LUK. SÅ. RØVEN!

Jeg er mere end én gang faldet over det udsagn, at det er egoistisk eller sågar direkte forkert at få donorbørn. Både for singler og par.

Et af de hyppigst benyttede argumenter er, at man ikke skal gå imod naturen. Det være sig den natur, som enten har gjort, at man er infertil eller homoseksuel. Man må affinde sig med og acceptere situationen. For nu har naturen ligesom valgt, at det er sådan, det er.

Den slags argument bruges gerne af folk, som enten har spyttet afkom ud i hobetal, eller som har truffet et valg om ikke at ville have børn. Jamen, tillykke med det og respekt for dit valg! Og luk så røven. Tak!

For så er argumenterne på en eller anden måde gratis, ikk’?! Så kan man sidde derhjemme på sin flade og overstrømme facebook med holdninger om andres folk liv uden at have den fjerneste anelse om, hvordan andres virkelighed ser ud. Og uden evnen til på nogen som helst måde at forstå.

Lidt ligesom al den her debat om kontanthjælpsloftet. Størstedelen af de spydige og nedladende kommentarer kommer fra folk, som ikke aner en skid om, hvad fanden det egentlig handler om. Jovist, de læser avisen og ser nyhederne. Og så knapper de en Amarone op og læner sig tilbage i deres Hay-puder, mens de bakker hinanden op i, at de sagtens ville kunne klare sig for dét der rådighedsbeløb, og at der altid er jobs at få, og at stress jo bare er en undskyldning for de dovne.

LUK. SÅ. RØVEN!

Jeg bliver så træt!

Ja, man må gerne ha’ en holdning. Ja, man gerne være kritisk og konstruktiv. Ja, man må gerne synes, at kontanthjælpsloftet er en fremragende idé. Men man må satme også gerne tænke sig om en ekstra gang, før man kaster sin holdning i ansigtet på folk, som står lige midt i lorten. Folk, for hvem det ikke bare handler om holdninger, tal eller en tilfældig artikel i Politiken, men derimod er den barske virkelighed. Hver dag, hele tiden.

Det er så let at have holdning om ting, som man ikke aner noget som helst om. Gid det var ligeså let at holde den for sig selv…..

image

0 kommentarer til “LUK. SÅ. RØVEN!”

  1. Sådan! Hvor er det godt og direkte skrevet.
    Jeg kommer til at tænke på, er det egentlig ikke også naturen, der har udstyret os med de dersens hjerne? Og nogle med virkelig gode hjerner, som Eks har gjort det muligt, at blive gravid ved kunstig befrugtning? Og er det ikke også naturen, det lader folk, som i nogle tilfælde, ikke kan tage sig af deres børn, blive gravide? Hvorfor skulle folk, der kan tage sig af børn, men som ikke kan få børn, så ikke adoptere disse børn?
    De mennesker der smider om sig med galde, på feks Facebook, har sjældent tænkt deres argumenter helt igennem

  2. Godt brølt!

    Jeg havde en diskussion med en kollega i starten af året, som netop mente at hvis man ikke kunne få børn selv, så skulle man ikke have nogen – faktisk burde de børn slet ikke findes, for de er unaturlige.
    Så måtte jeg fortælle hr “vi lavede vores første barn på bryllupsrejsen, i første forsøg” at min den ældste er lavet via insemination og ægløsningssprøjte, og den lille i maven er lavet ved hjælp af ægløsningssprøjte, fordi jeg ikke selv får ægløsning. Så blev han (og hans chef, og min chef, som også begge sad ved bordet) pludselig meeeeget stille… Nårh nej, men det var jo ikke fordi at han ville kalde MINE børn for unaturlige..?!

    Jeg kan simpelthen ikke snuppe folk der er så ignorante og uempatiske… De skulle fandme selv prøve ikke at kunne det, vi er sat her på planeten for at gøre, skulle de! Så kunne det være, de lærte at være bare en lille smule mindre idiotiske 😡

  3. Ih, jeg var så klog, da jeg var 17 – både vedrørende fertilitetsbehandling/barnløshed og sociale problemer m.v. Jeg havde skarpe holdninger til det hele. På fredag bliver jeg 37. Jeg blev klogere… Jeg under gerne den grønne ungdom de skarpe holdninger, men undrer mig ofte over de af mine jævnaldrende, der glemte trinnet med at blive klogere…😑

  4. Ha, jeg har selv været inde over lige præcis nogle af de tanker mht. fertilitetsbehandling, men det var udelukkende ifbm. enlige kvinder, der får børn alene fordi de ikke lige har fundet mr. Right. Jeg har engang vovet at tænke: “Jamen når nu de kvinder ikke har fundet sig en mand, er det så meningen de skal have børn? Og er det ikke ret egoistisk at gøre det på den måde?” Men som Helene så fint udtaler, så blev jeg også klogere – det sker ofte med alder, erfaringer, et åbent sind og viljen til at se tingene lidt ud over egen næsetip.
    Mht. naturligheden: nej, gu’ er det da ej naturligt. Men skulle vi leve naturligt, så var der dæleme mange af os, der ikke var her endnu – fx. blev jeg i sin tid taget med sugekop, hvilket sådan set heller ikke er naturligt. Havde lægerne ikke måttet bruge al deres unaturlige viden, så havde jeg, min mor og mine to yngre søskende nok ikke været her i dag. Det der naturligheds-argument er SÅ lallet! Hvem fanden gider leve som de gjorde i stenalderen, hvor de fleste døde inden de ramte 40?
    Mht. egoisme-argumentet: jo, vel er det da egoistisk at få et barn alene. Men altså, jeg fik ikke min datter for hendes skyld. Hun er et produkt af min og min kærestes kollektive egoisme – og hold nu kæft, hvor er hun et alletiders resultat af ren egoisme!
    Folk der bare får børn uden at tænke over det og som samtidig fordømmer dem, der kæmper med alle midler, de skulle altså lige sætte sig ned og overveje hvordan de ville have det i samme situation.
    Jeg ville bruge ALLE mine penge på at lave søskende til min datter, hvis det pludselig er sådan at undfangelse ikke sker af sig selv, når vi skal igang igen.
    Børn er ikke en menneskeret – men hold kæft, hvor er de nice!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.