At være et mor-menneske

Jeg trådte i en lort i går. En vaskeægte menneskelort. Jeg havde skiftet Jaspers ble, og da jeg tager ham op fra puslebordet for at gå ind i stuen, mærker jeg noget under min fod. Det var den – lorten. Jeg har ingen anelse om, hvordan kom fra bleen til min fodsål, men ikke desto mindre var det altså der, den landede.

Og så kunne man forestille sig, at min første tanke var “Ad, ad, AAAAAD!!!” Det ville være den normale reaktion. Men jeg er ikke normal – jeg er mor. Og når man bliver mor, så sker der en eller anden form for kortslutning, der gør, at man reagerer og opfører sig fuldstændig gakkelak!

Som i eksemplet med lorten. Der ville et enhvert andet normalt menneske føle væmmelse og ubehag og forsøge at komme ud af situationen og af med lorten hurtigst muligt. Et mor-menneske derimod (i hvert fald det her mor-menneske) starter med undren og forbløffelse – “hov, den er ikke ude mellem tæerne? Det er en fast, lille lort?!” Og dernæst stolthed – “Ja, det ER en fast, lille lort!” Så en smule sentimentalitet – “Nåååååh, en sød, lille, fast lort:)” Og slutteligt væmmelse – “Føj, føj, føj! Jeg har en lort under foden! Få den væk!!!”

Det bragte minder tilbage om dengang, hvor Ane var nyfødt, og jeg under et bleskift omtalte hende som ‘mors lille pyllerpallerpige‘. Jeg var pinligt ædru, veludhvilet og uden tegn på sygdomme under opsejling, altså var der ingen åbenlyse forklaringer på, hvorfor jeg – et ellers dannet og velformuleret individ – valgte at navngive min datter med et aldeles tosset og hjemmelavet ord som ‘pyllerpallerpige‘.

Og så er det jeg tænker, om man mon nogensinde bliver et normalt mennske igen? Eller om det simpelthen er for sent? Er man dømt til at være mor-menneske resten af sine dage??!

Jeg starter hermed en støttegruppe. AMM – anonyme mor-mennesker! Så smid gerne en kommentar med dine mor-menneske-symptomer.

SAMMEN ER VI STÆRKERE!

Billedet er bare til pynt. Mors lille pyllerpallerprins;)
Billedet er bare til pynt. Mors lille pyllerpallerprins;)

0 kommentarer til “At være et mor-menneske”

  1. Det er både en normal og ikke-ulækker del af min dag at grave bussemænd ud af mine børns næser.

    Føler forresten din lortestolthed – jeg ammer en meget bryst glad BLW pige på 15 måneder, kniber en tåre af stolthed når der er menneskelort i bære 😉

  2. Villads sad en dag (uden ble på) på mit lår og selvfølgelig sked han på mig.
    Helt sentimental siger jeg til min mand “neeej han sked på mig. Det har han ikke gjort siden at skød med tynd amme-lort”

  3. Jeg vil gerne være med! Og er glad for, den er anonym, for jeg havde altså aldrig troet, jeg ville blive sådan et mor-menneske – og opleve mig selv tænke “Det er jo bare mælk, og det har vel ikke engang været nede i mavesækken endnu” eller “Lad mig tage det der 11-tal”.
    Det er irriterende at blive tisset på, men ikke som sådan, fordi det er ulækkert. Bare fordi, man så skal bruge tid på at tørre det op 😉

  4. GG tæl mig med… jeg sagde forleden fnullergøj til min søn, mens jeg nussede ham i håret og krammede ham. Ikke et ord om at han er knap 2 meter høj, vejer 100+ kg og fylder 29 år om snart. Det vare hele livet… ❤❤❤

  5. GG tæl mig med… forleden dag sagde jeg fnullergøj til min søn, rodede ham i hans hår og krammede ham.
    Ikke et ord om at han er knap 2 meter høj, vejer 100 kg og fylder 29 år om snart. Det vare hele livet. …. ❤❤❤

  6. Well, når min tre-årige trøster sin lillesøster, så hører man ham sige: “Så såååå, futtefis…” ‘Nuff said 😉

    Mindes nu iøvrigt også at stå dækket i opkast fra top til tå og se på min (syge) søn med kun én tanke i hovedet: “åh, det var godt, det kom”.

    Goes with the job❤️

  7. Altså… Min datter har fået kælenavnet Bobsilopsi og jeg ved ved gud ikke, hvor det kom fra. Men nu kalder min mand hende det også. OG han har digtet en sang, hvor kælenavnet indgår. Så far-mennesket herhjemme kan også være med. Dog ville han aldrig tage så let på at jokke i en lort. Han har det lidt stramt med lorte. Jeg kunne ikke være mere ligeglad, så der deler jeg dine symptomer, endda i en grad, hvor jeg lige skal minde mig selv om, at det altså er lækrest at vaske hænder efter lorteble-skift.

    1. Hvor sjovt, min ældste datter har også (blandt andre) kælenavnet Bopsilopsi. Da hun var lille, kaldte vi hende også Byggemand Bobbin. Fordi hun hedder Robyn og gik vildt meget i smækbukser som bette – ligesom Byggemand Bob.

  8. Som sygeplejerske har jeg tit fået kropsvæsker på mig – med vræmmelse.. men når min søn tisser, savler, kaster op eller nyser mig ind i hovedet…så er det bare det kæreste jeg nogensinde har set! Når han slår en kæmpe bøvs, eller en ordentlig mandeprut og smiler…så bliver jeg varm om hjertet og tænker: “Ham har vi lavet”. Drengen er 14 mdr. Jeg tror mit løb er kørt..jeg melder mig ind i gruppen:)

  9. Min datter på halvandet år sked på farmors og farfars køkkengulv i går. Hun jordede nøgen rundt, satte sig pludseligt på hug og lagde en kæmpe blød, brun bunke foran sin forbløffede, 8-årige kusine. Jeg syntes det var alle tiders, for så kunne jeg få lov til at inspicere den mht. konsistens og mængde, uden at bleen havde “blandet sig”. Hun har forstoppelsesproblemer og er på movicol, og vi er i færd med at finde et leje, hvor hun kommer af med noget hver dag. Så lort på gulvet er for mig noget man bliver glad over! Det vat selvfølgelig heller ikke mig, der trådte i den. Det gjorde hun selv og stemplede så sin fars hvide t-shirt på vej i bad.😏

  10. Haha, mor-menneske for life 😂 Min søn hedder Lille Nulle og filejs – og jeg aner ikke, hvor det kommer fra. Jeg skifter i øvrigt ikke altid sengetøj, bare fordi han har tisset lidt ved siden af – i vores seng altså. Herre gud, han er jo ikke engang et år, og det er nærmest bare vand, der kommer ud. Det siger alt!

    1. Jeg er med på den. Børnetis lugter ikke, pletter ikke og jeg har hverken tid eller overskud til at skifte og vaske sengetøj så tit! Hurra for mor-mennesker 😂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.