Tilbageblik – for et år siden

image

Facebook fortæller mig, at jeg så sådan ud for et siden. Når jeg ser det i dag, synes jeg egentlig, at jeg ser ret stor ud. Pæn, men stor med tanke på, at jeg ‘kun’ var 6 måneder henne. Jeg havde godt nok også på dette tidspunkt taget omkring 20 kg;) på. Der var stadig en måned tilbage før barsel, så jeg cyklede dagligt sammenlagt 15 km. til og fra job.

Hold kæft, hvor var jeg træt! Den der træthed, som mange oplever i starten af graviditeten, sprang jeg let og elegant henover. Men både den og kvalmen gjorde sit indtog i tredje trimester. Jeg kunne stå op og sove. Faktisk mindes jeg, at jeg var i biografen med nogle elever, som var en smule fornøjede over, at jeg kunne sove gennem en hel film. Derudover begyndte jeg at få mere og mere vand i kroppen. De første 30 skridt, jeg tog om morgenen, føltes som at gå på glasskår, og jeg kunne ikke længere passe mine sædvanlige sko, men måtte ud og købe større.

Op til tredje semester var graviditet gået rimelig gnidningsfrit. Fysisk, i hvert fald. Psykisk var en anden sag. Jeg tror først, at det var i tredje semester, at jeg begyndte at føle mig helt sikker på, at det her rent faktisk ville ende med en baby. Op til da havde jeg tusindvis af katastrofetanker, og det var svært for både mig og Fyrsten at give os hen til ubetinget glæde. Men heldigvis ændrede det sig:)

Det var også omkring september 2015, at Fyrsten begyndte at insistere på, at det var en dreng. Ikke gætte eller ønske sig, men slet og ret være fuldstændig overbevist om, at det ikke kunne være anderledes. Og jeg skældte ham ud. For vi vidste det jo for fanden ikke. Og jeg gad ikke gå og tro og forestille mig noget, fordi han plantede frø i min underbevidsthed. Hvilket var præcis det, der skete – jeg forestillede mig en dreng. Som skulle hedde Jasper:)

I september 2015 skrev jeg lidt på bloggen om vægtøgning i graviditeten, noget om at være fuldstændig rablende vanvittig og begyndte at vælte vægge med kun 100 dage til termin, og en ode til de 92 æg, som kom forud for Jasper-ægget:)

Det er ret skægt sådan at tænke tilbage på dengang, hvor vi bare var mig, Fyrsten og Ane. Det er kun et år siden, men et helt andet liv. Og nu er vi her. Jeg er stadig træt, men kan da passe mine sko igen;) Og spisestuen? Den er stadig ikke færdig;)

0 kommentarer til “Tilbageblik – for et år siden”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.