Skide godt!

Ham har jeg lavet!!!!
Ham har jeg lavet!!!!

Jeg smed dette billede ud på Instagram i går. Og jeg havde sådan lyst til at skrive “Ham har jeg lavet!”. Men jeg gjorde det ikke. Fordi det på en eller anden måde virkede forkert, når nu jeg jo ikke har lavet Ane. Eller tarveligt overfor Fyrsten, som ikke har lavet Jasper.

Så jeg skrev bare “Jasper <3“. I dag har jeg lyst til at redigere det. For det er sgu da noget pjat. Jeg har jo lavet ham. Men jeg har også lavet Ane, og Fyrsten har lavet Jasper. Jovist, selve konstruktionen er udført af andre, men vi ‘laver’ vores børn hver evig eneste dag!

I går aftes formede Ane en lille skål med sine hænder, så hun kunne drikke vand, da hun havde børstet tænder. Og da Fyrsten roste hende, sagde hun “Ja, det var skide godt!“. Fordi det siger hendes far altid. Og Ane lytter på sin far og lærer af ham. Også når det kommer til de mindre heldige formuleringer;)

Det kræver – for de fleste – ikke særlig meget at lave et barn. Faktisk har jeg hørt om nogen, der har gjort det i søvne;) Men det kræver meget at lave et menneske!

Vi har lavet to. Det er sgu da ærlig talt ret godt gået. Eller faktisk er det skide godt;)

0 kommentarer til “Skide godt!”

  1. Hvor er du altså sød, at du sådan tænker på alle på den måde. Men giver dig helt ret – det er ikke det at gro et menneske, der er det svære (og det kan ellers være svært nok! Ja, det ved du jo alt om)
    Det er alt det bagefter, der er det rigtig svære. I hvert fald for mit vedkommende. Og jeg har ligget sygemeldt nærmest siden undfangelsen.

  2. Jeg kunne ikke være mere enig 👏🏾😍
    Min datter er adopteret fra Sydafrika, og selvom vi ikke har lavet hende selv, så har vi allligevel 👧🏾❤️

  3. Selvfølgelig har du lavet ham, for nok er der noget i den dej der kommer ud, men den skal nurses og krammes, og også files lidt til i kanterne engang i mellem. Og det har du jo i den grad også været med til hos Ane, som Fyrsten har med Jasper. Og hurra for det. It takes a village… siger man jo, så når Ane og Jasper flytter hjemmefra kan I holde om hinanden og samstemmigt hviske; dem har vi lavet!

  4. Jeg kunne ikke bifalde indlægget mere!

    Jeg er kun Moster/Faster, men jeg har været med til at lave alle min søsters 4 lækre unger. Jeg har været der fra 1. dag (Uheldige fædre), og jeg kan se mig selv i dem alle

    Det kan slet ikke sammenlignes med jeres indsats hver dag, men jeg føler lidt med dig alligevel.. Når jeg nu ikke gad at lave egen avl 😉

    Og hold nu kæft I er dygtige til at lave både børn og mennesker 😀

  5. Åh Elisabeth!
    For pokker altså, nu tuder jeg
    Jeg ligger her med Mingus ved siden af mig og tænker JA! ham har jeg da også lavet💚
    Tak, for det indlæg 😘

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.