Hende der Lillemor

I har næppe kunne undgå at bemærke, at Tina oftere og oftere optræder på min blog og omvendt. Der er altså ikke tale om skamløs reklame for hinandens blogs eller aftaler om kage i bytte for namedropping.

Der er tale om venskab. Et nyt og virkelig fint et af slagsen:)

Sagen er den, at Tina og jeg bor ret tæt på hinanden. Det tager mig cirka to minutter, fra jeg smækker havelågen bag mig, til jeg står ved hendes hoveddør. Og fordi vi er stødt på hinanden rent virtuelt en del gange, besluttede Tina sig en dag for at invitere mig på kage. Og det siger man jo ikke nej til:) Så kunne dét i princippet bare have været det. Et stykke kage og en sludder over hækken, når hundene luftes. Men hun viste sig at være ualmindeligt sød og sjov, hende Tina. Så jeg har besluttet mig for at beholde hende, sgu!

Og det er altså virkelig dejligt at have fået en ny, god veninde. Endnu bedre at have fået en, som bor lige rundt om hjørnet. Det har jeg ikke prøvet før i mit voksenliv. Det giver altså bare nogle muligheder for spontanitet og for at hjælpe hinanden. Eksempelvis kunne jeg nemt kigge forbi et par timer og hygge med Tinas unger, mens hun og Lillefar tog ud for at opfinde bryllupsgaveønsker. Og da Tina og hendes søde børn kiggede forbi en eftermiddag, havde Ane så svært ved at slippe dem igen, at hun endte med at tage med dem hjem for at spise pizza. Derudover laver hun virkelig god kaffe, OG hendes mand brygger øl i kælderen – what’s not to like;)

Så det er altså derfor, at Tina oftere og oftere figurerer herinde – fordi hun er blevet en del af min hverdag. Og det er jeg personligt ret så glad for:)

image

Kender I ikke hendes blog, så kan jeg klart anbefale jer at aflægge den er visit. Den er super velskrevet og ikke mindst pisse sjov!

Mine yndlingsindlæg fra Lillemor er det om tissemænd (naturligvis!), det om Connie og Lone  og det om tandfeen🙂

 

0 kommentarer til “Hende der Lillemor”

  1. En veninde lige om hjørnet et då fantastisk. Vi flyttede for år siden og kom tæt på to af mine gode veninder (altså som i 10 min gang tæt). Den ene er fra min virtuelle mødregruppe og heldigvis så kommer vores mænd rigtig godt ud af det sammen også og laver ting inden om damerne. Og det gør bare hverdagen lettere at den ene kan tage ungerne den der dag de andre forældre lige skal arbejde til kl. 17 og man endda kan komme ril aftensmad fremfor afhentningsstrrss.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.