Status pt i Palæet

Jeg har påbegyndt usandsynligt mange blogindlæg i den her uge, som aldrig rigtig er blevet færdige. Og gudskelov for det! For de handlede alle om, hvor forfærdeligt dårligt humør jeg har været i på det sidste. Og det er da i grunden pisse deprimerende at skrive om ens dårlige humør og sikkert heller ikke skide interessant at læse om.

Så lad os bare springe det over, ikk’?!

Status pt er, at vi alle fire ligger i dobbeltsengen. Ungerne er vist faldet i søvn, men vi bliver lige liggende 10 min. ekstra for ikke at risikere noget. Vi er som noget nyt begyndt at putte dem sammen. Fyrsten og Ane i den ene side af sengen med Peter Pedal, Jasper og jeg i den anden med babserne.

Tidligere blev Jasper puttet i stuen. Eller – han faldt i søvn i stuen. Gerne ved mit bryst for så at blive lagt over i kravlegården. Virkelig skidt rutine. Eller nok nærmere mangel på samme. Men jeg har været lidt nervøs for at putte dem sammen, fordi jeg tænkte, at de ville vække hinanden. I stedet blev løsningen den med at holde Jasper nede hos os. Hvilket endte med at være noget rod. For han vågnede hele tiden, og vi fik aldrig et øjeblik i løbet af dagen uden børn. Hvilket kan tage overskuddet fra selv den bedste.

Nu er de blevet puttet sammen alle dage i den her uge. Og det med stor succes! I går vågnede Jasper to gange mellem 19 og 22.30, men faldt hurtigt til ro igen. Jeg håber inderligt, at det varer ved!!!

Jeg eeeeeeelsker at være mor! Men på det seneste har jeg været bare en lille smule kulret i hovedet af ALTID at have et barn hængende på mig. Det er ikke meget jeg beder om, bare en time eller to om dagen, hvor jeg kan kysse med min mand, tegne, spille Candy Crush, eller hvad jeg nu har lyst til. Det er jeg simpelthen nødt til for at kunne være et ordentligt menneske!

Nu er de 10 minutter næsten gået, og jeg vil liste mig ned for at se Krøniken. Mens jeg spiller Candy Crush. Fordi jeg kan!

Billedet har intet med sagen at gøre. Det er bare pral, fordi jeg har så lækre unger.

image

0 kommentarer til “Status pt i Palæet”

  1. De er pisse lækre, er de 😀
    Ps. Kæft altså, jeg grinede hvér gang du selv grinede over “ståtrolds”-debat fortællingen på snapchat. For satan, jeg havde rejst mig og “gået på toilettet”, jeg havde ikké klaret presset tror jeg :p

    – A

  2. Tror det er en helt normal følelse at få når ungerne når den her alder – jeg har også særligt den sidste måneds tid haft brug for bare en time engang imellem uden at skulle ‘være noget for nogen’; det kan godt være lidt fysisk stressende at nogen på den måde hele tiden er PÅ en, og det mener jeg præcis som det er skrevet, for selvom min mand er ligeså meget med ungerne, så er det bare noget andet når den ene også er fysisk afhængig af sin mor. Og det handler ikke om hvorvidt man elsker at være mor eller ej; at være nogens mor er jo ikke en stationær følelsesstørrelse hvor der kun er en stor lyserød lykkefølelse- at være nogens mor er en titel og et ansvar og derunder hører mange forskellige følelser – fx uendelig kilden i maven-lykke men også ‘sov nu forhelvede’-fornemmelsen som kilder lige der over halebenet (på mig i hvert fald). Hvis jeg en aften er faldet i søvn ved siden af K og ikke får lidt aften for mig selv så er jeg ikke til en skid dagen efter – jeg har ikke brug for at gå i byen eller tage på overnatninger med min mand osv., men jeg har brug for lige at glo ud i luften, stene IG og zappe dårlig flimmer for at kunne være nogens voksen også. Kram til dig <3

    1. Jeg tror, du har helt ret i, at det er ret afgørende det der med den fysiske afhængighed. Man har jo bare ikke muligheden for lige at fordufte. Men dejligt at høre, at du kan genkende det. Jeg kan i glimtvis godt føle mig lidt lortet over bare gerne at ville være fri for dem længe nok til at læse en tre-fire kapitler i en bog.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.