jeg drømmer videre alligevel. Fordi det er så skide hyggeligt.

 image

0 kommentarer til “Lortebrune dørkarme og store drømme”

  1. Du forstår at beskrive Vejlø så godt at det er lige før jeg har lyst til at tage afsted på trods af min frygt for toiletfacilitetter uden rindende vand. Men din tilgang til det hele har fået noget rykket i mig så jeg er blevet lidt mindre “uptight”. Tak for dig og tak for dit skønne sind, bliv ved med at være dig 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.