….. og det skulle kun blive værre!
Og om ikke så forfærdelig mange timer, bliver Palæet indtaget af ca. 50 mennesker til Jaspers navngivningsfest. Vi har brugt de seneste dages solskin i haven på at gøre den fin og klar til fest. Indenfor har vi ikke løftet en finger. Det var jo lige meget, når nu vi skulle være ude.
Hov;)
Så nu har jeg leget tornado med støvsugeren og improviseret nogle borde i musikrummet og en madrassofa i krearummet. Ane har ligeledes udnyttet tiden godt og tømt tre rør med glimmer ud over sofaen. Skal der være fest, så lad der være fest;)
Der er tre rammer øl i køleren, bananmuffins i ovnen, og jeg har lige smækket mig med en kop kaffe i sofaen. Så nu har jeg glimmer i røven.
Det kan kun blive en god dag:)
Jeg lavede præcis samme nummer, da vi skulle holde mandens fødselsdag i forrige uge. Helt ærligt, hvis man ikke engang kan regne med godt vejr i august længere… Tisland.
Godt I har rigeligt med glimmer 😀
Det bliver den dejligste fest. Og tænk på hvor fin haven er blevet og hvor dejligt det har været at gå rundt og hygge i den. Og festen bliver helt sikkert også dejlig indendøre – hvordan kan den andet med glimmer i røven. Tillykke med navngivningen.
Tillykke med navnet (siger man det?)🇩🇰
Håber I får en festlig dag, og at er kage nok.
– K
Ja, så pyt med det – så længe der er bananmuffins, lækre unger og servietter nok, så er stemningen sikret 😀 Håber I fik en strålende fest!
– A